Nationale test rammer de svageste elever

FOLKESKOLEN: Nationale test virker demotiverende for svage elever, viser rapport. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) stoler stadig på testene og mener, at netop danske test hjælper de svage. Professor afviser.
Elever i den danske folkeskole er i disse dage i gang med at afprøve de første nationale test.
Elever i den danske folkeskole er i disse dage i gang med at afprøve de første nationale test.Foto: colourbox.com
Anders Heissel

Med nationale test kan man måle kvaliteten i den danske folkeskole, men der er ingen international forskning, der viser, om testene virker.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet, hvor professor Sven Erik Nordenbo fra Clearinghouse har stået i spidsen for undersøgelsen.

"Vi skal ikke bestemme om, hvorvidt man skal have nationale test i den danske folkeskole. Det er et politisk spørgsmål. Men nationale test konstaterer blandt andet, om kvaliteten i den danske folkeskole er god nok. Om vi får nok for pengene. Men der findes ingen internationale undersøgelser, der viser, om lærerne tolker resultaterne godt nok, og om elever får noget ud af testene," siger Sven Erik Nordenbo.

Mere negativt end positivt
Nationale test er dårlig belyst rent forskningsmæssigt - også internationalt. Alligevel konkluderer Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning efter at have gransket de seneste 28 års forskning på verdensplan, at fordelene ved nationale test ikke kan opvejes af de negative virkninger, som testene har især for de svage elever.

Nu er vi så nær målstregen, så nu skal vi se, hvad vi kan bruge de nationale test til. Nu vil vi have dem prøvet - også for andre landes skyld, så de kan bruge vores erfaringer. Nu kører vi linjen ud.

Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister

Testene kan, især for piger, give nervøsitet og angst, og eleven forbereder sig desuden på testen ved at lære udenad og memorere sætninger. Det kan ifølge rapporten give et fokus på "mekaniske færdigheder på bekostning af kreative perspektiver".

"Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever. Også lav tiltro til egen dygtighed indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd," skriver Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU i pressemeddelelsen.

Danske test er unikke
Men undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at netop de danske nationale test er unikke, fordi de er adaptive og dermed tilpasser sig alle elevers niveau og ikke giver nederlag til de svage elever.

"Hvis ikke de nationale test var adaptive, ville de være til skade for de svage elever, som mister modet. Men de danske test er netop adaptive test, så det problem har de danske test ikke," siger Bertel Haarder.

Men ifølge Sven Erik Nordenbo bør man ikke lave den slutning.

"Der findes ingen international forskning, der viser, hvorvidt de adaptive test er gode eller ikke gode," siger han.

Man kan altså ikke slutte, at de danske nationale test hjælper de svage elever, fordi testene er adaptive?

"Nej, det ved vi ikke," siger Sven Erik Nordenbo.

Nu kører vi linjen ud
Trods manglende forskningsmæssigt belæg for de nationale test vil processen med de landsdækkende test fortsætte, understreger Bertel Haarder.

"Når man har sagt A, må man også sige B. Det ville være tåbeligt efter alle de anstrengelser ikke at gøre forsøget fuldt med alle de tilpasninger, som der er brug for. Nu er vi så nær målstregen, så nu skal vi se, hvad vi kan bruge de nationale test til. Nu vil vi have dem prøvet - også for andre landes skyld, så de kan bruge vores erfaringer. Nu kører vi linjen ud," siger undervisningsministeren.

Ud over regeringen er det Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der har indført de nationale test. Og Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener, hele processen skulle have været grebet an på en anderledes måde fra starten.

"Hvis jeg skal gribe i egen barm, skulle vi have gjort de nationale test til et forsøg, hvor man kunne evaluere, om de virker efter hensigten. Fremover bør lignende laves som udviklingsprojekter, inden de rulles ud over alle skoler. Men jeg er blevet bekræftet i, at der var godt, vi lavede adaptive test og gik i en anden retning end de test, vi har set fra England og USA. Og det siger jeg med stor adresse til de andre forligspartier, som gerne ville have haft nationale test, som man kender fra de lande," siger Christine Antorini.

Kan man sige, at I politikere bruger hele folkeskolen som laboratorium for de nationale test?

"Ja, og det kan vi ikke være bekendt. Derfor skulle vi have gjort det til et forsøg fra starten. Vi er ikke blevet af- eller bekræftet i, om det virker. Så meget desto mere vigtigt er det, at vi laver løbende evaluering, så vi ikke får andre negative konsekvenser," siger Christine Antorini.

SF: Drop de test
SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge vil gerne smide de nationale test på porten en gang for alle.

"Undersøgelsen bekræfter for mig, at nationale test virker demotiverende og angstprovokerende for de svage elever, og derfor burde de nationale test droppes, og i stedet burde skolerne selv kunne udvikle deres testmetoder. Der burde forskes langt mere i det, før man kaster en hel folkeskole ud i det," siger Pernille Vigsø Bagge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Pernille Vigsø Bagge

Formand, Præsteforeningen, sognepræst, Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted Sogne
cand.theol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00