Debat

S: Masterplan for dansk infrastruktur

DEBAT: Der er brug for visionære og langsigtede investeringer i Danmarks infrastruktur, skriver Rasmus Prehn (S), der efterlyser en samlet plan frem til 2030.

Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Prehn (S)
Transportordfører

Stærk infrastruktur øger Danmarks konkurrenceevne og skaber vækst og nye arbejds- og uddannelsespladser.

Det gælder, hvad enten det er motorvejen til Hirtshals, der har skabt et gigantisk væksteventyr i Hirtshals Havn, Letbanen i Odense, der allerede trækker kæmpe investeringer til byen, eller Cykelslangen i København, der har gjort Danmark verdenskendt som cykelmekka, skabt god omtale i alverdens medier og betydet et kæmpe boost i nye investeringer og flere turister.

Visionære investeringer i landets infrastruktur er sammen med uddannelse noget af det klogeste, vi kan investere i. Meget klogere end alle de skattelettelser, som blå blok taler om ustandseligt, og som et overvældende flertal af danskerne ønsker sig frabedt (se Jyllands-Postens store undersøgelse).

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Derfor skal vi også turde være mere visionære og langsigtede, end vi er i dag, hvor den siddende Venstre-regering på det nærmeste har trukket stikket ud til fremtiden – ”der er ingen penge”, siger de, alt imens de mener, der sagtens er råd til at sænke skatten.

Masterplan for infrastrukturen
Lad os i stedet samle os bredt i Folketinget om en visionær og langsigtet planlægning, ligesom vi gjorde i 2009. Også gerne mere visionært og langsigtet end dengang. Jeg ser gerne en infrastrukturel masterplan frem til 2030 eller endnu længere. Al erfaring viser, at des mere langsigtet vi planlægger, des mere effektivt og rationelt udnytter vi både skattekroner og øvrige ressourcer.

Dansk transportpolitik mangler i den grad realistiske bud på, hvordan vi finder finansiering i fremtiden. 

Rasmus Prehn (S)
Transportordfører

Med langtidsplanlægning kan vi for eksempel undgå meget af den uforudsigelige stop-go-dynamik, der plager bygge- og anlægsbranchen.

Vi kan bedre sikre, at den tilstrækkeligt kvalificerede arbejdskraft er til rådighed, og at entreprenørerne konstant har det optimale antal lærlinge. De færreste tør tage lærlinge ind, hvis de ikke ved, om der er ordrer i bogen om to eller tre år.

Selvfølgelig skal der være plads til akutte løsninger, tilføjelser og justeringer. Ligesom der løbende skal være plads til nytænkning og innovation. Ingen ønsker sovjetisk planøkonomi. Men lad os have sigtelinjer, rammer og langsigtede mål.

Lad os for eksempel have som princip, at intet projekt afsluttes, uden det er gjort klar til eventuel næste etape. Vi vil ikke have flere historier som Metroen på Kongens Nytorv, der nu får to stationer, fordi den første ikke tog højde for Cityringen.

En fremtidig masterplan bør efter min mening indeholde en strategi for fremtidens finansiering af infrastruktur, for udvikling og vækst i hele landet, for bedre samspil med resten af verden, for intern mobilitet, så transportformerne hænger langt bedre sammen og kan supplere hinanden, for klima og miljømålsætninger samt ikke mindst for uddannelse og opkvalificering af den nødvendige arbejdskraft.

Finansiering i fremtiden
Dansk transportpolitik mangler i den grad realistiske bud på, hvordan vi finder finansiering i fremtiden. Succesmodellen fra Storebælt A/S, hvor brugerbetaling finansierer anlæg af spektakulære samfundsinvesteringer, såsom forbindelserne over Storebælt, Øresund og Femern, og samtidig skaber mulighed for at hente penge ind til øvrige projekter, studeres med stor interesse af udlandet.

Eksperterne er enige om, at her er en model, vi kunne sprede ud til langt flere projekter. Ikke bare her i kongeriget, men i resten af Europa og verden. Alligevel er modellen under et sandt populistisk bombardement fra Liberal Alliance, Fyns Stiftstidende og visse dele af erhvervslivet, der tror, vi kan gøre Storebæltsforbindelsen gratis.

Hvordan gælden på 22 milliarder kroner skal afdrages, hvordan den løbende drift skal finansieres, eller hvordan den stigende trængsel skal undgås, hvis det ovenikøbet bliver gratis at køre over, har de intet bud på. De råber bare op om, at det hele skal være gratis. Personligt er jeg dog ikke i tvivl om, at modellen fra Storebælt A/S kan spille en langt større rolle i fremtidige infrastrukturprojekter. Se i øvrigt DR’s indslag om problemstillingen her.

Tænk ud af boksen 
Derudover bør modeller, hvor danske pensionskasser på den ene eller anden måde er med i infrastrukturprojekter, som OPP eller andet, udforskes langt mere. Jeg tror heller ikke, vi undgår en principiel diskussion om roadpricing eller andre modeller, der kan sikre fremtidig finansiering samtidigt med, at det kan tjene et regulerende og trængselsforebyggende formål.

Derudover bør vi invitere eksperter, erhvervsorganisationer, fagforeninger, pensionsselskaber med flere ind til drøftelser om finansiering af fremtidens infrastruktur. Vi skal være åbne for at tænke helt nyt og ud af boksen.

Folketingets partier bør starte med at blive enige om en række sigtelinjer for fremtiden. Både hvad angår finansieringen, og hvilken infrastruktur vi vil have. Prioriteringen af den. Samt ikke mindst, hvordan disse planer spiller sammen med miljø, klima, arbejdskraft, uddannelse og meget anden politik. Vi bør starte hurtigst muligt. Hellere i dag end i morgen. Planen kan tage lang tid at lave, og i virkeligheden har der allerede været brug for den i mange år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00