Sander tvunget til at se på uddannelsesbarriere

UDDANNELSE: Videnskabsministeren blev ved et møde i universitetsforligskredsen i sidste uge tvunget til at gøre noget ved suppleringsproblematikken.
Videnskabsminister Helge Sander (V) vil kortlægge barrierene for, at professionsuddannede - f.eks. sygeplejersker - kan læse videre på universiteterne.
Videnskabsminister Helge Sander (V) vil kortlægge barrierene for, at professionsuddannede - f.eks. sygeplejersker - kan læse videre på universiteterne.Foto: colourbox.com
Uffe Laursen

Embedsmænd i Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet skal i gang med at kortlægge barriererne mellem professionsuddannelser og universitetsuddannelser med det mål at skabe mere smidige regler omkring de kortvarige suppleringsuddannelser, der ofte er overgang mellem i hvert fald professionsbachelorer - og i nogle tilfælde også universitetsbachelorer - og kandidatuddannelser. Det skriver Politiken mandag.

Initiativet sker som følge af et møde mellem universitetslovspartierne torsdag og kommer efter, at videnskabsminister Helge Sander (V) i sidste uge i et skriftligt svar til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen påpegede, at de studerendes deltagerbetaling på suppleringsuddannelser i 2008 beløb sig til ca. 6,3 mio. kr. 

Det fik Socialdemokraterne og Konservative til på mødet at opfordre ministeren til at igangsætte en kortlægning af suppleringsuddannelserne og kravene til dem.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00