Er folkeskolen udsultet eller ej?

DEBATTEMA: Har folkeskolen fået flere penge, eller har den ikke? Altinget | Uddannelse stiller skarpt på folkeskolens økonomi i en temadebat med blandt andre undervisningsministeren.
Altinget | Uddannelse varmer op til en uge i folkeskolens tegn med et debattema om folkeskolens økonomi.
Altinget | Uddannelse varmer op til en uge i folkeskolens tegn med et debattema om folkeskolens økonomi.Foto: colourbox.com
Marie Dissing Sandahl
Altinget | Uddannelse varmer op til rejseholdets præsentation af sine anbefalinger på fredag med et debattema om folkeskolens økonomi. For tal fyger gennem luften, når oppositionen på den ene side påstår, at den siddende regering har sparet på folkeskolen i forhold til tidligere tider, mens undervisningsminister Tina Nedergaard (V) på den anden side stædigt forsvarer, at der aldrig er blevet brugt så mange penge på folkeskolen, som der bliver nu. Men hvem har ret?

Altinget | Uddannelse har belyser folkeskolens økonomi gennem tre politikere, som ser på folkeskolen gennem forskellige briller. En borgmester, en oppositionsordfører og en undervisningsminister.

Københavns Kommunes børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang (S), vil gerne nuancere debatten og pointerer, at der er stor forskel på at drive skole på Nørrebro med høje boligpriser, dyre lærerlønninger og flere tosprogede børn, end det er i Nordjylland.

Uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) præsenterer hårde fakta og tal i sit indlæg, hvor hun argumenterer for, at undervisningsministerens egne tal viser, at udgifterne per elev er faldende, når de sammenlignes med BNP per indbygger i samme periode.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00