V: Hvornår vil Socialdemokraterne investere i veje?

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

Mobilitet baseret på en tilstrækkelig og moderne infrastruktur er afgørende for, at der kan skabes yderligere vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Infrastrukturen er afgørende for et sammenhængende Danmark, hvor vi får alle vognene med på ”væksttoget”. Uden høj mobilitet vil vi være langt ringere stillet.

Derfor skal vi snarest have løst udfordringen med alvorlig trængsel og tidsspilde på vejene, ligesom der er behov for bedre vejmæssig opkobling en række steder i provinsen. Samtidig skal der tages højde for en rivende udviklingen inden for transport. Inden for få år vil selvkørende biler og anden ny teknologi gå sejrsgang. Det samme vil højklassede BRT-busser, der er billige og effektive, når det gælder grøn kollektiv transport ind til storbyer. Dertil kommer hele omstillingen til en grønnere transport.

Tænk mere langsigtet
Hvis alt dette skal lykkes, så skal vi blive bedre til at tænke langsigtet og i helheder, når det gælder planer for vores infrastruktur. Man må desværre erkende, at vi politikere ofte har tendens til at fokusere på den korte bane – frem til næste valg. Det skal vi lave om på. Infrastruktur bygges til gavn for kommende generationer.

I april måned havde jeg fornøjelsen af at være vært ved en velbesøgt transportpolitisk konference på Christiansborg. Budskabet var klart fra de mange oplægsholdere og tilhørere: Tag bestik af fremtidens transport, og planlæg langsigtet! Virksomhederne, borgerne og kommunerne har nemlig brug for, at der planlægges langsigtet, så der kommer vished omkring fremtidig udbygning af den statslige infrastruktur.

De kommende uger vil vise, om der hos de andre partier er vilje til at skaffe holdbar finansiering og råderum til bedre veje.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

I 2009 viste vi faktisk vejen ved oprettelse af Infrastrukturfonden med tilhørende reel finansiering og plan for statslige investeringer i perioden 2009-2020. Nu er tiden inde til at gøre det samme for perioden frem mod 2030 – med klar tyngde for en hårdt tiltrængt udbygning af vejnettet. Derudover skal vi hurtigst muligt videre med elektrificering af jernbanen.

Er S klar med penge til infrastruktur?
En langsigtet plan er dog intet værd uden tilhørende holdbar finansiering. Togfonden med dens 28 fantasi-milliarder fra bunden af Nordsøen er et grelt eksempel på, at man ikke aldrig bør sælge skindet før bjørnen er skudt.

Den sørgelige status er lige nu et gigantisk hul i Togfonden på 15 milliarder kroner på grund af varigt fald i oliepriserne. Det er faktisk en alvorlig situation, specielt hvis partierne bag Togfonden holder stædigt fast i planen for disponering af de mange penge, der overhovedet ikke findes. Herunder timemodellen med ny jernbanebro over Vejle Fjord og andre ekstremt dyre delprojekter.

Hvis ikke partierne besinder sig og tilpasser planen til økonomien, ja så ser det sort ud for vejinvesteringer frem mod 2030, fordi det sorte hul i Togfonden i så fald skal fyldes op, før der bliver penge til veje. Og det ville være fuldkommen uansvarligt i lyset af det meget påtrængende behov for vejeinvesteringer og stakken af grydeklare vejprojekter.

Regeringen er klar med 22 milliarder
VLAK-regeringen har med handling vist viljen til at investere i bedre veje, idet dens udspil til en 2025-vækstplan indebærer en forøgelse af rammerne for de offentlige investeringer med 22 milliarder kroner frem mod 2025.

Det er et stort og vigtigt skridt på vejen til løsning af de alvorlige trafikale udfordringer på vejnettet. Den danske vækst skal ikke holde i kø på vejene. Derudover bør vi helhjertet afsøge mulighederne for investering af private midler fra pensionsfonde m.v. i dansk infrastruktur. Således kan Offentligt Private Partnerskaber (OPP) bidrage til at strække de knappe investeringskroner længere ved de anlægsprojekter, hvortil der er tilknyttet en brugerbetaling. Tiden er inde til at lade ord blive afløst af handling.

2025-forhandlinger er afgørende
Nu har regeringen givet bolden op. De kommende uger vil vise, om der hos de andre partier er vilje til at skaffe holdbar finansiering og råderum til bedre veje.

Foreløbigt ser det ikke for godt ud. Eksempelvis har Socialdemokraterne afsat NUL kroner til infrastruktur i deres 2025-plan. Men det kan forhåbentlig ændre sig, ligesom der er behov for, at S besinder sig på det store sorte hul i Togfonden.

Har S vilje til vej? Jeg håber inderligt, at 2025-forhandlingerne munder ud i en bred aftale om at skaffe et stort råderum til påtrængende investeringer i det danske vejnet. Derefter kan vi komme i gang med at lave en helhedsorienteret og langsigtet investeringsplan, der afskaffer bilkøerne samt sikrer fornyet vækst og jobskabelse i hele Danmark. Hvor der er vilje, er der vej!