Om  
Torsten Schack Pedersen

Venstre får ny udlændingeordfører

Venstres politiske ordfører får nu også tjansen som udlændinge- og integrationsordfører.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Venstre skal igen tage ejerskab over debatten om udlændinge og integration. 

Det har V-formand Troels Lund Poulsen tidligere varslet, og nu har partiet udnævnt politisk ordfører Torsten Schack til udlændinge- og integrationsordfører, der i weekenden har delt sine tanker om den ophedede integrationsdebat med Berlingske

"Sprogkundskaber og det at kunne forsørge sig selv er nødvendige betingelser. Men det er ikke tilstrækkelige betingelser for, at man har taget det danske samfund til sig," siger han til avisen, hvor han slår fast, at han er "ligeglad med, om folk spiser frikadeller eller falafel".

Læs også

Debatten om integrationen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund har raset, siden Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, holdt en omdiskuteret tale i Folketinget, hvor udtrykte sin bekymring over den værdimæssige integration.

Det er den debat, Torsten Schack nu stempler ind i på vegne af Venstre.

"For mig er det afgørende, at man tager de værdier, vi er rundet af i Danmark, til sig. Og at man ikke søger at skabe en tilværelse, hvor der er himmelvid forskel på kønnene, eller hvor en far ikke må være til stede i en svømmehal, når hans datter går til svømning," siger han til Berlingske.

Torsten Schack overtog posten som politisk ordfører fra Morten Dahlin, da han først gik på barsel og senere blev udnævnt til minister. Han er derudover fiskeriordfører og medlem af Finansudvalget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Schack Pedersen

MF (V)
HH (Nordvestjysk Handelsgymnasium 1995), cand.polit. (Københavns Uni. 2004)









0:000:00