R: 2+1-veje giver mere for pengene

Af Andreas Steenberg (R)
Transportordfører

I landdistrikterne, hvor der i sagens natur ikke er så mange mennesker, er 2+1-veje en oplagt måde at skabe mobilitet og vækst på.

En 2+1-vej er en vejtype, som skiftevis har en eller to kørebaner i en given retning.

Den kan have en midterrabat, som oftest i form af wirer udført i stål, eller den kan have et midterareal, der kan overkøres. Vejtypen forekommer meget i Sverige og Norge og var tidligere udbredt i Danmark inden udbygningen af motorvejsnettet.

Jeg ønsker, at vi bygger mange flere af den her type veje. Nogle læsere har måske prøvet at køre fra Sjællands Odde til Holbæk, hvor der for et år eller to siden åbnede netop en 2+1-vej.

Sikkerhed, vækst og mobilitet
I landdistrikterne, hvor der i sagens natur ikke er så mange mennesker, er 2+1-veje en oplagt måde at skabe mobilitet og vækst på. 2+1-veje har til- og afkørselsanlæg, så man ikke skal stoppe eller sætte farten ned ved kryds. Der er også mulighed for at overhale og køre lidt stærkere.

Sidst, men ikke mindst, fremmes trafiksikkerheden. De alvorlige ulykker sker i byer og på landeveje – ikke 2+1-veje, motortrafikveje og motorveje.

Den billige løsning
2+1-veje er også relativt billige, hvis man sammenligner med motorveje. Det er under halvdelen og skyldes, at man udvider en eksisterende vej og ikke bygger helt nyt.

Derfor er 2+1-veje en mulighed i de mere tyndtbefolkede områder. Steder, hvor det kunne give mening er Herning-Skive-Hanstholm, Ringkøbing-Herning, tværs over Lolland, Esbjerg-grænsen, tværs over Vendsyssel og Aarhus-Grenå. For bare at nævne nogle strækninger. Der diskuteres at bruge for eksempel 20 milliarder kroner på en hærvejsmotorvej.

Uden at det er regnet helt igennem, vil man formentlig kunne få alle strækninger, som nævnt ovenfor, som 2+1-veje for 20 milliarder kroner. Jeg synes, det er værd at overveje at bruge pengene på 2+1-veje. Man får meget for pengene.