Adgangskrav bremser frafald på erhvervsskoler

SUCCES: Reformen af erhvervsuddannelserne med nye adgangskrav ser ud til at få den ønskede effekt. Eleverne er mere motiverede, og det massive frafald er bremset. ”Det er genialt – jeg åbner champagnen,” lyder det fra Mattias Tesfaye (S).

Der er grund til at åbne champagnen, mener Socialdemokraternes Mattias Tesfaye, der glæder sig over, at erhvervsuddannelsesreformen ser ud til at bremse elevernes massive frafald.
Der er grund til at åbne champagnen, mener Socialdemokraternes Mattias Tesfaye, der glæder sig over, at erhvervsuddannelsesreformen ser ud til at bremse elevernes massive frafald.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Erik Bjørn Møller

Med de seneste optag af tusinder af nye og motiverede elever er landets erhvervsskoler tilsyneladende i fuld færd med at bremse en årelang negativ spiral med dårligt image og massivt elevfrafald på erhversuddannelserne.

Nye tal og enslydende vurderinger fra erhvervsskolerne peger på, at reformen af erhvervsuddannelserne og de nye omdiskuterede adgangskrav, der blev taget i brug i august, er med til at sikre langt mere motiverede elever, der har tænkt sig at gennemføre uddannelsen og ikke falder fra for et godt ord.

350 ud af 10.775 er faldet fra
En undersøgelse, som Danske Erhvervsskoler har foretaget blandt 66 erhvervsskoler, viser, at der i september samlet set var tale om et frafald på 3,2 pct. af de elever, der blev optaget på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Det svarer til, at 350 ud af i alt 10.775 elever er faldet fra – eller i gennemsnit fem elever pr. skole.

Tallene omfatter fastholdelse af elever fra folkeskolens 9. og 10. klasse, som er startet på det nye grundforløb 1 på en erhvervsskole. Netop på grund af reformens indførelse af det nye grundforløb kan tallene ikke sammenlignes direkte med tal fra tidligere år, hvor skolerne generelt har været plaget af massivt frafald allerede fra uddannelsens start.

Fakta
For at opfylde behovet for faglært arbejdskraft er det regeringens målsætning, at 25 pct. af de unge i 2020 skal tage sig en erhvervsuddannelse. Med reformen af erhvervsuddannelserne skal det samtidig sikres, at eleverne bliver dygtigere og mere motiverede. Nye karakterkrav på mindst 2 i dansk og matematik er indført. De elever, der ikke lever op til kravene, skal bestå en optagelsesprøve - og lykkes det heller ikke, må eleverne opkvalificere sig på kurser for at komme ind på den ønskede uddannelse. Reformen har desuden medført et nyt grundforløb 1, hvor skolerne har mere fokus på at skabe fællesskab for de elever, der kommer direkte fra folkeskolen, samtidig med at de introduceres til erhvervsuddannelsernes muligheder, inden de skal træffe det endelige valg af uddannelse på grundforløb 2.

"Det er en succes"
”Det er glædelige tal. Der er selvfølgelig tale om en nulpunktsmåling, for vi kan ikke direkte sammenligne tallene med tidligere år. Men vores erhvervsuddannelser har tidligere været plaget af massive frafald, også i starten, så det her er en succes,” siger direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, til Altinget.

Han peger på, at tallene understøtter skolernes indtryk fra allerførste dag efter sommerferien.

Der har været for mange dårlige oplevelser. Men nu kan vi med fakta i ryggen sige, at hvis I tager en lærling, som går ude på grundforløbet nu, og skriver en uddannelsesaftale med ham eller hende, så er chancerne for, at I får en motiveret lærling, markant højere, end den ville have været på samme tidspunkt sidste år.

Mattias Tesfaye i en appel til arbjdsgiverne
Socialdemokraternes ordfører for erhvervsuddannelserne

”Eleverne er glad for at gå der – og de bliver der. Og med grundforløb 1 har vi netop ønsket at få en introduktion til erhvervsuddannelserne, som også skaber et unge-miljø og et fællesskab, så de unge får en lidt bredere start, inden de finder ud af, hvilken retning de vil gå i,” siger Lars Kunov.

Ud over reformens ændringer af form og indhold i uddannelserne peger han også på, at den nye adgangsregulering i form af karakterkrav i dansk og matematik har haft en positiv betydning.

Et skridt i den rigtige retning
”Det har helt sikkert også betydet noget, at de, der fagligt og motivationsmæssigt ikke har været klar til at starte, ikke er kommet. Og så skal vi selvfølgelig gerne have flere elever til at vælge denne vej – men hvis vi kan få dem, der starter, til at blive, så er vi jo allerede et stykke ad vejen i retning af de politiske målsætninger,” siger Lars Kunov.

Også undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig.

”Det var præcis et af formålene med reformen af erhvervsuddannelserne at mindske det alt for høje frafald. Det er jo en forudsætning for, at vi får flere faglærte. Med reformen stiller vi adgangskrav og skaber bedre ungdomsmiljøer, og tallene tyder på, at eleverne er blevet mere motiverede og uddannelsesparate, og at skolerne er lykkedes med at højne kvaliteten for de unge,” siger ministeren.

Kvalitetsniveauet er hævet
Også Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, der i de seneste måneder har besøgt mange erhvervsskoler, glæder sig over, at de nye tal nu bekræfter indtrykket af, at det kun er få elever, der falder fra.

”Det er genialt – jeg åbner champagnen. Det er flot – og et vigtigt signal om, at man trygt kan vælge en erhvervsuddannelse med gode jobmuligheder bagefter,” siger han.

Mattias Tesfaye peger på, at et af de bærende elementer i den nye udvikling er det nye adgangskrav.

”Det har alt andet lige sorteret en masse useriøse fra og hævet kvalitetsniveauet. Det er jo ikke, fordi vi elsker at smække døren i for nogen. Men det er det her, der skulle til for at få vendt bøtten – og det er det, der er ved at ske nu,” siger Mattias Tesfaye.

Appel til arbejdsgivere: Tag en lærling
Han retter samtidig en appel til arbejdsgiverne:

”Det kan godt være, at I har oplevet unge mennesker, der ikke har mødt om morgenen, folk som har røget for meget hash, og som ikke kunne vinkle et gulv ud i en ret vinkel – det erkender jeg. Der har været for mange dårlige oplevelser. Men nu kan vi med fakta i ryggen sige, at hvis I tager en lærling, som går ude på grundforløbet nu, og skriver en uddannelsesaftale med ham eller hende, så er chancerne for, at I får en motiveret lærling, markant højere, end den ville have været på samme tidspunkt sidste år,” lyder det fra den socialdemokratiske ordfører.

Han påpeger også, at der blandt lærerne er en anden og større lyst til at undervise.

”Mange vil jo gerne lære fra sig. Men de er jo ikke blevet faglærere, fordi de gerne ville være socialrådgivere,” siger Mattias Tesfaye.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
major (1997), cand.jur. (Københavns Uni. 2003)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00