Vejdirektoratet: Vi skal lære af dødsulykkerne

Af Marianne Foldberg Steffensen
Afdelingsleder i Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling

Det er aldrig gået bedre med trafiksikkerheden end i disse år, hvor pilen går i den rigtige nedadgående retning for dræbte og tilskadekomne i trafikken, når man kigger på tendensen i Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Men trafiksikkerhedsarbejdet stilles hele tiden over for nye udfordringer og krav til nye og bedre løsninger, hvis den positive udvikling med færre ulykker og personskader skal fortsætte. 

Her skal trafikanterne tage et medansvar, da en del ulykker vil kunne undgås ved en mere hensigtsmæssig adfærd. Samtidig skal myndighederne stille skarpt på de faktorer, der har betydning for, at ulykkerne sker, hvis vi fortsat skal sænke antallet af dræbte i trafikken. 

Derfor har Vejdirektoratet fra 2010-2015 indsamlet data fra alle dødsulykker i Danmark for at få mere viden om, hvorfor de alvorligste trafikulykker sker. 

Fodgængere, kollisioner og vigepligt
Vi kan se, at særligt tre typer ulykker har udgjort en stor andel af dødsulykkerne: Ulykker med fodgængere, mødeulykker, hvor to modkørende køretøjer støder sammen, og ulykker, hvor vigepligten ikke er overholdt. Derfor har vi besluttet os for at undersøge årsagerne til disse alvorlige ulykker nærmere. 

De tre temarapporter giver os specifik viden om, hvorfor ulykkerne sker, og de peger på, hvilke faktorer der har betydning for, at ulykkerne bliver så alvorlige.

Marianne Foldberg Steffensen
Afdelingsleder i Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling

Det har udmøntet sig i tre nye rapporter baseret på perioden 2010-2013, som hver især giver os mere indsigt i, hvordan vi kan tilrettelægge den forebyggende indsats for at fremme trafiksikkerheden i Danmark.

Hver sjette dræbte i trafikken er fodgænger. Det er én af konklusionerne på rapporten om ulykker med dræbte fodgængere. 

Derudover kan vi se, at mange af de dræbte ikke har orienteret sig godt, før de gik ud på vejen, og at det er svært for andre trafikanter at tage højde for fodgængere, der optræder uforudsigeligt i trafikken. Det kan være børn, der løber over vejen, alkoholpåvirkede personer, der ikke er i stand til at orientere sig ordentligt, eller personer, der går i den forkerte side på en smal vej uden reflekser eller andet lys. Mørke og dårligt vejr har betydning for cirka halvdelen af ulykkerne. 

Hvis bare folk kørte ordentligt
Dræbte i mødeulykker udgør 22 procent af alle dræbte i trafikken, viser rapporten om mødeulykker. Det betyder, at 184 personer blev dræbt, og 210 kom til skade i årene 2010-2013 i en ulykke mellem to ligeudkørende trafikanter, der kører mod hinanden. 

Rapporten peger på, at en stor del af mødeulykkerne kunne have været undgået, hvis alle trafikanter havde været tilstrækkeligt opmærksomme, havde placeret sig korrekt på kørebanen eller havde overholdt hastighedsbegrænsningen. 

I 80 procent af de mødeulykker, hvor hastigheden kunne beregnes, blev der kørt for stærkt af mindst én af de involverede parter.

Rapporten om vigepligtsulykker med dræbte viser, at 75 personer mistede livet i en ulykke med manglende vigepligt i perioden fra 2010-2013. Det var oftest den trafikant, som havde vigepligt, der blev dræbt i ulykken. Knap halvdelen af de dræbte var cyklister, knallertkørere eller motorcyklister, og det er en dobbelt så stor andel som i de øvrige dødsulykker i den samme periode. 

Det vurderes også i rapporten, at stort set alle vigepligtsulykker kunne have været undgået, hvis alle trafikanter havde kørt hensigtsmæssigt. 

En tredjedel af ulykkerne vurderes samtidig at kunne være undgået, hvis alle forhold omkring veje og omgivelser havde været hensigtsmæssige med for eksempel gode oversigtsforhold, klar skiltning og god afmærkning. Det er en højere andel end for de øvrige dødsulykker.

Tallene gemmer på vigtig viden
De tre temarapporter giver os specifik viden om, hvorfor ulykkerne sker, og de peger på, hvilke faktorer der har betydning for, at ulykkerne bliver så alvorlige. Det giver Vejdirektoratet og andre aktører på trafiksikkerhedsområdet et bredere grundlag for at forebygge disse ulykker og samtidig vurdere, hvordan konsekvenserne kan begrænses, når ulykken alligevel sker. 

Det gør sig gældende i forhold til indretning af vejen og omgivelserne, men også i forhold til lovgivning, kampagner og politikontrol samt lovgivning vedrørende køretøjers indretning og brug. 

Det er unikt i Danmark, at der er et bredt samarbejde mellem politi, vejmyndigheder og interesseorganisationer som Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, FDM og lastbilerhvervet. Når vi arbejder ud fra en fælles viden og data om trafiksikkerhed kan vi sikre, at der er enighed om, hvordan vi bedst nedbringer antallet af trafikulykker. 

Det er fortsat essentielt, at ulykkesstatistikken danner baggrund for alt trafiksikkerhedsarbejde, uanset om der skal etableres vejarbejde, en cykelsti skal gøres bredere, kampagner skal få os til at være mere opmærksomme i trafikken, lastbilchauffører skal have nyt undervisningsmateriale, eller politiet skal kontrollere alkoholpåvirkede trafikanter. 

Det stærke samarbejde betyder, at vi kan fokusere indsatsen der, hvor vi får mest trafiksikkerhed for pengene, så vi er klar til at håndtere udfordringer med øgede trafikmængder og krav om færre dræbte og tilskadekomne i trafikken.