Den bygger nemlig på en regnemodel, som ikke tager højde for de forskellige initiativer, landets kommuner tager for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Det mener flere af landets ungdomsuddannelsesvejledere, som har det daglige ansvar for at få de unge igennem ungdomsuddannelserne.

Ifølge en rundringning, som Altinget | Uddannelse har lavet blandt 16 af landets 53 UU-centre, mener størstedelen af centerlederne, at den bagvedliggende regnemodel har flere mangler, som man bør ændre.

"Når man baserer uddannelsespolitiske tiltag på en model, der er så misvisende, risikerer man at lave reformer på et forkert og ringe grundlag. Det er rystende, og jeg mener, den skal skrottes," siger Jørgen Dan Simonsen, leder af UU-Nordvestsjælland, som står for at koordinere vejledningsindsatsen i tre kommuner i Vestsjælland.

Når man baserer uddannelsespolitiske tiltag på en model, der er så misvisende, risikerer man at lave reformer på et forkert og ringe grundlag. Det er rystende, og jeg mener, den skal skrottes.

Jørgen Dan Simonsen
Leder af UU-Nordvestsjælland

Som fanden læser Biblen
Målet om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015, er nemlig baseret på den såkaldte profilmodel, som er en fremskrivning af de unges vej igennem ungdomsuddannelsessystemet.

Ifølge den seneste opgørelse vil 92 procent af de unge, som gik i 9. klasse i skoleåret 2010/2011, få en ungdomsuddannelse. Men det procenttal er baseret på en forventning om, at de unge vil nå en tur forbi gymnasiet eller erhvervsskolen, inden der er gået 25 år. Fremskrivning bygger på, hvordan de unges uddannelsesbevægelser har været igennem de seneste to år, og derfor tager den ikke højde for nye initiativer rundt om i kommunerne.

"Når de lokale politikere spørger mig, hvordan det går med de initiativer, de har sat penge af til, kan vi ikke se det med det samme. På den måde er det som at kigge i bagspejlet for at se, hvad der sker i morgen. Man burde i stedet kigge ud i verden," siger Jørgen Dan Simonsen fra UU-Nordvestsjælland.

En lignende melding kommer fra Inger Veng Rasmussen, leder af UU-Herning.

"Problemet er, at profilmodellen bliver læst, ligesom fanden læser Biblen. Min professionelle holdning er, at de unges uddannelsesvalg er konjunkturafhængig, og derfor vil procenttallen ændre sig alt efter, hvordan samfundet udvikler sig," siger hun.

Utilstrækkeligt redskab i hverdagen
Alle 16 UU-vejledere, Altinget | Uddannelse har været i kontakt med, synes, at profilmodellen er et utilstrækkeligt redskab i hverdagen.

"Profilmodellen bruges kun af kommuner og stat ved festlige lejligheder. Vi bruger til gengæld vores egne optællinger," siger Finn Lambæk, leder af UU-Esbjerg.

Landets skoler er nemlig forpligtet til at underrette både kommunerne og UU-centrene, når en elev eksempelvis springer fra en ungdomsuddannelse. Den dag-til-dag-data bruger centrene i deres daglige vejledningsarbejde. Derudover er der Ungedatabasen under UNI-C, som løbende opgør, hvor mange unge mellem 15 og 17 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse.

Ifølge Mette Sun Otte fra UU-Vesthimmerland stemmer dataen fra profilmodellen ikke altid overens med deres egne tal.

"Vi har den daglige kontakt med uddannelsesstederne, hvor vi kan se, at profilmodellen er meget usikker, og den giver ikke et aktuelt billede af uddannelsessituationen. Den kan derimod brugs til at understøtte nogle af de teorier, man har om indsatsen," siger hun.

Ny model efter 2015
Det problem kender man også til i Køge, fortæller Mark Jensen, leder af UUV Køge og formand for uddannelsesvejledernes fællesforening, UU Danmark.

"Mit ønske er, at den nationale profilmodel kan blive suppleret af en national ungedatabase, hvor alle uddannelsesgennemførelser bliver registreret," siger han.

Mark Jensen mener dog, at man på nuværende tidspunkt skal holde fast i 95 procentsmålsætningen, så politikerne kan se, at tingene går i den rigtige retning.

"Men efter 2015 bør man ændre profilmodellen, så man begynder at måle mere tydeligt på kommunalt plan. Derudover bør vi måle på, om uddannelsesindsatsen har båret frugt 10 år tidligere. Altså når de er 30 år og ikke 40 år, som er tilfældet i dag," siger han.

Ukonkret og uambitiøs
Det er ikke første gang, at 95 procentsmålsætningen møder kritik. Rigsrevisionen kritiserede sidste år målsætningen for at være alt for overordnet og ukonkret, og den kritik tog Undervisningsministeriet til sig.

Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og medlem af Skolerådets Formandskab og medlem af Skolerådet, bakker op om kritikken fra UU-vejlederne.

"Profilmodellen er ukonkret, og derfor mener jeg også, den skal revideres," siger han.

Niels Egelund mener samtidig, det er uambitiøst, at man først måler, om de unge har fået en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 40 år.

"Vi bør i stedet måle på, om de unge er færdige med en ungdomsuddannelse fem år efter, de har færdiggjort grundskolen. Og jeg mener samtidig, det kun er en succes, hvis de samtidig er kommet videre. Eksempelvis med en videregående uddannelse," siger han.