3F: Folkets skole bløder – og færre rustes til en ungdomsuddannelse

Af Per Christensen
Formand, 3F

Folkeskolen bløder. Opgavelisten vokser, men ressourcerne følger langtfra med.

Cirka 8.000 elever bliver undervist i klasser, der rummer flere elever, end loven tillader. Løbende søger lærere væk fra folkeskolen for at finde arbejde andre steder, blandt andet fordi folkeskolereformen fra start var underfinansieret.

Samtidig blev dele af finansieringen hentet gennem et politisk diktat om ændrede arbejdsvilkår for folkeskolens lærere. Men det er ikke kun lærerne, der søger væk. Især elever med akademiske forældre søger mod privatskolerne.

Man kan selvfølgelig ikke få fat i alle elever, når der både spares i normalklasserne og på specialundervisningen.

Per Christensen, formand, 3F

Ubalance mellem folke- og friskoler
Med de seneste to finanslove og den årlige aftale med kommunerne har de to borgerlige regeringer under Lars Løkke Rasmussens ledelse klart signaleret, at man ikke prioriterer folkeskolen.

Kommuneaftalen med regeringen betyder, at kommunerne over de næste fire år skal aflevere 2 milliarder kroner til staten.

Det vil uvilkårligt føre til yderligere besparelser på folkeskolen, der jo fylder godt op i de kommunale budgetter.

Samtidig har det borgerlige flertal tilført flere ressourcer til privat- og friskoler drevet af blandt andet Scientology, Indre Mission og forskellige muslimske grupperinger.

Der er ikke fri og lige adgang til disse alternativer til folkeskolen. Forældrene skal kunne betale for undervisningen, og privatskolerne kan afvise elever, der ikke ”passer ind i deres eksisterende elevgrupper”.

Unge tabes på gulvet
I 3F ser vi tydeligt resultaterne af den nødlidende folkeskole.

Færre unge rustes til en ungdomsuddannelse, når ressourcerne er små og opgaverne mange. Man kan selvfølgelig ikke få fat i alle elever, når der både spares i normalklasserne og på specialundervisningen.

Det triste resultat er, at cirka hver femte i en ungdomsårgang, når de skal forsørge sig selv og søger ud på arbejdsmarkedet, står uden kompetencegivende uddannelse og i de kommende år vil få stadig sværere ved at sikre sig varig beskæftigelse.

Hvis den offentlige sundhedssektor leverede et tilsvarende slutresultat, ville partierne i Folketinget stå i kø med ekstrabevillinger.

Men ikke nok med, at folkeskolen rammes af besparelser. Vi ser også, at de ressourcer, der er tilbage, bruges på en række udviklingsprojekter og konsulenter, der trækkes ned over både lærere og elever, uden at der kan ses en positiv effekt.

Politisk svigt 
Derfor svigter politikerne og kommunerne folkeskolen, for de har ikke sikret tilstrækkeligt med veluddannet personale – lærere og pædagoger – i klasselokalet.

Dér, hvor kampen så at sige kæmpes. Dér, hvor man gør en forskel for den enkelte elev.

Det er helt afgørende, at hvert eneste barn bliver løftet, både fagligt og socialt. Det kræver velforberedt undervisning af motiverede, veluddannede lærere og pædagoger, som samtidig arbejder med en overskuelig gruppe børn.

Ellers kan de ikke levere den forskelligartede og nuancerede undervisning, som sikrer, at de når ud til alle elever i klassen.

Det er i folkeskolen, vi skaber fremtiden. Folkeskolen er og skal være det danske samfunds sociale smeltedigel, rummelig og præget af mangfoldighed.

Det er her, vi danner vores unge til et liv sammen med og i respekt for andre.

Hvis folkeskolen kun bliver for dem, der ikke har andre valg, har vi svigtet vores mål om, at alle skal have den bedst mulige uddannelse, og vores drøm om et samfund, der hænger sammen.

Håndværksfag og boglige fag ligestilles endelig
Det betyder også, at folkeskolen skal have bedre mulighed for at anerkende elevernes færdigheder – både når de især handler om at bruge hovedet, og når de især handler om at bruge hænderne og sanserne.

En dygtig, højt specialiseret læge dur ikke som kirurg, hvis hovedet er koblet fra kroppen – på samme måde, som en dygtig, højt specialiseret snedker ikke dur til møbelproduktion af høj kvalitet, hvis det gode hoved ikke kom med på job.

Derfor også en varm tak til undervisningsminister Merete Riisager (LA), som er talskvinde for, at folkeskolens vurdering af elevernes uddannelsesparathed fremover ikke kun skal omfatte de boglige fag, men også de praktiske og håndværksmæssige evner.

Herunder ministerens målsætning om, at håndværksfag skal have samme anerkendelse som de boglige fag. Hørt!