Rigsrevisionen kritiserer: Femern A/S og Transportministeriets projektstyring har medført "unødige økonomiske risici"

Transportministeriet og Femern A/S har mod bedre vidende fastholdt urealistiske tidsplaner for den stærkt forsinkede åbning af Femern Bælt-forbindelsen og derfor taget unødige økonomiske ricisi, lyder det i en ny rapport fra Rigsrevisionen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Både det offentligt ejede selskab Femern A/S og Transportministeriets styring af milliardprojektet Femern Bælt-forbindelsen har været mangelfuld på flere punkter.

Sådan lyder det i en ny rapport fra Rigsrevisionen, der belyser, at både selskabet og ministeriet trods viden om forsinkelser af det dansk-tyske anlægsprojekt løbende har fastholdt urealistiske tidsplaner for åbningen af tunnelforbindelsen.

“Statsrevisorerne finder, at Transportministeriets og Femern A/S’ styring af projekteringsfasen for Femern Bælt-forbindelsen ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for risici for forsinkelser i den tyske myndighedsproces og for økonomiske risici,” lyder det blandt andet fra Statsrevisorerne.









0:000:00