Af meddelelsen fremgår det ikke, at Kommissionen både fandt det påvist, at statsgarantimodellen er konkurrenceforvridende, og at Øresundsbro Konsortiet bedriver konkurrerende økonomisk aktivitet.

Søren Poulsgaard Jensen
CEO, Scandlines

Af Søren Poulsgaard Jensen
CEO i Scandlines

Den 15. oktober offentliggjorde EU-Kommissionen sin skrivebordsafgørelse i forbindelse med Scandlines Øresund I/S’ sag om statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet. Af Kommissionens meddelelse fremgår det, at der erkendt er tale om statsstøtte til Øresundsforbindelsen. Det fremgik også, at Kommissionen i den konkrete sag og efter indstilling fra den afgående konkurrencekommissær afvejede statsstøttens konkurrenceforvridende elementer mod de forbedringer i rejsetid og de regionale integrationsfordele, som Øresundsforbindelsen angiveligt skulle have medført.

Hensynet til lige konkurrencevilkår mellem statsejede og private virksomheder blev ignoreret i den konkrete sag. Forståeligt nok kunne ledelsen i Scandlines Øresund I/S samme dag meddele, at sagen vil blive indbragt for EU-domstolen for at sikre, at den bliver juridisk behandlet og ikke kun afgjort politisk af en afgående kommissær.

Kommissionens afgørelse fik imidlertid straks transportministeren til at udsende en glædestrålende pressemeddelelse, som ikke just glimrer ved sin præcision om sagen, men triumferende konstaterer, at ’Scandlines’ klager er afvist’ og mere end signalerer, at afgørelsen skulle blåstemple enhver form for anvendelse af den anvendte model til at finansiere ’store, brugerbetalte faste forbindelser’. De øvrige direkte citater fra transportministeren er - mildt sagt - noget anderledes i tonen, end man normalt ville forvente af en ansvarlig minister, men de taler vist helt for sig selv.

Manglende detaljer
Ministerens meddelelse er desuden ganske overraskende ved sin manipulatoriske form: Af meddelelsen fremgår det ikke, at Kommissionen både fandt det påvist, at statsgarantimodellen er konkurrenceforvridende, og at Øresundsbro Konsortiet bedriver konkurrerende økonomisk aktivitet. Det fremgår slet ikke, hvem klageren er (Scandlines Øresund I/S). Sådanne detaljer udelades behændigt, så ministeren kan fremstille afgørelsen i den meget konkrete sag som en helt generel opbakning til en konkurrenceforvridende statsgarantimodel og som et absolut nederlag til ’Scandlines’ i ubestemt form.

Herved forledes den forsvarsløse læser behændigt til at overse nogle meget vigtige pointer: EU-Kommissionens afgørelse - så forkert den nu måtte være - vedrører udelukkende den klage, Scandlines Øresund I/S indgav i foråret 2013, og derfor vedrører afgørelsen ikke de klager, som Scandlines Danmark og selskabets ejer, 3i, i år har indgivet til EU-Kommissionen om den faste forbindelse over Femern Bælt, ligesom den ikke får betydning for disse klagers forløb ved Kommissionen.

Disse sager er på mange punkter forskellige fra Scandlines Øresund I/S’. Vores sager vedrører ikke Øresundsforbindelsen, som jo har været en realitet i mange år. De vedrører den påtænkte Femernforbindelse, der som bekendt ikke er formelt besluttet eller godkendt. Ud over denne væsentlige forskel retter vores klager sig blandt andet mod følgende:

• Femern-projektet indeholder statsstøtte til forringelse af vore kunders adgangsveje til havnene på både dansk og tysk side
• Den nyeste samfundsøkonomiske analyse har konkluderet, at en Femern-tunnel ikke har en samfundsøkonomisk værdi, som er en forudsætning for overhovedet at overveje lovlig statsstøtte
• Femern-projektet er langt dyrere end Øresundsbroen og har langt mindre trafik, selv med Femern A/S’ egne prognoser
• Femern-projektet skal godkendes i en anden tid og under væsentligt skærpede EU-regler; Øresundsbroen blev i sin tid ikke godkendt fra et statsstøtteperspektiv
• Femern-projektet er hverken godkendt eller bygget til forskel fra Øresundsbroen, så det er en retvendt proces, som forestår, og ikke en, hvor man blot kan lade nåde gå for ret og sige OK i retrospekt
• Femern-projektet er baseret på, at staten vil udkonkurrere det private færgerederi, som staten selv valgte at privatisere i 2007
• Anlægsarbejder på Femern-projektet er sat i gang, før man har fået endelig statsstøtteerklæring for hele projektet fra den danske stat   

Afgørelsen afventes
Hverken vi, klageren Scandlines Øresund I/S eller offentligheden kender den endelige ordlyd af afgørelsen i Scandlines Øresund I/S’ sag. Den vil formentlig først være tilgængelig primo november. Til gengæld tyder meget på, at både ministeren og hans forgænger har lagt betydeligt politisk pres på Kommissionen og andre lande for at få den afgørelse i Øresundssagen, som den afgående kommissær endte med at levere, umiddelbart før han overlader posten til sin efterfølger. 

Derfor kunne det jo være, at ministeren ved, om den politiske beslutning i sagen mellem Scandlines Øresund I/S og staten også rummer aftaler, der påvirker Scandlines Danmarks og vores ejers sager ved EU-Kommissionen, selv om de ikke er langt i sagsbehandlingen endnu. Det kunne forklare, hvorfor ministerens meddelelse er så absolut, sejrssikker og generaliserende. Omvendt er den tanke så oprørende, at man, hvis man har den mindste tro på, at der findes lov og ret, må afvise den som komplet urealistisk.

Derfor vil vi nøjes med at konstatere, at transportministerens meddelelse kun er spin, og at den velsagtens udtrykker et stærkt ønske snarere end en realitet.

Transportministeriet har svaret på debatindlægget. Læs det her.