Trængselskommissionens anbefalinger - en mission impossible?

Af Ole Lykke Christensen, Leif Caspersen og Søren Have
PA Consulting Group

Trængselskommissionen har leveret et godt bud på en fremtidig transportstrategi for hovedstadsområdet, men spørgsmålet er, hvordan den reelt føres ud i livet?

Vi er alle enige om, at et velfungerende transportsystem er essentielt for at give borgerne adgang til indtægter og basale livsfornødenheder og give virksomhederne adgang til råvarer og arbejdskraft. Samtidig muliggør transport interaktion, og dermed innovation og menneskelig berigelse. Med andre ord: Et velfungerende transportsystem er fundamentet for det gode liv.

I mange år nød hovedstadsområdet godt af Fingerplanen fra 1947, som især samtænkte arealanvendelsen med de forskellige transportformer. Sidenhen har vi fået fokus på en række andre områder, hvor vi skal tage særligt hensyn som f.eks sundhed (partikler og mangel på motion) og energi (fossilfri i 2050). Læg dertil at transportsektoren, især biler, har udviklet sig til at være et særdeles vigtigt beskatningsobjekt.

Der er således mange behov og hensyn at afveje. Og derfor har Trængselskommissionen også haft en svær opgave med at formulere en ny sammenhængende transportstrategi for hovedstadsområdet. Det ser dog ud til, at kommissionen, efter omstændighederne, er lykkedes godt med opgaven.

Strategien med dels at udbygge kapaciteten (især på cykelstier og i den kollektive trafik), dels at regulere efterspørgslen gennem bl.a. roadpricing giver en god afvejning af behov og de hensyn, der skal tages. Strategien sætter samtidig den rejsende i centrum. Konsekvensen heraf er, at transportsystemet ses i sammenhæng på tværs af transportformer og geografi.

Vi håber derfor, at politikere og embedsmænd vil sætte os brugere i centrum frem for egen agenda og se sammenhængen i strategien i stedet for at plukke i den, så strategien ikke blot bliver en ny publikation i reolen og i værste fald en "mission impossible"

Ole Lykke Christensen, Leif Caspersen og Søren Have
PA Consulting Group

Det kræver en ekstra indsats
Men mange af de initiativer, som indgår i strategien, kræver indsatser på tværs af statslige ressortområder, regioner og ikke mindst kommuner, både de 18 storkøbenhavnske kommuner og kommuner med større provinsbyer som Køge, Roskilde, Holbæk, Hillerød og Helsingør.

Og for rigtig mange af initiativerne gælder det, at nogle kommuner vil skulle betale en større pris, hvis vi som samfund skal kunne høste fordelene. Og det er her, det bliver svært: Er omegnskommunerne eksempelvis villige til at lave park & ride ved deres stationer og få mere trængsel i deres bymidte for at minimere trængsel på indfaldsveje til og på veje i København? Og vil Københavns Kommune være klar til at øge håndhævelsen af stop- og parkeringsforbud på eksempelvis ring 2 for at mindske trængsel?

Det kan blive en kompleks affære at implementere strategien, og der er risiko for, at initiativer håndplukkes eller nedskydes, og transportstrategien dermed ikke er samtænkt mere.

Styring af efterspørgsel er en vigtig del af strategien. Så hvis f.eks roadpricing fravælges, må der andre værktøjer til, f.eks parkeringsafgifter. Hvis en samtænkt strategi pludselig falder fra hinanden, opnår vi ikke den synergi og det sammenhængende transportsystem, som er tænkt ind i strategien. Vi risikerer at stå med en bil uden dæk, billedligt talt.

Der er således brug for at fastholde og opnå forståelse for den retning, strategien sætter. Tilgangen med en bred repræsentation i Trængselskommissionen har givet et godt fundament at arbejde ud fra. De store interesseorganisationer bakker op om strategien. Næste udfordring bliver derfor at få bred politisk opbakning til strategien på tværs af statslige ressortområder, regioner og kommuner.

Mission impossible?
Hvordan sikrer vi så, at det rent faktisk sker? Er det det nyetablerede Center for Transport, Miljø og Klima, som skal gennemføre dette store program med en række underliggende projekter og initiativer? Vil det blive stærkt nok til at sikre samordning, indpiskning og momentum i sådan et komplekst program i et meget politisk miljø med mange modsatrettede interesser?

Trængselskommissionen har lagt en stor indsats og leveret en gennemarbejdet strategi. Vi håber derfor, at politikere og embedsmænd vil sætte os brugere i centrum frem for egen agenda og se sammenhængen i strategien i stedet for at plukke i den, så strategien ikke blot bliver en ny publikation i reolen og i værste fald en "mission impossible".