Rederiforeningen: Politikerne må skubbe på transportkæden

Af Peter Olsen
Transportpolitisk chef i Danmarks Rederiforening

Der er fornuft i EU's ambition om mere såkaldt intermodal transport, hvor søvej eller jernbane som primær transportform kombineres med kortere landevejstransport. Det er i årevis blevet fremhævet som en del af løsningen på de transportpolitiske udfordringer, som Europa står over for med især øget trængsel på vejene. 

Spørgsmålet er, om den politiske vilje er til stede.

Siden starten af 1990’erne har Short Sea Shipping og intermodal transport stået højt på den politiske dagsorden i EU. Igen og igen har både Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet fremhævet de åbenlyse fordele ved et modalskift fra land til sø. 

Men i det store perspektiv er det sparsomt med resultaterne. 

Vi bevæger os væk fra målet
Det er der forskellige gode forklaringer på. Det handler blandt andet om svære konkurrencevilkår for intermodal transport og en mangel på politiske løsninger, der reelt kan indfri de politiske målsætninger.

Hvis EU’s målsætninger på transportområdet blot tilnærmelsesvis skal indfries, er der behov for, at der politisk tages helt anderledes fat. 

Peter Olsen
Transportpolitiskchef i Danmarks Rederiforening

Hvis vi starter med de politiske målsætninger, er de ganske klare. 

30 procent af alt gods, der i dag transporteres mere end 300 kilometer på landevej i EU, skal være overflyttet til søvej eller jernbane i 2030. Målsætningen i 2050 er mere end 50 procent. Det fremgår af EU’s transporthvidbog fra 2011. 

Udviklingen er dog i årene både før og efter 2011 gået i den forkerte retning, så foreløbig er der langt fra ambition til handling.

Konkurrencevilkårene skal forbedres
Den intermodale transportkæde er i sin natur kompleks med mange forskellige aktører.

Hvis vi eksempelvis ser på en container, skal den først flyttes over land til afskibningshavnen, dernæst ombord på skibet, for senere at blive losset i destinationshavnen og fragtet det sidste stykke til modtageren. Anderledes er det med landevejstransport, hvor det flyttes direkte fra producent til modtager.

Når de to transportkæder sammenlignes, kan et egentligt modalskifte synes svært.  Den opfattelse forstærkes yderligere af det manglende indre marked for søtransport, hvor godset automatisk mister sin fællesskabsstatus.

På mange ruter er intermodal transport den foretrukne transportform, især på længere stræk, transport til øer som Storbritannien eller forbi stærkt trafikerede områder. Men et modalskift bliver kun en realitet, hvis transportkøberen i langt højere grad får incitament til at vælge den løsning. 

Et skifte kræver, at konkurrencevilkårene forbedres, og politiske initiativer understøtter ambitionen. Desværre er der for mange eksempler på det modsatte. 

Behov for politisk nytænkning
Tag National Single Window, som skulle gøre det nemmere, når et skib anløber EU-havn. 

Desværre er resultatet blandt andet i Danmark blevet, at det nu er langt mere besværligt end tidligere. Et andet helt aktuelt eksempel er idéen om et elektronisk manifest, det såkaldte eManifest, der skal løse problemet med det manglende indre marked i EU. 

Meget tyder dog på, at toldmyndighederne i EU’s lande ikke vil harmonisere de nationale krav til information om lasten, og så vil vi være lige vidt.

Hvis EU’s målsætninger på transportområdet blot tilnærmelsesvis skal indfries, er der behov for, at der politisk tages helt anderledes fat. Der er behov for en integreret intermodal politik, hvor hvert enkelt led i transportkæden optimeres. 

Det gælder søtransport, lokal og regional vejtransport og havne. 

Løsninger for hele transportkæden
Samtidig skal vi samarbejde hele vejen rundt for i fællesskab at optimere transportkæden. Det gælder også myndighedssiden, hvor det er helt afgørende, at alle trækker på samme hammel, både herhjemme og i EU. 

Det nytter eksempelvis ikke, at Søfartsstyrelsen arbejder for et indre marked for søtransport, hvis ikke SKAT er med hele vejen.

Det er meget glædeligt, at det hollandske EU-formandskab har valgt at sætte Short Sea Shipping og dermed intermodal transport højt på dagsordenen. Samtidig forbereder Kommissionen en række kommende maritime initiativer, der skal lanceres i 2017. 

Fra rederierhvervet tror vi derfor, at en del af problemerne nok skal blive adresseret. Spørgsmålet er, om det er nok.

Ambitionerne er klare for at flytte gods over både sø og land. Men det kræver handling. Fra rederierhvervet vil vi gerne gøre vores del, men vi lykkes kun, hvis alle bidrager. Der er fortsat mange steder, hvor vi via samarbejde på tværs kan blive bedre.