Råd: Fartforslag giver flere trafikulykker

Af Mogens Kjærgaard Møller
Adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik

Fart er ikke et spørgsmål om, hvad vi mener, synes eller tror. Fart er simpel fysik. Og fysikkens love er klare. Større fart giver flere og mere omfattende ulykker.

Mogens Kjærgaard Møller
Adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik

”Politiet øger indsatsen mod fartsyndere”. ”Politiet klar med nyt våben mod fartsyndere”.

Det er nogle af de mange overskrifter, som har været fremme i medierne i den seneste tid.

Ud fra en semantisk betragtning er brugen af syndsbegrebet både interessant og bemærkelsesværdigt. Normalt er begreberne ”synd” og ”syndere” noget, som i det danske sprogbrug indgår som et religiøst begreb, hvor den menneskelige synd dækker over mangel på gudsfrygt og på tro og tillid til Gud.

Begrebet ”synder” har imidlertid sneget sig ind i ganske få andre sammenhænge og er vel i den forbindelse mest kendt gennem begrebet ”fartsynder”. I og for sig ganske besynderligt, at det kulturelt ganske tyngende begreb ”synder” skal kobles op på den relativt begrænsede forseelse, som en trafikforseelse trods alt er.

Selverkendelsen af, at det skulle være specielt syndigt at være fartsynder, har da også ganske trange kår - godt hjulpet på vej af den offentlige debat og ikke mindst også af mange politiske indspark og udmeldinger.

Synd for fartsyndere?
Grundlæggende har debatten om fart antaget en besynderlig karakter. Det virker nærmest, som om det skulle være en menneskeret at køre hurtigere end tilladt, og at det er synd for disse mennesker, der ikke kan styre deres tunge speeder-fod. I alle tilfælde, hvis synden åbenbares gennem en af politiets nye fotovognes linser.

Er det virkelig korrekt, at ”de almindelige” fartsyndere er ofre for et overgreb, som statsmagten/ordensmagten iværksætter med det ene formål at få penge i statskassen? At de reelle formastelige ikke er de bilister, der overskrider hastighedsgrænserne, men derimod fotobilerne og politiet, som på usmageligvis gør brug af de nyanskaffede ”pengemaskiner”?

Historien om, at trafikulykker koster samfundet over seks milliarder kroner om året, og at provenuet fra fotovogne kun udgør en brøkdel heraf - og når det kommer til stykket utvivlsomt langt mindre end de budgetterede 600 millioner kroner – fortælles sjældent. At brugen af fartkontrol i den sidste ende faktisk kan vise sig at være en rigtig god samfundsmæssig forretning er også en ufortalt historie.

Stor tolerance i fartmålinger
Jævnligt mødes man med forargede udsagn som: ”jeg kørte kun et par kilometer for stærkt, men blev alligevel blitzet”. Men det er jo ikke sandt! Politiet anvender ganske vide tolerancer i forbindelse med deres målinger, og de små og relativt uskyldige fartoverskridelser fanges slet ikke af kameraerne. Heller ikke dette synes at have påvirket myten om, at næsten ingen hastighedsoverskridelse er lille nok til at udløse et girokort.

Rådet for Sikker Trafik har principielt ingen holdning til, om fartkontrol bør gennemføres ved brug af fotovogne eller stærekasser. Begge kontroltyper har en klar veldokumenteret effekt. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at Rådet anser det for trafiksikkerhedsmæssigt klart mest fordelagtigt, hvis der anvendes mobile enheder, der samtidig lejlighedsvis anvendes på steder, hvor det ikke er varslet på forhånd. Dette kan også imødekomme de mange borgere, der i netop deres lokalområde efterspørger en sådan fartkontrol.

Høj fart betyder flere ulykker
Fra flere sider fremsættes der nu forslag om, at de generelle hastigheder skal hæves på de danske landeveje. De veje, der hvert år bidrager med hovedparten af de mere end 3.300 personer, der enten dræbes eller kommer svært til skade i trafikken. Og farten – ja, det er den afgørende eller en medvirkende årsag ved halvdelen af ulykkerne!

Der er da så afgjort heller ikke tale om et forslag, der kan findes nogen som helst form for dækning for i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplaner, hvis anbefalinger har været med til at føre Danmark op i den absolutte europæiske elite, hvad angår trafiksikkerhed.

Snarere tværtimod, idet handlingsplanen som en af sine væsentligste pointer fremhæver følgende: ”Forskningen viser, at et af de største potentialer for at forbedre trafiksikkerheden er at bringe hastigheden ned”. Denne observation er baseret på udredninger fra reelt indsigtsfulde aktører som eksempelvis Havarikommissionen.

Differentierede hastighedsgrænser
Der er efter Rådets opfattelse ingen tvivl om, at trafikmoralen og motivationen til at overholde gældende hastighedsgrænser styrkes, hvis hastighedsgrænserne af trafikanterne opleves som fornuftige og logiske.

Derfor giver det god mening at kigge på de faste hastighedsgrænser. Det mener vi nu også kan ske med respekt for den uanfægtelige viden, der ligger til grund for Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger.

Løsningen er utvivlsomt at arbejde langt mere intelligent med hastighedsgrænserne herhjemme og i den forbindelse også i videre omfang at benytte sig af mere differentierede hastighedsgrænser.

Det kan være vanskeligt at forstå, at der ofte er samme hastighedsgrænse på landeveje, der er smalle, snoede og omkranset af træer, som på lange lige landeveje med gode oversigtsforhold. Men med i vurderingen bør indgå det uafviselige faktum, at højere hastigheder medfører flere og mere alvorlige ulykker, mens en reduktion i farten på tilsvarende vis fører til færre ulykker.

Kræver sikre veje
Og øger man den tilladte hastighedsgrænse helt generelt på de danske landeveje, vil dette utvivlsomt føre til, at den faktiske gennemsnitsfart øges, og dette vil – alt andet lige – føre til flere og mere alvorlige ulykker. Dette ville der naturligvis kunne kompenseres for, hvis der blev investeret massivt i at gøre vejene mere sikre. F.eks. har Sverige investeret milliarder af kroner på at trafiksikre deres veje. Trafiksikring af denne karakter ses dog ikke at indgå i de fremsatte forslag om at øge den tilladte gennemsnitlige hastighedsgrænse på de danske landeveje fra 80 til 90 km/t.

Rigtig mange mennesker har i den sidste tid ytret sig i den offentlige debat på fartområdet, hvor udtalelserne baserer sig på, hvad man synes og tror. Men - fart er ikke et spørgsmål om, hvad vi mener, synes eller tror. Fart er simpel fysik. Og fysikkens love er klare. Større fart giver flere og mere omfattende ulykker. Nogle kommer til at betale den ubønhørlige pris, der følger heraf, hvorfor spørgsmålet om fartkontrol og generelle fartgrænser bør behandles med den forstandighed, som sagen tilsiger.

Alt andet ville være en gevaldig synd.