Christina Olumeko
 svarer 
Thomas Danielsen

Hvorfor bruger Vejdirektoratet ikke bæredygtigt slaggegrus til alle anlægsprojekter, hvor det er konstruktionsteknisk muligt?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Transportudvalget, Spørgsmål 242

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Vejdirektoratet ikke bruger bæredygtigt slaggegrus til alle anlægsprojekter, hvor det er konstruktionsteknisk muligt? Og vil ministeren endvidere oplyse, hvad der skal til for at bæredygtigt slaggegrus kan anvendes, da der sandsynligvis kan opnås store CO2-reduktioner?

Svar fra fredag den 8. marts 2024

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Vejdirektoratet ikke bruger bæredygtigt slaggegrus til alle anlægsprojekter, hvor det er konstruktionsteknisk muligt? Og vil ministeren endvidere oplyse, hvad der skal til for at bæredygtigt slaggegrus kan anvendes, da der sandsynligvis kan opnås store CO2-reduktioner?

Svar:

Jeg har forlagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende:

”Det har i mange år været muligt at bruge slagge fra affaldsforbrænding som dæmningsfyld og bundsikring.

Med baggrund i forsøgsstrækninger og indhøstede erfaringer med materialet, er der blevet udarbejdet en ny udbudsforskrift, hvor den mulige anvendelse udvides, så slagge nu også kan anvendes højere oppe i vejopbygningen som erstatning for stabilt grus og bundsikring i alle vejklasser. Herved muliggøres erstatning af dyrere og mere sparsomme naturmaterialer. Udbudsforskriften udgives i foråret 2024, og giver altså mulighed for at anvendelsen af slaggen skifter fokus og potentialet øges.

Vejdirektoratet har allerede taget forskud på denne udvikling og anvendt slagge til bærelag på ladepladserne ved rastepladserne Tappernøje Øst og Vest, ligesom det er anvendt i forbindelse med dæmningerne til Storstrømsbroen.

Da der er tale om slagge fra affaldsforbrænding er der dog miljøaspekter, som der skal tages hensyn til. Anvendelsen af restprodukter, herunder slagge, kan iht. Restproduktbekendtgørelsen ske på visse betingelser. Slagge fra affaldsforbrænding falder i kategori 3 ift. denne bekendtgørelse, og her er der følgende regler for anvendelse:

Slaggen kan uden tilladelse anvendes til bygge- og anlægsarbejder under følgende betingelser:

• Afstand til drikkevandsindvinding er mindst 30 m

• Skal anvendes over højeste grundvandsspejl

• Skal afgrænses med markeringsnet

• For anvendelse under veje skal der dækkes med tæt belægning, f.eks. asfalt, og slaggen må højst udlægges i en tykkelse af 1 m

• For anvendelse under stier gælder, at der skal dækkes med fast belægning (asfalt, beton, fliser) og tykkelsen må højst være 30 cm

Såfremt anvendelse af slagge ikke kan overholde betingelserne i Restproduktbekendtgørelsen skal der indhentes tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Om det er muligt at opnå tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven og på hvilke vilkår, afhænger af en konkret risikovurdering, der vil være specifik for det konkrete projekt og dets placering mv.

Vejdirektoratet forventer, at en eventuel anvendelse af forbrændingsslagge vil blive underkastet en konkret vurdering i alle større anlægsprojekter. Materialet kan tages i anvendelse i det omfang en samlet vurdering af ovennævnte miljøforhold, transportafstande og tilgængelighed falder positivt ud for forbrændingslagge ift. naturmaterialer”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00