Vi efterlyser fokus på kvalitet

Af Morten Ryom, Lone Folmer Berthelsen og Per Påskesen
Hhv. formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, erhvervsuddannelseschef i DI og forbundssekretær i Dansk Metal 

Virksomhederne har brug for dem, og det danske samfund kan ikke undvære dem.

Vi taler om dygtige faglærte medarbejdere, der holder hjulene i gang i de danske virksomheder og udvikler produkter og tjenester.

Erhvervsuddannelserne, der uddanner de faglærte, har været underprioriteret i årevis. Men nu er de omsider røget helt til tops på den hjemlige politiske dagsorden og heldigvis for det.

Vi er gået sammen om indlægget her, fordi vi konstaterer, at den offentlige debat er flyttet fra de væsentligste dele af reformen til primært en diskussion om struktur og form. Sidstnævnte er ikke uvæsentlig, det må bare ikke være årsagen til, vi reformerer.

Morten Ryom, Lone Folmer Berthelsen og Per Påskesen
Hhv. formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Erhvervsuddannelseschef i DI, Forbundssekretær i Dansk Metal

Folketingets partier forhandler i disse dage om en reform af erhvervsuddannelserne. Og som repræsentanter for henholdsvis lærlinge, virksomheder og medarbejdere håber vi, forhandlingerne ender med en bred og solid aftale, der peger frem i tiden.

Vi er gået sammen om indlægget her, fordi vi konstaterer, at den offentlige debat er flyttet fra de væsentligste dele af reformen til primært en diskussion om struktur og form. Sidstnævnte er ikke uvæsentlig, det må bare ikke være årsagen til, vi reformerer.

EUD-reform bør handle om kvaliteten
Reformen af erhvervsuddannelserne bør grundlæggende handle om at løfte kvaliteten.

De unge og flere virksomheder vælger i stigende grad erhvervsuddannelserne fra. Vi oplever med andre ord det, man kunne kalde en tillidskrise.

Her i landet har vi en grundlæggende tradition for at have veluddannede faglærte på et højt niveau. Nu er tiden inde til at styrke kvaliteten i uddannelserne, så vi også fremover har verdens bedste industriteknikere, it-supportere og mekanikere m.m.

Bedre kvalitet kræver målrettede investeringer i at styrke undervisningen.

Sidste år viste en spørgeskemaundersøgelse fra DI, at de unge først og fremmest droppede ud af deres erhvervsuddannelse, fordi niveauet var for lavt.

Når man ved, at en del faglærte brancher tørster efter flere dygtige og engagerede unge, gør det situationen ekstra paradoksal. Målet med en ny reform må derfor være at levere udfordringer til unge, der brænder for deres fag.

Det er dem, virksomhederne efterspørger i dag, og som de kommer til at mangle fremover.

Differentier undervisningen og indfør talentspor
Som væsentlige aktører i erhvervsuddannelserne tillader vi os at komme med en række anbefalinger til, hvordan tilliden til uddannelserne kan genoprettes.

Undervisningen skal løftes, så alle bliver udfordret.

Konkret foreslår vi, at der i endnu højere grad arbejdes med tiltag som at differentiere undervisningen, indføre talentspor og niveaudele.

Igennem de seneste år er der gjort forsøg med specifikke uddannelsesforløb, der tilbydes dygtige unge, så de kan dyrke deres ambitioner om fagligt at blive endnu dygtigere.

Nu handler det om, at endnu flere erhvervsskoler også etablerer sådanne tilbud. Alle elever skal have faglig føde og belønnes for at gøre sig umage og blive så dygtige, de kan. 

Opkvalificer undervisningen og opdater teknologien
Underviserne skal opkvalificeres og have kontakt med virksomhederne. En ting er nemlig de rammer, undervisningen foregår i, noget andet er selve undervisningen.

I dag findes der mange dygtige lærere, der brænder for at lære fra sig. Og lige som det tekniske udstyr, bør undervisnigen hele tiden følge med tiden.

Underviserne skal løbende være i dialog med virksomhederne, så vi sikrer, at deres faglige knowhow er i top.

Erhvervsskolernes udstyr og teknologi skal følge med tiden. Det siger næsten sig selv, at erhvervsuddannelserne er afhængige af, at den teknologi og det udstyr, der undervises i og ud fra, ikke er alt for forældet.

Alle erhvervsskoler vil ikke kunne købe det dyreste og nyeste grej. Det er forandringerne for store og komplekse til. Men det er vores håb, at skolerne i endnu højere grad vil tænke i samarbejde med det lokale erhvervsliv.

Samarbejdet med omverden skal i det hele taget foldes ud. Erhvervsskoler, erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, maskinmesterskoler og handelshøjskoler og ikke mindst det lokale erhvervsliv skal kobles bedre sammen.

Det kan eksempelvis ske ved, at man i højere grad bruger gæstelærere fra virksomhederne og inddrager konkrete opgaver og projekter fra virksomhederne i undervisningen.

Sæt handling bag ordene
I regeringens oplæg til en reform af erhvervsuddannelserne har man i større eller mindre grad forsøgt at imødekomme flere af de elementer.

Eller sagt på en anden måde: Mange af de rigtige ord og begreber er taget med. Nu er det tid til, at politikerne sætter handling bag ordene.

Vi håber, indlægget her kan inspirere de politikere og embedsmænd, der mødes flittigt i disse dage. Det helt overordnede budskab må ikke være til at tage fejl af:

Omverdenens tillid til erhvervsuddannelserne skal styrkes, og det kan kun ske ved, at uddannelsernes kvalitet forbedres betragteligt hele vejen gennem systemet.