Drenge vælger uddannelse fra
Ivan Jankovic
Journalist"Jeg synes ikke, det er vigtigt (med uddannelse, red.). Min far, han tjener 30.000 om måneden, og han har ingen uddannelse. Man kan også tage ud og sejle, eller tage ud på en boreplatform og tjene masser af penge uden en uddannelse. Hvis du skal ud og sejle, skal du bare lige have et par kurser. Min mor, hun er uddannet som social- og sundhedshjælper, og hun tjener ikke en skid."
Max, 17 år
Til sammenligning er det 27 procent af pigerne i samme aldersgruppe, som kun har en folkeskoleeksamen.
Ligestillingsforsker og lektor ved RUC, Steen Baagøe Nielsen, forklarer, at en del af drengene ikke ser uddannelse som særligt attraktivt.
"For mange af drengene er det et bevidst valg, som de ikke nødvendigvis opfatter som et nederlag, fordi de er målrettede på deres bestræbelser på at komme i arbejde. På den måde er der en kultur omkring, at godt arbejde ikke nødvendigvis kræver en lang uddannelse," siger han.