Udvikling er nødvendig i den offentlige sektor

Af Bent Hansen, Jan Trøjborg, Bente Sorgenfrey og Laust Joen Jacobsen
Formænd for hhv. Danske Regioner, KL, FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Regeringen - og mange med den - er med rette optaget af at få moderniseret og effektiviseret den offentlige sektor. Det er imidlertid vigtigt ikke at smide barnet ud med badevandet, så den økonomiske krise og besparelser kommer til at bremse udvikling og effektivisering. Det er præcis det, vi er bekymret for, og gerne vil advare imod.

Professionshøjskolerne uddanner cirka hver tredje af alle, der får en videregående uddannelse, men alligevel får institutionerne kun en helt marginal del af de offentlige ressourcer til forskning og udvikling, og har ingen permanent bevilling til formålet. I perioden 2010-2012 er der afsat globaliseringsmidler på godt 60 mio. kr. årligt til professionshøjskolernes arbejde med systematisk videnopbygning m.v. Det er langtfra tilstrækkeligt.

Den økonomiske situation kræver sit, og vi beder ikke om, at staten nødvendigvis skal bruge flere penge til forskning og udvikling i alt. Men vi beder regeringen og de politiske partier prioritere professionshøjskolernes bidrag til modernisering af velfærdssamfundet højere. Det gør vi, fordi det giver bedre kvalitet til borgerne, bidrager til udviklingen af en mere effektiv offentlig sektor, og fordi det er økonomisk sund fornuft.

Der er penge i det
Vi kan pege på mange områder, hvor professionshøjskoler allerede arbejder med at realisere regeringens mål, og hvor vi tilsammen kan gøre meget mere:

• Regeringen vil sikre fortsatte forbedringer på sundhedsområdet. Hvorfor så ikke investere i nye metoder til for eksempel rehabilitering, som indebærer, at den enkelte borger hurtigere genvinder sine færdigheder? Der er penge i det.
  
  
• Regeringen ønsker, at danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden. Hvorfor så ikke investere i at få og sprede ny viden om, hvordan tosprogede børn lærer at læse og skrive? Der er penge i det.
  
  
• Regeringen ønsker, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse - hvorfor så ikke investere i mere viden om, hvordan man hjælper udsatte unge igennem en uddannelse ved at arbejde med helt fundamentale forhold omkring deres sundhed og krop, som baner vej for uddannelse og job.
  
  
• Regeringen ønsker, at mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse. Hvorfor så ikke investere i udvikling af undervisningsmetoder, der gør, at de studerende får mest muligt ud af undervisningen og bedre kan knytte den teoretiske og den praktiske del sammen? Der er penge i det.

Budskabet herfra er: Regeringen har høje mål og netop derfor bør der være meget større interesse for, hvordan man kan stimulere professionshøjskolernes arbejde med udvikling af ny praksisnær viden og få denne viden omsat til fornyelse og effektivisering i den offentlige sektor. Det kan ikke betale sig at lade være!

Den økonomiske situation kræver sit, og vi beder ikke om, at staten nødvendigvis skal bruge flere penge til forskning og udvikling i alt. Men vi beder regeringen og de politiske partier prioritere professionshøjskolernes bidrag til modernisering af velfærdssamfundet højere. Det gør vi, fordi det giver bedre kvalitet til borgerne, bidrager til udviklingen af en mere effektiv offentlig sektor, og fordi det er økonomisk sund fornuft.

Laust Joen Jacobsen, Bent Hansen, Bente Sorgenfrey og Jan Trøjborg
Debattører

Professionshøjskolernes videncentre er allerede aktive i mange anvendelsesorienterede udviklings- og forskningsprojekter. Sammen med praksis. Sammen med universiteter. Sammen med andre uddannelses-institutioner og sammen med private virksomheder. Det er projekter, der netop fornyer og effektiviserer den offentlige sektor. Men det kan ikke gøres helt uden ressourcer.

Vi er ikke i mål
De sidste par år er det lykkedes at vende udviklingen, så flere søger velfærdsuddannelserne. Men vi er langt fra de mål, som vi fire parter sammen har sat i den Nationale Strategi for velfærdsuddannelserne. Strategien blev lanceret i april 2009 og peger på tre overordnede områder, hvor der er stærkt brug for en indsats: Bedre rekruttering til uddannelserne, bedre og mere praksisnære uddannelser og en udvikling af uddannelsernes og professionernes vidensgrundlag.

De tre indsatsområder er tæt forbundet indbyrdes. Optaget er afhængig af, at der udbydes uddannelser af høj kvalitet, baseret på nyeste viden. Gode, praksisnære uddannelser forudsætter den tætte relation mellem teori og praksis, som understøttes af videnudvikling. Udvikling af ny viden forudsætter tæt relation mellem praksisfeltet og videncenter mv. Hvad der gavner på ét felt, gavner også på de øvrige.

Større optag
Søgningen til de videregående uddannelser var generelt foruroligende lav i 2008. Samtidig var frafaldet på en del uddannelser stigende. Og resultatet vil om nogle år vise sig som rigtig små årgange, der afslutter deres uddannelse.

