Debat

3F: Arbejdsgivere skyder sig selv i foden

DEBAT: Uanset hvor mange elever, der står i kø efter en praktikplads, er det en kendsgerning, at arbejdsgiverne slet ikke uddanner tilstrækkeligt – og det er en katastrofe, skriver forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

Især de største virksomheder svigter de unge elever, og det offentlige bør i langt højere grad bruge klausuler, der tvinger leverandører til at oprette praktikpladser, mener Søren Heisel fra 3F.
Især de største virksomheder svigter de unge elever, og det offentlige bør i langt højere grad bruge klausuler, der tvinger leverandører til at oprette praktikpladser, mener Søren Heisel fra 3F.Foto: Colourbox.com
Erik Bjørn Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

I årevis har vi kæmpet med, at arbejdsgiverne opretter for få praktikpladser. Og de nyeste praktikpladstal viser, at udviklingen fortsætter i en trist spiral. Mens der i februar 2014 blev oprettet 12.357 praktikpladser de foregående tre måneder, blev der i februar 2015 kun oprettet 10.974 praktikpladser – et fald på 11 procent. Og i månederne forinden var udviklingen endnu værre.

Det er en katastrofe for de unge, der ikke kan få den uddannelse, de ønsker. En katastrofe for virksomhederne selv, der i nærmeste fremtid ikke kan få den dygtige arbejdskraft, de har brug for. Og det er en katastrofe for hele Danmark, når virksomhederne ikke investerer i deres egen fremtid.

De største er de sløveste
Det er uforståeligt for mig, at arbejdsgiverne ikke kan se, at de skyder sig selv i foden, når de undlader at tage lærlinge. Det er endda de største virksomheder, der er de sløveste til at oprette praktikpladser. Heldigvis møder jeg også mange ansvarsfulde mestre, der ser det som deres pligt og fremtidssikring at tage lærlinge – og gør det med fornøjelse. Men der er desværre for få af dem.

Lige nu er Undervisningsministeriet sammen med arbejdsmarkedets parter ved at analysere den officielle praktikplads-kø for at finde ud af, hvor lang den reelt er, og hvem der står i den. Det er fornuftigt nok. Det har blandt andet ført til en ny opgørelsesmetode, fordi man fandt ud af, at nogle af de unge i køen ikke havde fuldført deres grundforløb og derfor ikke akut manglede en plads.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit debatindlæg til [email protected]

Klap hesten
En del af analysearbejdet bliver gjort ved at indkalde de unge i søgekøen til en samtale på deres erhvervsskole. Knap 800 ud af 2900 elever dukkede op til den første af to samtaler. Det fik DA’s chefkonsulent Simon Neergaard-Holm til at slå fast i en artikel på Altinget, at der er langt færre unge, der søger praktikplads, end vi hidtil har troet.

Men her er jeg nødt til at sige, at vi lige må klappe hesten og se lidt på, hvad den officielle praktikplads-kø i virkeligheden er for en underlig størrelse. Og så vil jeg sige, at vi kan lave alverdens talgymnastik, trække fra, dividere og konkludere på elevernes fremmøde. Men at det altså ikke ændrer ved, at Danmark har et skrigende behov for faglært arbejdskraft i fremtiden! At arbejdsgiverne SLET ikke uddanner nok, og at der er masser af unge, der leder med lys og lygte efter en læreplads.

Underlig størrelse
Når jeg kalder den officielle praktikplads-kø for en underlig størrelse, så er det blandt andet, fordi der ingen goder eller fordele er ved at stå i køen. Meget få får en praktikplads ud af det, og derfor forlader mange den hurtigt igen. Søgekøen kan nærmest sammenlignes med LinkedIn eller en jobportal som Jobindex. Der er ikke regler for, at du skal være aktivt jobsøgende på de portaler. Det er der heller ikke i praktikpladssøgekøen.

Nogle af eleverne på erhvervsuddannelserne vælger at registrere sig, så de er synlige for virksomheder, der søger elever, og for skolernes konsulenter, mens de selv søger praktikpladser. Eleverne i søgekøen har som regel også et CV liggende på praktikpladsen.dk, så de nemt kan blive kontaktet af interesserede virksomheder. Det er også på praktikpladsen.dk, at virksomhederne kan ansøge efter elever helt gratis. Men det er der desværre ikke ret mange virksomheder, der gør. Der er som regel kun ca. 100 opslag mod de ca. 13.000 søgende elever med aktive CV’er og konkrete uddannelsesønsker, der er på portalen.

Det er uforståeligt for mig, at arbejdsgiverne ikke kan se, at de skyder sig selv i foden, når de undlader at tage lærlinge. 

Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Kort varsel
At indkalde eleverne i søgekøen til samtale er derfor at sammenligne med, at LinkedIn indkaldte folk til samtale om deres jobsøgning. Tilmed med fem dages varsel i arbejdstiden. Hvor mange ville komme? Over halvdelen af de praktikpladssøgende elever, der mødte op til samtalerne, er i arbejde eller i gang med et andet uddannelsesforløb, mens de søger og håber på en praktikplads. De har altså enten taget fri fra arbejde eller været fraværende fra deres uddannelse for at komme ind på erhvervsskolen og udfylde et skema. Det må forudses, at en stor del at dem, der ikke kunne komme, har prioriteret deres arbejde og uddannelse og i hvert fald ikke har kunnet nå samtalen med en femdages frist. Undersøgelsen viser, at det er de ældste i søgekøen, der ikke er kommet til samtale på skolen. Det er sandsynligvis også dem, der i stor stil er i gang med anden uddannelse eller er i et job, hvor de håber at få praktikplads.

De forsvinder bare
Praktikpladssøgekøen er ikke at sammenligne med ledige, der er jobsøgende. Der er ingen rettigheder forbundet med at stå i søgekøen. Der er ingen understøttelse, SU eller lignende. Det er en liste med 10 procent af de elever, der bliver færdige med grundforløbet, og som frivilligt registrerer sig i søgekøen, fordi de håber, at det vil hjælpe dem til en praktikplads.

Mere end 80 procent af eleverne står kun i søgekøen i op til tre måneder, så har de forladt den. På dette tidspunkt har 12 procent af eleverne fået en uddannelsesaftale. Langt de fleste har opgivet håbet om, at søgekøen er vejen til en praktikplads på det tidspunkt. De forsvinder bare ud af systemet.

Fordrejning
Så at konkludere ret meget ud fra, hvor mange af dem fra køen, der kom til et møde med fem dages varsel, synes jeg er at fordreje sagen.

I stedet burde arbejdsgiverne vise ansvar og oprette de fornødne praktikpladser, så de er sikret den arbejdskraft, som de får brug for i fremtiden.
Det er kun hver fjerde, der efter afsluttet grundforløb får en praktikplads, og det er mindre end hver tiende praktikplads, der går til en ung under 18 år. Så der skal virkelig noget til, for at drømmen går i opfyldelse, når der ikke bliver oprettet flere praktikpladser af arbejdsgiverne.

Derfor er det en god strategi for mange at uddanne sig og arbejde samtidig med søgningen. Og de unge søger da også i stor stil. De undersøgelser, der er i gang, fortæller, at over halvdelen af eleverne har søgt praktikpladser inden for de sidste to uger. Det er også over halvdelen, der søger uopfordret. Ligeledes har over halvdelen søgt inden for andre uddannelser end deres ønskeuddannelse. Desværre oplever de at blive afvist gang på gang. 60 procent har aldrig været kaldt til samtale, eller også er det over tre måneder siden. Og de har fået vejledning i søgning, og under 10 procent vurderer, at deres metoder skulle være en barriere. Den største barriere er, at virksomhederne ikke tager elever, lyder det fra eleverne.

Brug klausuler
Og noget må der snart ske! F.eks. må det være sådan, at det offentlige forpligter sig på at stille krav til leverandører om, at de skal tage lærlinge, når de udfører opgaver for det offentlige. 3F har for nylig fået udarbejdet en undersøgelse, der viser, at kun 29 procent af kommunerne bruger uddannelsesklausuler, og at blot 19 procent af kommunerne ALTID bruger uddannelsesklausuler.

Min holdning er, at de ALLE bør stille krav og bruge uddannelsesklausuler ALTID. Af de 29 procent af kommunerne, som bruger uddannelsesklausuler, er det knap to ud af tre af kommunerne, som anvender uddannelsesklausuler på bygge-anlægsområdet, mens det på andre områder (rengøring, transport, teknisk service, park og vej mv.) er mindre end hver tredje af kommunerne, som kræver uddannelsespladser af leverandørerne. Fire ud af fem regioner bruger uddannelsesklausuler, men ingen af regionerne bruger altid uddannelsesklausuler på de fem undersøgte områder. Det er hverken ambitiøst eller godt nok. Der må derfor indføres forpligtende anvendelse af klausuler i kommuner, regioner og i staten, så vi sikrer langt flere nye lærepladser.

Noget drastisk skal ske
Der skal i hvert fald ske noget drastisk på området snart. Vi står med et kedeligt mix af en fremtidig mangel på arbejdskraft, vigende søgning til EUD og en kæmpe mangel på praktikpladser.

Arbejdsgiverne SKAL med på vognen nu – de skal tegne flere lange aftaler, restaftaler og også tage voksenlærlinge. Vi løser ikke problemet med manglende arbejdskraft ved alene at uddanne de unge! Der har været MANGE politiske tiltag gennem tiden for at få EUD på ret køl. Nu skal det lykkes!

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Neergaard-Holm

Direktør, SkillsDenmark
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00