Tysk mindsteløn er et skridt i den rigtige retning

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL

Man kan let få det indtryk, at de danske vognmænd over én kam er stærkt utilfredse med de tyske lovkrav om mindsteløn ved arbejde i Tyskland, og at der derfor skulle være et pres på transportminister Magnus Heunicke for ”at gøre noget”. Det er ikke tilfældet.

Vognmandsorganisationen FDL har ved flere lejligheder påpeget, at det tyske initiativ er udmærket, set fra et dansk synspunkt. Det samme gælder DTL-Danske Vognmænd. Vores synspunkt er, at der overordnet er to aspekter af den tyske lovgivning med et mindstelønskrav: Et administrativt og et politisk.

For så vidt det administrative, så er der stadig en del usikkerhed om, hvordan Tyskland vil forvalte loven på transportområdet, herunder hvilke dokumentationskrav danske vognmænd og chauffører vil blive mødt af.

Det skal selvfølgelig afklares, og derfor har DTL-Danske Vognmænd da også bedt de danske myndigheder om at bidrage til afklaring af de bureaukratiske procedurer. Men indtil det modsatte er bevist, så er vi fulde af fortrøstning i forhold til en fornuftig løsning.

Ingen problemer for danske vognmænd
For sagen er jo den, at danske lønninger, hvis de vel at mærke følger danske overenskomstniveauer, er langt over den tyske minimumsløn. Danske vognmænd og chauffører bør således kunne få en helt generel tilladelse til at køre i Tyskland uden yderligere krav om dokumentation for, at man overholder den tyske minimumsløn.

Det politiske er imidlertid mere interessant. Baggrunden for det tyske lovkrav er naturligvis en erkendelse af, at selv for et meget frit tysk arbejdsmarked, med både grå og sorte parallelarbejdsmarkeder med rystende lave lønniveauer, kan truslen fra social dumping blive for meget. I Danmark ville man i sagens natur ikke bare kunne kopiere det tyske forslag, al den stund at vi ikke har en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Men lige netop på transportområdet har vi Godskørselslovens § 6, som siger, at danske overenskomster på området skal følges. Så i indirekte forstand kan man godt argumentere for, at der netop på transportområdet er en form for lovfæstet mindsteløn i Danmark – og derfor er det tyske forslag særlig interessant for transportområdet, hvorimod dets betydning i Danmark for eksempelvis byggeriet eller hotelbranchen er mindre.

Baggrunden for det tyske lovkrav er naturligvis en erkendelse af, at selv for et meget frit tysk arbejdsmarked, med både grå og sorte parallelarbejdsmarkeder med rystende lave lønniveauer, kan truslen fra social dumping blive for meget.

Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL

Tysk initiativ mindsker social dumpping
DI er – på linje med speditørerne og ITD – ikke glade for det tyske forslag, da det ”strider mod fundamentale EU-regler”, når Tyskland lader alle transporter omfatte. DI frygter også for ”det voldsomme bureaukrati”. Men DI anerkender samtidig Tysklands ret til at indføre mindsteløn. Til det, må jeg sige, at EU selv har lagt i kakkelovnen. I oktober måned sidste år advarede den tyske transportminister om, at når det drejer sig om cabotage og social dumping, skal EU-Kommissionen bidrage til klarhed og retssikkerhed – og hvis det ikke sker, vil vi komme til at se nationale løsninger, som vil være forskellige fra land til land.

Tyskerne er vel i øvrigt selv interesserede i, at bureaukratiet minimeres mest muligt, så man ikke unødigt generer de vognmænd, der betaler for at køre på deres veje.

Jeg tror, man må konkludere, at nogen i branchen rent faktisk har noget imod det tyske initiativ. Men det gælder altså ikke for branchen samlet. Hos DTL-Danske Vognmænd mener vi tværtimod, at vi med det tyske initiativ får taget et skridt hen mod mindre social dumping i EU og en fair konkurrence, og det er også til gavn for danske vognmænd, hvis man vel at mærke har ordentlige overenskomster og et ordentligt arbejdsmiljø - og ikke partout vil benytte sig af rumænske eller estiske chauffører, der næsten intet tjener og lever i en lastbil i månedsvis.