Parterne har sammen taget en række initiativer i forhold til rekruttering. Derfor er det meget positivt, at udviklingen nu er vendt. Optaget i år til de videregående uddannelser på velfærdsområdet er en stort, på nogle uddannelser det største nogensinde. Dermed kommer vi tættere på at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til både store og små professioner, der tilsammen er forudsætningen for, at vi har et velfærdssamfund også i fremtiden.

Men det er ikke nok.

Sandheden er, at vi om få år kommer til at mangle kloge hoveder og varme hænder. Store årgange forlader arbejdsmarkedet inden for få år, og så kommer vi til at mangle flere end de store optag i 2009 og 2010 kan kompensere for. Derfor er det nødvendigt at fastholde fokus på rekrutteringen til uddannelserne ved at sikre konkurrencedygtige uddannelser af høj faglig kvalitet.

Bedre samspil mellem teori og praksis
Styrken ved de praksisnære professionsuddannelser er netop, at det tætte samspil mellem teori og praksis sikrer, at den nyeste viden på området inddrages i undervisningen. Professionshøjskolerne, kommuner og regioner har stor opmærksomhed på at udvikle et tættere samspil mellem skoler og praktiksteder.

Den tætte relation og den stadige udvikling af relationen mellem teori og praksis er afgørende for, at vi kan tale om professionsuddannelser. Og samtidig betydningsfuld for, om den enkelte studerende gennemfører sin uddannelse.

En tæt kobling mellem teori og praksis giver de studerende det bedste faglige udbytte af uddannelsen, det sikrer udveksling af viden mellem uddannelse og arbejdspladser, og det øger andelen af studerende, der gennemfører uddannelsen.

En højere gennemførelsesprocent er god samfundsøkonomi. Og en høj gennemførelsesprocent er samtidig helt nødvendig for at dække arbejdskraftbehovet i de kommende år. Vi er i gang - men vi er langtfra i mål.

Ny viden til uddannelser og professioner
Forudsætningen for at nå i mål er, at vi sikrer, at uddannelserne konstant udvikles på baggrund af den nyeste viden - men hvem sikrer, at denne viden skabes? Det gør professionshøjskolerne i samarbejde med praksis.

Hidtil har professionshøjskolerne fået globaliseringmidler til at sikre videnudvikling. Det har skabt betydningsfulde og veldokumenterede resultater.

Resultaterne af de senere års udviklingsindsats i regi af professionshøjskolerne kan ses i pjecen "10 eksempler på udvikling af ny viden til gavn for borgere og uddannelser", hvor der er samlet 10 eksempler på udvikling af ny viden med direkte effekt for den enkelte borger. Det gælder for eksempel udvikling af nye metoder til at sikre bedre indlæring hos tosprogede børn, nyt e-learningssystem til forbedring af sygeplejerskeuddannelsen samt styrket erhvervsudvikling og rehabilitering gennem brugerinddragelse.

Den viden, der udvikles, bliver integreret i uddannelserne og kommer de studerende til gode, så de færdiguddannede lærere bliver endnu bedre rustet til at sikre, at to-sprogede børn får det fulde udbytte ud af at gå i skole, at sygeplejerskerne får et værktøj til at understøtte studierne, og borgerne får et bedre rehabiliteringsforløb.

Investering er nødvendig
De udviklingsmidler, som professionshøjskolerne får fra globaliseringspuljen, bortfalder med udgangen af 2012.

Alene i 2010 har professionshøjskolerne en egeninvestering i viden og udvikling på over 200 mio. kr., altså meget mere end det midlertidige tilskud fra globaliseringspuljen dækker. Hertil kommer medfinansiering fra kommuner og regioner.

Den finansiering kan ikke i fremtiden hentes andre steder end i professionshøjskolernes budgetter. Budgetter som i forvejen er underlagt krav om årlig effektivisering. Konsekvensen vil blive mindre udvikling af ny viden.

Parterne vil derfor konkret foreslå, at professionshøjskolerne tildeles en fast udviklingsbevilling, som anvendes til velfærdsrettede udviklingsaktiviteter i et samarbejde mellem kommuner, regioner, professioner og professionshøjskoler.

Vi synes, at det er dårlig økonomi at spare på det felt, hvor professionshøjskolerne udvikler uddannelserne, professionerne og deres videngrundlag. Vi er helt med på, at det er en fast dagsorden for de næste mange år at spare, hvor spares kan. Det er jo også derfor vi skal udvikle velfærdsydelserne, så de svarer til morgendagens brugere. Vi skal tænke smart og finde nye løsninger, der er mere effektive.

Denne dagsorden er så vigtig, at vi må sikre, at de offentlige midler til forskning og udvikling fremover i tilstrækkeligt omfang sikres. Professionshøjskolernes anvendelsesorienterede forskning og udvikling gør en reel og effektiv forskel for både den enkelte borger. Og en forskel for den offentlige sektor, som kan styrke Danmarks muligheder for at komme helskindet ud af krisen.