Tænk fysisk og digital infrastruktur sammen

Af Carl Holst
Næstformand i Danske Regioner

Transport og infrastruktur spiller en nøglerolle, når vi skal have gang i erhvervsudvikling og vækst. Jeg har aldrig været i tvivl om værdien af Storebæltsforbindelsen. Men nu har en ny rapport dokumenteret broens betydning. Når alle gevinster og omkostninger ved Storebæltsforbindelse gøres op i kroner og ører over en periode på 50 år, viser analysen, at forbindelsen samlet set giver en gevinst for det danske samfund på 379 milliarder kroner. Det svarer til et samfundsøkonomisk afkast på 14 procent. Det er højt.

Den kollektive trafik skal forbedres
Forbedret infrastruktur er afgørende for samfundet og for virksomhederne. Vi skal have forbedret vejinfrastrukturen, og her taler jeg ikke kun om nye broer og motorveje, men om hele vejnettet fra og til havne og lufthavne, og mellem virksomheder og boligområder.

Men veje gør det ikke alene. Vi skal også have forbedret den kollektive trafik - både den landsdækkende togtrafik, som det sker med timemodellen, og den lokale bus- og lokalbanetrafik, så den kollektive trafik bliver et realistisk tilvalg på hele rejsen fra A til B.

DI’s undersøgelse af, hvad virksomhederne lægger vægt på, viser da også, som Michael Svane fremhævede i sit indlæg her i Altinget d. 16. september, at infrastruktur og transport for femte år i træk er det område, den største andel af virksomhederne mener, der skal gøres en ekstra indsats for (Lokalt Erhvervsklima 2014).

Infrastruktur skaber bedre vækstbetingelser i mindre byer
Der er en tendens til, at væksten og udviklingen samles i de større byer: Det er en tendens internationalt og i Danmark. Og den bane bliver vi nødt til at spille med på, så de større danske byer kan klare sig i den internationale konkurrence.

Samtidig er dog vigtigt, at vi understøtter vækstbetingelserne i hele Danmark. Der er mange virksomheder og arbejdspladser i de mellemstore og mindre danske byer. De skal fortsat sikres gode vækstbetingelser. Det kræver en indsats over en bred front: Et erhvervsvenligt klima, understøttelse af erhvervsrettet forskning, en veluddannet befolkning og en effektiv infrastruktur, både fysisk og digitalt – også uden for de større byer.

Der er en tendens til, at den digitale infrastruktur bliver glemt, når vi taler om at udbygge infrastrukturen. Men man kan spørge: Hvordan kan man drive en effektiv virksomhed i et område, hvor internettet er ustabilt og langsomt?

Hvis det skal være attraktivt for en virksomhed at placere sig uden for de store bycentre, er det nødvendigt, at den har mulighed for at tiltrække den rigtige arbejdskraft. Det forudsætter, at det er let at pendle.

Carl Holst (V)
Næstformand Danske Regioner

Store krav til infrastrukturen
Hvis det skal være attraktivt for en virksomhed at placere sig uden for de store bycentre, er det nødvendigt, at den har mulighed for at tiltrække den rigtige arbejdskraft. Det forudsætter, at det er let at pendle. I den sammenhæng er det et positivt tegn, at der er flere og flere, der pendler langt. Fra 2006 til 2013 er den andel af befolkningen, der pendler over 30 kilometer, vokset med 16 procent på trods af den økonomiske krise.

Fx kan hele Region Sjælland nu betragtes som et pendlingsopland til Hovedstadsområdet, og Odense trækker arbejdskraft fra hele Fyn.

Det stiller høje krav til trafikinfrastrukturen, både for den individuelle trafik med bil og for den kollektive trafik. Men vi kan ikke alene bygge os ud af problemerne. Skal vi have mindsket trængslen, og skal trafikken ikke sande til, skal vi have spredt myldretiden over flere timer, og flere skal have mulighed for at arbejde hjemmefra. Også det er et argument for at tænke den fysiske og den digitale infrastruktur sammen.

En af regionernes vigtige opgaver er at stimulere regional vækst og det gode liv, og her er optimering af både den fysiske og den digitale infrastruktur en hel central faktor.