K og S klar til at se på socialt taxameter
Uffe Laursen
JournalistDen her ordning er jo så ny, så selvfølgelig skal vi være indstillet på, at der kan være behov for justeringer.
Charlotte Dyremose
Uddannelsesordfører, K
Der kan være hjælp på vej til de økonomisk mest trængte gymnasier.
Det Konservative Folkeparti vil gerne undersøge og drøfte behovet for et socialt tilskud til de gymnasier, der på grund af stort frafald har underskud på flere mio. kr. årligt, mens Socialdemokraterne i deres kommende finanslovsforslag barsler med et helt konkret forslag til indretningen af et såkaldt socialt taxameter.
Stort frafald, stort underskud
Hovedårsagen til mange gymnasiers underskud er, at gymnasierne i henhold til den to år gamle taxametermodel først får betaling for eleverne ved bestået studentereksamen. Derfor rammes gymnasier med stort frafald hårdt. Og de ligger typisk i områder med mange indvandrere og ikke-boglige hjem.