Region Hovedstaden: Kunderne bestemmer farten i den kollektive trafik

Af Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

Små, smidige førerløse busser og biler. Nemme skift mellem alle transportformer. Billetter, parkering og personlige rejseplaner samlet i én app, der også koordinerer for eksempel delebil, samkørsel og bycykler.

Nye løsninger som førerløse biler og busser udnytter vejkapaciteten bedre, og derfor kan de være en del af svaret på den enorme trængselsudfordring, som hovedstadsregionen står over for. Men vi er ude i en ”både og” – det er langt fra nok at satse på førerløse biler alene.

S-tog, lokaltog og ikke mindst den kommende letbane langs Ring 3 vil sammen med busserne fortsat være rygraden i den kollektive transport i hovedstadsområdet – det vil sige transportformer, der effektivt transporterer mange passagerer ind og ud af de indre bydele og på tværs af de trafikale korridorer på én gang. Det ved vi blandt andet fra vores seneste rapport om megatendenser inden for transport.

Udvikling af den kollektive transport styres af kunderne
Den kollektive transport, som vi kender den, står over for drastiske forandringer som følge af blandt andet urbanisering, globalisering og teknologiudvikling. Og når vi kigger i krystalkuglen, tegner der sig fremtidsscenarier, der ikke mindst for kunderne minder om et slaraffenland. Langt hen ad vejen bliver det nemlig dem, der kommer til at bestemme udbuddet af den kollektive transport.

Nogle af løsningerne har naturligvis lange udsigter, fordi de kræver massive investeringer i infrastruktur, men det slaraffenland, som scenarierne skitserer, skal ikke forveksles med utopier. De bygger på de megatrends og tendenser, vi ser ude i verden og i vores nabolande.

Hvis vi ikke fremtidssikrer og udvikler vores transportsystemer, sander væksten og livskvaliteten i hovedstadsområdet til.

Sophie Hæstorp Andersen (S).
Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

I Finland er der for eksempel mobilitetsservicen Whim, og flere lande gennemfører forsøg med førerløse biler og busser. Herhjemme er crowd-løsninger som delebilskoncepter og samkørsel begyndt at tage fart.

Der er brug for langsigtet planlægning og handling
Uanset deres tidsperspektiv har fremtidsscenarierne to ting til fælles: De tager udgangspunkt i kundernes behov, og de binder transportformer, trafikselskaber og betalingssystemer sammen på kryds og på tværs. I fremtiden vil det ikke være maskineri og systemer, der bestemmer farten, men brugerne.

Udstyret med mobile løsninger, der kombinerer transportudbuddet fra forskellige udbydere, kan de ”stemme med app’en”, fordi den hjælper dem fra dør til dør uden bøvl og spildtid. Det stiller krav om langsigtet planlægning og koordinering af den kollektive transport, og det er nu, vi skal rykke, hvis vi skal holde trit med fremtidens passagerer og deres forventninger.

Vi kender tendenserne. De er globale, og de kommer også til os, og det skal vi i både det offentlige og i de private trafikselskaber forholde os til og handle på nu. For eksempel ved at stille data og penge til rådighed, ved at indgå i partnerskaber og samarbejder, og ved at have modet og viljen til at understøtte innovation på transportområdet.

Trængselsudfordringerne i blandt andet hovedstadsregionen forventes at stige voldsomt. Det betyder blandt andet, at cirka 2 milliarder kroner går tabt her hvert år på grund af trængsel. I 2025 vil tallet være cirka 4 milliarder kroner, og frem til 2035 vil antallet af ture med den kollektive trafik i hovedstadsområdet stige med cirka 20 procent.

Hvis vi ikke fremtidssikrer og udvikler vores transportsystemer, sander væksten og livskvaliteten i hovedstadsområdet til. Kortsigtede løsninger kan være bekvemme, men fører næppe til mere mobilitet på langt sigt.