Haarder: Ingen penge bliver væk

EFTERUDDANNELSE: Bertel Haarder lover, at tilskudsordningen for folkeskolelærernes efteruddannelse fortsætter - i et eller andet omfang.
Foto: Altinget.dk/Flindt
Uffe Laursen
"Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at indsatsen er forsinket, men jeg kan love, at der er ingen af pengene, der bliver væk. De uforbrugte midler vil også kunne bruges fremover," siger undervisningsministeren, som i øjeblikket er i færd med at overveje, hvad ministeriet kan gøre for at skubbe på den manglende efteruddannelse af lærerne - især inden for naturfag, matematik og engelsk.

"Problemet er jo nok, at hver gang at staten bruger én krone på efteruddannelse, så skal de bruge fire kroner i kommunerne på løn til de lærere, der skal efteruddannes. Sådan er arbejdsdelingen mellem stat og kommune nu engang, og det kan jeg ikke blande mig i, selv om det er en klods om benet på hele det kommunale efteruddannelsessystem," siger Bertel Haarder.

Ikke passiv 
Men når du kan sætte 100 mio. kr. af til en statslig refusionsordning, kan du vel også gøre noget for at fjerne den klods om benet, der spærrer for, at regeringen kan opfylde sit mål om mere efteruddannelse til lærere inden for de her udvalgte områder?

"Ja, men jeg ligger heller ikke på den passive side. Jeg kan bare ikke informere dig om, hvad det er, vi konkret tænker på. Men som jeg sagde, så er der ingen penge, der vil blive væk i den her sammenhæng. De vil stadigvæk være til rådighed enten i den nuværende ordning eller i en anden.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00