Borgerlige vil gøre op med slappe studieretninger

Det faglige niveau på gymnasierne skal styrkes, og derfor er det ikke nok blot at fastsætte høje adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Man bør også luge ud i antallet af studieretninger og stille krav om obligatoriske fag som eksempelvis matematik på B-niveau i alle studieretningspakker.

Det er meldingenen fra de borgerlige partier, inden forhandlingerne om adgangskrav til gymnasiet går i gang i gymnasieforligskredsen senere på foråret. Her er der ellers kun lagt op til en diskussion om, hvorvidt adgangskravet til gymnasierne skal være højere end til erhvervsuddannelserne.

"Gymnasiet skal sørge for, at de unge er klædt godt nok fagligt på, når de begynder på en videregående uddannelse. Jeg er dog bekymret for, om fagligheden er høj nok i dag, og derfor bliver vi både nødt til at se på højere adgangskrav til gymnasierne, og om vi kan styrke det faglige indhold i studieretningerne," siger Peter Juel Jensen, uddannelsesordfører for Venstre.

K: Alle skal ikke gå i gymnasiet
Samme melding kommer fra Lene Espersen, uddannelsesordfører for de Konservative.

Ifølge hende er det nemlig ikke alle unge, som hverken kan eller skal gå i gymnasiet.

Jeg er bekymret for, om fagligheden er høj nok i dag, og derfor bliver vi både nødt til at se på højere adgangskrav til gymnasierne, og om vi kan styrke det faglige indhold i studieretningerne.

Peter Juel Jensen
Uddannelsesordfører

"Gymnasiet er studieforberedende, og en studentereksamen skal være et kvalitetsstempel på, at man har nået et vist fagligt niveau, så man kan læse videre. I de seneste år har vi dog set, at flere og flere unge er begyndt at vælge gymnasiet, selvom de ikke nødvendigvis har de faglige forudsætninger for at være der. De bruger gymnasiet som en sovepude, inden de skal vælge uddannelsesvej. Derudover er der mange, som enten falder fra eller vælger en anden ungdomsuddannelse bagefter, og det er et problem," siger hun og fortsætter:

"Derfor vil vi gøre de unge en tjeneste, hvis vi begyndte at stille højere faglige krav til dem, hvis de rent faktisk vil gå den boglige vej. Derudover skal vi også sikre os, at det faglige niveau er højt nok, når de får studenterhuen, og derfor går vi efter at skærpe fagkravene til studieretningerne og få luget ud i nogle af retningerne," siger Lene Espersen.

For mange GSK-kursisiter
Som det er i dag, skal der være tre studieretningsfag i en studieretning - enten på AAA-, AAB-, ABB-, AAC- eller ABC-niveau - og det er op til de enkelte gymnasier selv at beslutte, hvordan studieretningerne skal skrues sammen.

Danske Erhvervsskoler har tidligere argumenteret for, at matematik på B-niveau og engelsk på A-niveau skal være obligatoriske i alle studieretninger.

Hverken Konservative eller Venstre har dog lagt sig fast på, hvor snittet skal ligge. Begge ordførere peger på, at de mangler afklaring om en række emner - heriblandt om frafald og omvalg - og det forventer de at få, når gymnasieforligskredsen mødes i slutningen af april.

Lene Espersen har dog tidligere talt varmt for matematik B i alle studieretninger på nær de renddyrkede sproglige. Og Peter Juel Jensen mener, det er "meget nærliggende at se på", om der fremover skal være matematik på B-niveau og engelsk på A-niveau i alle studieretningspakker.

Det kan ifølge Peter Juel Jensen sætte en stopper for de tusindvis af unge, som hvert år må tage gymnasiale suppleringskurser for at komme ind på en videregående uddannelse. Siden 2006 er antallet af kursister på GSK-kurserne kun steget, og sidste år toppede det ifølge Undervisningsministeriet med i alt 12.512 kursister.

Ikke bare en pasningsordning
Derudover kan Peter Juel Jensen godt se logikken i at forbyde de såkaldte ABC-studieretninger, som ifølge Danske Erhvervsskoler er for de "uambitiøse unge", der vil komme "uforpligtende gennem gymnasiet".

"Det er ud fra det grundsynspunkt, at gymnasiet skal være studieforberedende. Det nytter jo ikke noget, at vi sender de unge tre år i gymnasiet, hvis de så efterfølgende skal supplere op for at kunne læse videre. Der skal jo være en mening med galskaben, for ellers bliver gymnasiet bare en udvidet pasningsordning," siger han.

Ifølge de seneste tal* fra Undervisningsministeriet har 73 procent af de elever, som forlader 9. og 10. klasse i år, valgt at søge ind på en gymnasial ungdomsuddannelse. Blot 19,6 procent har valgt en erhvervsuddannelse.

Målet er dog, at 30 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

DF: Gode, gedigne studieretninger
Hos Dansk Folkeparti er gymnasieordfører Marie Kraup enig med sine borgerlige kollegaer i, at der skal kigges kritisk på studieretningerne. Ikke mindst i forhold til antallet af studieretninger, som skal drastisk ned, mener hun.

