Drag ikke forhastede UU-konklusioner

Af Bjarne Lundager Jensen,
vicedirektør, tænketanken DEA

For at slå det helt fast med det samme: Vi har brug for en grundig og indsigtsfuld ungdomsvejledning (UU-vejledning). Derfor er det lidt forstemmende, at høre Konservatives uddannelsesordfører Rasmus Jarlov på baggrund af en rapport om UU-vejledningens tre første leveår fra 2004-7 sige, at det er en forkert, "almoderlig" tankegang, at vejledning kan løse problemerne med unges uddannelsesvalg, og at "rapporten må give anledning til at genoverveje hypotesen om, at øget vejledning løser alle problemer".

For det første eksisterer sådan en hypotese slet ikke. Det har aldrig været tanken, at UU-vejledningen alene var et orakel fra Delphi, der kunne eller skulle løse alle problemer med de enkelte unges uddannelsesvalg.

For det andet og noget mere konkret viser en ny undersøgelse af nuværende hhx-elevers valg af hhx efter folkeskolen, at UU-vejlederne spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i elevernes valg af hhx.

UU-vejledningen var oprindeligt tænkt som endnu et håndtag at skrue på, når det gælder opfyldelsen af 95 procent-målsætningen. Ikke det eneste.

Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør, DEA

Delt ansvar
UU-vejledningen var oprindeligt tænkt som endnu et håndtag at skrue på, når det gælder opfyldelsen af 95%-målsætningen. Ikke det eneste. Også ungdomsuddannelserne har et ansvar for at tage hånd om frafald og for at informere tilbage i systemet om årsager til frafald. En ny undersøgelse foretaget af KL's nyhedsbrev Momentum viser, at ni ud af ti UU-centre oplever, at ungdomsuddannelserne ikke underretter centrene, når de unge falder fra. Der er flere eksempler på områder, hvor UU-vejledningen kan integreres bedre med resten af systemet, men det tager tid at løbe den slags nationale tiltag i gang. Derfor er det alt for forhastet at dømme UU-vejledningen ude efter en evaluering af ordningens tre første leveår.

Til gengæld må vi indrømme, at der fortsat er langt til de 95 procent. I nogle kommuner får over 90 procent. af de unge en ungdomsuddannelse, mens tallet i andre kommuner er under 75 procent. Derfor er der behov for at se på vejledningseffekten fra kommune til kommune, især fordi kommunerne med ungepakken har fået større metodefrihed på vejledningsområdet og derfor i endnu højere grad må forventes at lægge deres vejledningsindsats om i fremtiden.

Afdækning af vejlednings- og ungeprofil i vente
Med udgangspunkt i en bevilling fra Uddannelsesfonden for Detailhandelsområdet og Uddannelsesfonden for Kontor- og Lagerområdet er tænketanken DEA i færd med at skyde et omfattende projekt i gang, der skal afdække omfang og indhold i de konkrete vejledningsaktiviteter i de kommuner, der er tættest på at opfylde 95 procent-målsætningen og i de kommuner, der er længst fra.

Projektet vil begynde med en statistisk afdækning af, hvilke kommuner der er de bedste hhv. de dårligste. Her vil vi inddrage og vægte i forhold til relevante faktorer som geografi, familiebaggrund og etnicitet. Vi vil også undersøge kommunernes vejledningsprofil og ungeprofil, og vi vil undersøge et udsnit af unge fra de udvalgte kommuner.

Det hele skal føre frem til, at vi om ca. et halvt års tid kan præsentere en række evidensbaserede anbefalinger til kommunernes fremtidige UU-vejledning.

Derfor er opfordringen til Rasmus Jarlov og andre uddannelsespolitikere, der forståeligt nok i øjeblikket vender hver en uddannelsesmønt, at de slår koldt vand i blodet og ikke drager forhastede konklusioner på baggrund af UU-vejledningens tre første leveår. For hjælpen er på vej.