DA: Hermann-udvalget har fat om problemets rod  

Af Jannik Bay
Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening

Når 70.000 unge mellem 15 og 29 år står uden arbejde eller uddannelse, kan de fleste vist blive enige om, at et gennemsyn af overgangen fra folkeskolen til uddannelse og job må være på sin plads.

Det var derfor længe ventet, da det såkaldte Stefan Hermann-udvalg for nylig fremlagde deres anbefalinger til, hvordan vi bedre kan få de unge, der har svært ved at finde fodfæste i samfundet efter 9. klasse, godt videre med deres liv.

Der er heldigvis rigtig mange gode forslag i udvalgets rapport, som helt grundlæggende tør anskue udfordringerne fra en ny vinkel og tager et godt greb om problemets rod.

Godt med 100-procent mål
Et vigtigt signal fra ekspertudvalget er, at man anbefaler at afskaffe 95 procent-målsætningen og erstatte den med en 100 procent-målsætning.

Den nuværende målsætning fokuserer udelukkende på uddannelse, idet den siger, at 95 procent af en ungdomsårgang skal igennem en ungdomsuddannelse. Med den nye målsætning vil man i stedet sigte mod, at mindst 90 procent skal have en ungdomsuddannelse, mens de resterende 10 procent skal opnå erhvervskompetencer, for eksempel gennem job. 

Vi hjælper ikke den unge, der endnu ikke er rustet til en uddannelse, ved at udsætte ham for nederlag efter nederlag.

Jannik Bay
Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening

Nogle har bedre af gavn af et job
100 procent-målsætningen er udtryk for en vigtig erkendelse: at uddannelse ganske vist er det rigtigste for det meste og for de fleste – men ikke altid løsningen her og nu for alle.

Når vi kan se, at vi trækker nogle af de unge gennem ti forskellige uddannelsestilbud, uden at de gennemfører nogle af dem, så er det måske på tide at erkende, at uddannelse ikke skal være et mål i sig selv.

Vi hjælper ikke den unge, der endnu ikke er rustet til en uddannelse, ved at udsætte ham for nederlag efter nederlag.

En mindre andel af de unge har bedre gavn af at komme ud på arbejdsmarkedet og få sig nogle erhvervserfaringer og et tilhørsforhold på en arbejdsplads i den virkelige verden – for så, måske, at vende tilbage til uddannelsessystemet og tage sig en ungdomsuddannelse, når de er klar til det. 

Fint med støtte til praktiske unge
Et andet centralt forslag er, at vi i langt højere grad end i dag skal tænke erhvervsskoler og erhvervsliv ind i folkeskolens udskoling.

Udvalget understreger behovet for, at de unge lærer mere om de gode muligheder, man har med en erhvervsuddannelse, og at vi derfor bør skabe bedre kontakt mellem folkeskolerne og de lokale virksomheder og erhvervsskoler.

Det er en central anbefaling, der viser, at ekspertudvalget helt grundlæggende skriver under på, at vi bør opprioritere erhvervskompetencer og understøtte praktisk anlagte unge – og give dem et bedre billede af den virkelighed, der er uden for skolens vægge.

Ja tak til en mere simpel overgang
Afslutningsvis er der selvfølgelig også det forslag, der nok har løbet med det meste af opmærksomheden: at forsimple systemet og samle overgangstilbudene under én hat. Et forslag, vi bakker op om, og som vil gøre livet lettere for adskillige unge.

Det giver ganske enkelt ikke nogen mening, at vi har indrettet det nok mest komplekse hjørne af uddannelsessystemet til den gruppe af unge, der har sværest ved at finde vej i junglen af ungdomsuddannelser.

Alle, der beskæftiger sig med folkeskolen, overgangstilbudene og ungdomsuddannelserne har naturligvis steder, hvor vi mener, at der bør ændres og justeres lidt.

Jeg er ingen undtagelse, og vi vil som arbejdsgivere naturligvis se frem til den dialog, der nu følger i kølvandet på ekspertudvalgets arbejde.

Men når et ekspertudvalg lægger an til, at vi helt grundlæggende nytænker vores uddannelsessystem i en positiv retning, så er det på plads, at vi anerkender det gode arbejde og de konstruktive forslag.