Horsens henter ny uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektør fra Aarhus
Tanja Nyborg rykker fra Aarhus Kommune til Horsens, hvor hun skal være direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked.
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørHorsens Kommune har ansat Tanja Nyborg som direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked. Hun kommer fra en stilling som chef for Familiecentret i Aarhus.
Det skriver Østjydsk Avis.
"Jeg synes, Horsens er en utrolig spændende kommune, som gennem flere år har været igennem en fantastisk udvikling. En væsentlig årsag til den positive udvikling er Horsens Kommunes stærke tradition for, at alt kan lade sig gøre, når man gør tingene sammen. Og jeg vil rigtig gerne være med til at bære den kultur videre. I det hele taget vil jeg gerne være med til at sikre samarbejdet på tværs af fagområder og med alle relevante aktører i kommunen," siger Tanja Nyborg om sin nye stilling.