3F: Regeringen er på vildspor med ny forberedende uddannelse

Af Søren Heisel
Forbundssekretær og uddannelsespolitisk ansvarlig i 3F

Regeringen sidder lige nu og forsøger at få en aftale i hus, der skal give håb for de titusinder af unge, der er fanget mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Men det ser ud til, at regeringen har problemer med en aftale, og det er helt forståeligt.

Læs: DF og S tvivler på snarlig aftale om ny forberedende uddannelse

Regeringen har nemlig, helt tosset, langt op til, at det er den enkelte kommune, der skal styre og finansiere et nyt uddannelsestilbud. Ja, faktisk at det kun er 25 kommuner ud af 98, der får ansvaret.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne bærer et stort ansvar for, at disse mange unge kommer godt og sikkert til uddannelse og arbejdsmarkedet. Kommunerne har jo haft ansvaret for de unge i folkeskolen, men ikke formået at gøre de unge klar til ungdomsuddannelserne. Selvfølgelig har kommunerne et ansvar her, som de skal holdes op på.

Skal ikke have ansvaret alene
Men det nytter ikke at lade de skrantende kommunale kasser løfte opgaven. Det vil uvægerligt føre til en nedprioritering af ungegruppen i forhold til alle de andre velfærdsydelser, og det vil give vidt forskellige, og ofte dårlige, forløb fra kommune til kommune.

Kommunerne skal bære en del af ansvaret, bevares, men de kan ikke løfte det alene.

Søren Heisel
Forbundssekretær og uddannelsespolitisk ansvarlig i 3F

I stedet bør regeringen følge de anbefalinger, som deres eget nedsatte Stefan Herman-udvalg har fremlagt, og som oppositionen og hele uddannelsessektoren støtter, nemlig at lave tilbuddene med statslig styring, statslig økonomi og som selvejende institutioner, som vi kender det på erhvervsskoler og gymnasier.

Kommunerne skal bære en del af ansvaret, bevares, men de kan ikke løfte det alene.

En model med selvejende institutioner vil sikre, at de ofte svage unge får et ensartet tilbud over hele landet og et tilbud, hvor der er nationalt ansvar om økonomien.

Behov for flere faglærte
En ny forberedende uddannelse skal indeholde forløb ude på arbejdsmarkedet. Det er der enighed om. Men det nytter ikke noget, at de unge bliver sendt ud i virksomhederne uden løn, som regeringen lægger op til.

Det er social dumping at lade nogen arbejde uden at få løn, og det giver heller ikke reel erfaring, hvis eleven er en, man har fået sendt ud og ikke har et arbejdsgiveransvar for.

Hvis man leverer et stykke arbejde, skal man også have løn for det. Det må være princippet, og derfor bør eleverne komme i praktik på en aftalt elevløn. Der er i øvrigt også fare for, at sådanne gratis elever vil fortrænge erhvervsuddannelseselever, som i forvejen mangler praktikpladser.

Regeringen bør bevare alt det gode ved den Erhvervsgrunduddannelse (EGU), vi har i dag. Den er med overenskomstfastsat elevløn og er dermed accepteret på arbejdsmarkedet.

Ikke nye hovedveje mod flere ufaglærte
Regeringen taler for, at en stor del at de unge nu og her har brug for at arbejde og ikke for mere uddannelse. Det kan vi godt være enige i. Men det skal altså sikres, at der er en plan for, hvordan de unge kan komme tilbage til en ungdomsuddannelse senere. I 3F ved vi om nogen, at det kan være svært, og bliver sværere, at være voksen og ufaglært.

Der er nu 600.000 mennesker på arbejdsmarkedet, der ikke kan læse, skrive eller regne. Også derfor skal det sikres, at de unge, der starter deres arbejdsliv uden uddannelse, dels får kurser og efteruddannelse undervejs og dels, at de kommer ind i uddannelsessystemet efter en kort årrække. Vi har brug for flere faglærte og ikke så mange ufaglærte som tidligere.

Lad os ikke skabe nye hovedveje mod flere ufaglærte.