Aktører bakker op om uddannelses-nytænkning

KOMMISSION: Gymnasiereformen skal evalueres, og man skal samtidig overveje, om der er brug for en stor reform af alle ungdomsuddannelserne. Sådan lyder de endelige anbefalinger fra Produktivitetskommissionen. Flere uddannelsesaktører bakker op om mere nytænkning.
Produktivitetskommissionen lægger op til nytænkning af ungdomsuddannelserne.
Produktivitetskommissionen lægger op til nytænkning af ungdomsuddannelserne.Foto: colourbox.com
Per Bang Thomsen

Evaluér gymnasiereformen og efterfølgende - når erhvervsuddannelsesreformen er gennemført - ungdomsuddannelserne under et. Vurdér på den baggrund, om der er behov for en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne.

Produktivitetskommissionen
Slutrapporten
Hvis den hjemlige produktivitet skal styrkes, bør man evaluere gymnasiereformen for at se, hvilken effekt den har haft på studenternes faglige niveau.

Derudover bør man også kaste et kritisk blik på hele ungdomsuddannelsessystemet, når reformen af erhvervsuddannelserne er blevet foldet ud, for at undersøge, om man kan skrue uddannelserne anderledes sammen.

Det var nogle af de centrale meldinger fra Produktivitetskommissionen, som mandag formiddag præsenterede sine endelige anbefalinger til regeringen.

Ifølge kommissionsformand Peter Birch Sørensen er der en række svagheder i hele uddannelsessystemet, og derfor bliver man fra politisk side nødt til at granske den omfattende reform af de gymnasiale ungdomsuddannelser, der trådte i kraft i 2005.

Dokumentation

Her er Produktivitetskommissionens anbefalinger om ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser:

Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet

  • Giv de videregående uddannelsesinstitutioner langt stærkere tilskyndelser til at levere uddannelser med høj studieintensitet og efterfølgende høj beskæftigelse og løn
  • Giv de videregående uddannelsesinstitutioner bedre mulighed for at uddybe kortere og mere praktisk orienterede uddannelser, der afspejler arbejdsmarkedets behov
  • Giv de uddannelsessøgende væsentlige stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder
  • Giv de uddannelsessøgende adgang til sammenlignelige nøgletal for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet
  • Evaluér gymnasiereformen og efterfølgende - når erhvervsuddannelsesreformen er gennemført - ungdomsuddannelserne under et. Vurdér på den baggrund, om der er behov for en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne
  • Fortsæt med at styrke det faglige niveau i folkeskolen, herunder især i dansk og matematik, ved at styrke læreruddannelsen og skabe gennemsigtighed om skolernes resultater i form af blandt andet eksamensresultater og elevernes videre uddannelse.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00