Debat

R: Regeringens besparelser rammer vejene

DEBAT: Blå blok vil spare 11 milliarder kroner på offentlige investeringer de næste tre år. Indtil videre er alle investeringer på transportområdet sat i bero, og det ser ud til at vejene kommer til at stå for skud, skriver Andreas Steenberg (R). 

Regeringens besparelser på offentlige investeringer ser ud til at gå ud over vejområdet, skriver Andreas Steenberg (R). 
Regeringens besparelser på offentlige investeringer ser ud til at gå ud over vejområdet, skriver Andreas Steenberg (R). Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Steenberg (R)
Transportordfører 

Bilglade læsere vil måske tænke, at man bare kan droppe togfonden, men der er ikke så meget forbrug herfra i 2017, 2018 og 2019. Derfor er det kun besparelser på vejområdet tilbage som mulighed.

Andreas Steenberg (R)
Transportordfører

De borgerlige vil spare 11 milliarder kroner på offentlige investeringer i 2017, 2018 og 2019.

Fakta
Altinget: transport inviterer løbende eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

I den kommende tid vil et debatpanel sætte fokus på, om regeringens kommende besparelser på anlægs- og byggeprojekter er en god idé.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected] 

Forleden fik vi at vide, at alle investeringer på transportområdet er sat bero. Det er både infrastrukturfonden og det såkaldte ’bedre og billigere’-forlig. For måske transporten skal spare dette store beløb. Transportminister Hans Christian Schmidt (V) har meddelt, at indtil videre er alt sat i bero. Det vil være en katastrofe, hvis regeringen laver et anlægsstop i tre år.

Infrastruktur er vækstmotor
Infrastruktur er en vej mod vækst. Når varer og arbejdskraft kan bevæge sig rundt, så skaber det grundlaget for at skabe job i vores virksomheder. I sidste uge offentliggjorde Vejdirektoratet hvor meget trafik, som Hirtshalsmotorvejen havde genereret. Det har virkelig skabt muligheder for hele Vendsyssel.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Tænk også på udvidelsen omkring Vejle – det har løsnet mange trafikpropper. Den slags investeringer kan stoppe, hvis det er transportområdet, der skal holde for. Nu får et af EU’s dyreste byggeerhverv statsstøtte til lønnen med håndværkerfradraget, og landbruget har fået ekstra statsstøtte også med finansloven. Var det ikke bedre og mere liberalt at bruge de penge på infrastruktur og så lave markedet bestemme hvilke erhverv, der vinder frem? Det synes jeg. Igen en totalt forkert erhvervspolitisk prioritering af Venstre.

Veje står for skud
Jeg synes, besparelser her er en forkert vej at gå. Bilglade læsere vil måske tænke, at man bare kan droppe Togfonden, men der er ikke så meget forbrug herfra i 2017, 2018 og 2019. Derfor er det kun besparelser på vejområdet tilbage som mulighed. Med mindre de borgerlige finder en anden løsning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

0:000:00