Transportpolitik kan ikke drives med skyklapper

Med de konsekvenser, som cabotage har for erhvervet, er det bydende nødvendigt at se på alle de andre politikområder, der vedrører erhvervet.

Søren Hyldstrup Larsen
Direktør i Nordic Logistics Association

Af Søren Hyldstrup Larsen
Direktør, Nordic Logistics 

Vejtransportindustrien er velsignet af stor opmærksomhed fra mange forskellige myndigheder og industrier. Ofte har den såkaldte almindelige borger også en mening om trafik og lastbiler. Men nogle gange bliver velsignelsen mere til en spændetrøje, fordi med et eget ministerium, med en egen lovgivning, endda med sin egen presse bliver transportpolitikken lukket inde i et rum, hvor kun få andre kigger ind. Det klarer transportministeriet, det klarer transportindustrien selv, synes at være holdningen. Misforstå mig ikke - det gør industrien og transportmyndighederne også, men der er ikke mange andre erhverv, der er velsignet med denne målrettede opmærksomhed. Problemet opstår, når transportindustriens udfordringer er større, end hvad transportpolitikken kan klare. For så mangler transportpolitikken de nødvendige redskaber.

EU's transportpolitik er nået til dette punkt nu - faktisk nåede den dertil for et par år siden, men erkendelsen er kommet nu. Efter i flere årtier at have klaret sig fint med afregulering, harmonisering og udvikling af de nødvendige redskaber for myndigheder og virksomheder, er EU's transportpolitik i dag ofte hjælpeløs overfor de faktiske problemer i transportindustrien. Og det gælder både for jernbaner og vejtransport.

Mange af løsningerne ligger nemlig i arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik, miljøpolitik, skattepolitik – og sågar finanspolitk. Det er ikke kun danske vognmænd, der mærker konsekvenserne af ulovligheder og misbrug af reglerne. Det er også noget, der mærkes på arbejdsmarkedet, det sociale området, miljøet, sikkerhed og skatter og afgifter. Får man ikke styr på disse elementer også, mister transportpolitikken i virkeligheden mange af sine styreinstrumenter. Instrumenter, som man har brugt årtier på at etablere for transportpolitikken for at sikre fair konkurrence, sikkerhed, kvalitet og uddannelse.

Nødvendigt at se på andre politikområder
Det tog EU's transportkommissær Kallas mange måneder at nærme sig denne erkendelse. Først talte han om liberalisering af cabotage som næste skridt; så talte han i en tale den 6. december 2012 om behov for social harmonisering; før han så endelig i maj 2013 erkendte, at udfordringerne er for store, og at yderligere liberalisering ikke er på tapetet. Flere transportministre i EU er kommet til samme erkendelse.

Min konlusion på dette er, at man ikke kan drive transportpolitik med skyklapper. Med de konsekvenser, som cabotage har for erhvervet, er det bydende nødvendigt at se på alle de andre politikområder, der vedrører erhvervet. Det gør man jo også for andre industrier, som er omfattet af det indre marked. Jeg nævner blot i flæng udstationeringsdirektiv, social lovgivning, konkurrence mv. Og så skal man se på de særlige forhold, der gælder for en mobilindustri som vejtransport.

I sidste ende er det vigtigt at fokusere på, hvilken vejtransportindustri man gerne vil have i fremtiden, og hvad der skal til, for at også unge i Norden synes, det er interessant at blive transport- og logistikmedarbejder og chauffør. Det kræver, at alle de gode tiltag omkring kvalitet, uddannelse, sikkerhed og miljø, som er sket i transportpolitikken og i transporterhvervet, får mulighed for at blive fastholdt og udviklet uden at blive skåret bort af faldende priser, faldende indtjening og faldende lønninger for ikke at tale om urimelige arbejdsvilkår.