Debat

Trine Bramsen: Reglerne om kørekort er for strikse for diabetikere

Tiden og den sundhedsfaglige behandling har overhalet meningen med de ekstra strikse regler for diabetikere på kørekortområdet, skriver Transportminister Trine Bramsen (S), der har bedt EU godkende ændringer i den danske praksis.

Det er på tide, at vi ser på de krav, der gælder for kørekort til diabetikere. Det er nemlig sådan i dag, at der er skrappere regler for erhvervelse og fornyelse af kørekort, hvis man har fået konstateret diabetes, skriver transportministeren.
Det er på tide, at vi ser på de krav, der gælder for kørekort til diabetikere. Det er nemlig sådan i dag, at der er skrappere regler for erhvervelse og fornyelse af kørekort, hvis man har fået konstateret diabetes, skriver transportministeren.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste af os kender en eller flere, der har diabetes. 280.000 danskere har sygdommen, der betyder, at bugspytkirtlen producerer for lidt eller ingen insulin. Men i Danmark er vi gode til at opdage og regulere diabetes. Og langt de fleste diabetikere lever uden daglige gener.

Derfor er det også på tide, at vi ser på de krav, der gælder for kørekort til diabetikere. Det er nemlig sådan i dag, at der er skrappere regler for erhvervelse og fornyelse af kørekort, hvis man har fået konstateret diabetes. Også selvom man har fuld kontrol over sin diabetes.

Meningen har aldrig været, at vi skulle genere velfungerende og velregulerede diabetikere unødigt

Trine Bramsen (S)
Transportminister

Det skyldes, at Danmark skal følge EU-reglerne på området og dermed bliver slået sammen med lande, hvor der er en helt anden tilgang og behandling af diabetes. 

Når vi skal se på reglerne, er det både, fordi det er unødvendigt bøvlet for den enkelte borger. Men også fordi det lægger pres på vores administration af kørekortområdet, og ventetider derfor bliver unødigt lange. 

Urimelige vejledning og strikse regler
Vi kan og skal allerede nu ændre den danske praksis. Hidtil er læger eksempelvis blevet vejledt i ikke at anbefale buskørekort til personer med type 1-diabetes. Det er i mange tilfælde helt urimelig vejledning, og derfor kommer der nye anbefalinger på det område. 

Men vi skal også have ændret de regler, der betyder at fornyelse af kørekort - uagtet hvordan diabetikeren har det - skal ske hvert femte år for kørekort til almindelig bil og hvert tredje år for stort kørekort.

Det kræver, at EU godkender ændringen - og det har vi bedt dem om at gøre. For tiden og den sundhedsfaglige behandling har simpelthen overhalet meningen med de ekstra strikse regler for diabetikere på kørekortområdet.

Meningen har aldrig været, at vi skulle genere velfungerende og velregulerede diabetikere unødigt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00