"Der er alt for mange studieretninger i dag, og det er meget svært for de unge at vælge i mellem dem. Derudover er studieretningsgymnasiets styrke, at der kommer en tværfaglig dynamik mellem de forskellige retninger. Den kan man ikke udnytte, hvis man lader studieretningerne blive alt muligt forskelligt," siger Marie Krarup.

Hun vil dog ikke sætte et eksakt tal på, hvor mange studieretninger der skal være fremover. Men ifølge Dansk Folkepartis ordfører skal der være tale om "gode, gedigne studieretninger, hvor man ikke kan undgå de svære fag som tysk, matematik og fysik".

"Det er fag, som kræver både færdigheder og tid til fordybelse, for det skal være sværere at gå i gymnasiet. Det betyder ikke, at man skal stille kontante krav om bestemte fag for alle, for hvorfor skal en matematisk-fysisk studerende have engelsk A-niveau og sidde og læse Shakespeare? Der skal fortsat være plads til specialisering," siger Marie Kraup, der selv har arbejdet som gymnasielærer.

LA: Fokus på kernefag
Liberal Alliance er ikke en del af gymnasieforligskredsen og får derfor ingen formel indflydelse på beslutningerne i forligskredsen.

Men undervisningsordfører Merete Riisager er helt enig med sine kollegaer i, at der er for mange studieretninger på gymnasiet, og hun vil derfor presse på for, at der bliver luget ud i dem.

"Det er en forfejlet ide, at vi skal have så mange studieveje. Vi skal i stedet se på de kernefag som eksempelvis dansk, engelsk og matematik, som eleverne skal have nogle af, og så kan de få frihed til at sammensætte resten af deres uddannelse. Der er flere forskellige måder, man kan gøre det på, og vi har ikke lagt os fast på en model endnu. Målet er bare, at vi hæver fagligheden i gymnasiet," siger Merete Riisager.

R: Det er en diskussion værd
At se på studieretningerne er dog ikke noget, regeringen har planer om på nuværende tidspunkt.

Men Lotte Rod, uddannelsesordfører for de Radikale, vil gerne tage diskussionen med de borgerlige.

"Det er en diskussion værd, om gymnasierne enten kan blive bedre til at varedeklarere deres studieretninger, eller om vi virkelig bliver nødt til at regulere det fra politisk side. Jeg ser meget nødigt, at vi skal blande os politisk i det," siger hun.

Lotte Rod understreger samtidig, at hun endnu ikke er afklaret i forhold til spørgsmålet om matematik B-niveau på gymnasiet.

"På den ene side hører vi mange videregående uddannelser sige, at det ville være en fordel, hvis flere fik matematik på B-niveau. På den anden side er jeg meget bekymret over det fald, vi har set i forhold til antallet af unge, der tager biologi og bioteknologi på højniveau, efter man har givet gymnasieeleverne mulighed for at veksle de andre naturvidenskabelige fag til matematik. Så vi har en større udfordring i at sikre, at biologi og de andre naturvidenskabelige fag kan blive adgangsgivende til de videregående uddannelser," siger den radikale ordfører.

Rektorerne: Fint med obligatorisk matematik B
Hos Gymnasieskolernes Rektorforening er formand Anne-Birgitte Rasmussen også åben for at tage debatten om studieretningerne.

"Gymnasierne er et led i kæden til de videregående uddannelser, og derfor er det vigtigt, at vi også leverer elever, som har nem adgang til de videregående uddannelser. Derfor er det fornuftigt nok at overveje, om alle skal have matematik B-niveau fremover, for det er jo noget, de videregående uddannelser efterspørger. Men det kan også være med til at skærpe de unges interesser for de tekniske uddannelser," siger hun og understreger, at 90 procent af gymnasieeleverne allerede får matematik B-niveau i dag.

Men er det nødvendigt, at man fra politisk side går ind og lovgiver om det?

"Hvis man gerne vil have matematik B ind som et fællesfag, så kan det være fornuftigt nok, at man fra politisk side gennemtænker fagrækken og tager det ind på den måde. For det ville kræve, at man revurderede, hvilke fag der skulle være obligatoriske."

Dansk Erhverv: Gør de unge en tjeneste
Hos Dansk Erhverv bakker man op om udmeldingen fra de borgerlige.

Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, mener ikke, det giver mening, at så mange elever bliver nødt til at tage suppleringskurser efter gymnasiet.

Derfor mener hun, at det skal være obligatorisk med matematik B-niveau i alle fagpakker.

Men er det overhovedet nødvendigt at ændre på fagpakkerne? Handler det ikke mere om, at man skal blive bedre til at informere de unge om, hvilke muligheder de har med de forskellige fagpakker, inden de begynder på gymnasiet?

"Det er svært at forlange af unge på 15-16 år, at de skal vide, hvad de vil læse efter gymnasiet. Man skal i stedet sørge for, at alle linjerne indeholder de mest basale adgangskrav, som man skal bruge for at blive optaget på en videregående uddannelse. Det er at gøre dem en tjeneste," siger Mette Fjord Sørensen.

*Opdateret fredag klokken 10.55 med de nyeste tilmeldingstal til ungdomsuddannelserne fra Undervisningsministeriet.