Alternativet til Henrik Dahl: Finland er lysår foran Danmark

REPLIK: Finland er ikke på vej i den forkerte retning, men derimod lysår foran Danmark i retning af en nødvendig omstilling af skolen, skriver Alternativets Carolina Magdalene Maier i en replik til Henrik Dahl (LA).

Af Carolina Magdalene Maier
Undervisningsordfører for Alternativet

Henrik Dahl har været i Finland. Det fremgår af hans debatindlæg i Altinget, hvor han skoser det finske skolesystem for at gå i retning af Danmark – og det til stor forfærdelse for Henrik Dahl.

Nå, men jeg var også med i Finland. Og jeg havde hænderne over hovedet, da jeg rejste hjem. Finland er nemlig ikke på vej i den forkerte retning, men derimod lysår foran Danmark i retning af en nødvendig omstilling af skolen. Lad mit forklare hvorfor gennem at adressere Henrik Dahls kritikpunkter.

Henrik Dahl kritiserer det nye kernepensum, som den finske undervisningsstyrelse udviklede i 2014. Faktisk skriver han ikke, hvad det er i kernepensummet, som han ikke bryder sig om – blot at det bygger på en fejlagtig antagelse om, at verden forandrer sig med en hast, hvis lige aldrig er set. Og den præmis, mener Henrik Dahl, er forkert.

Til det er der to punkter at anføre.

Bæredygtighed i formålserklæring
For det første skyldes Henrik Dahls modvilje mod pensummet, at man har valgt at lade bæredygtighed indgå som en del af formålserklæringen i værket. Det var i hvert fald det, han udtrykte i Finland. I afsnittet ’Mission of basic education’ deler man skolens formål op i fire perspektiver: et uddannelsesperspektiv, et socialt perspektiv, et kulturelt perspektiv og et fremtidsorienteret perspektiv.

Dette sidste perspektiv beskrives således: "In basic education, the pupils learn to encounter pressures for change openly, to assess them critically and to assume responsibility for making choices that build our future. Global education as part of basic education contributes to creating preconditions for fair and sustainable development in line with UN development goals."

Med andre ord: Man har simpelthen i Finland skrevet FN's bæredygtighedsmål ind i grundskolens formålserklæring! Og det er det, antager jeg, som Henrik Dahl, mener er ufornuftigt.

Stor autonomi til kommuner
For det andet er det en antagelse fra Henrik Dahls side, at kernepensummet bygger på en præmis om, at verden forandrer sig med en hast, hvis lige aldrig er set. Det fremgår sådan set ingen steder i det gedigne værk, som kernepensummet består af, at der er med denne begrundelse, at man har valgt at medtage et bæredygtighedsperspektiv. Det fremgår blot, at eleverne skal sættes i stand til at håndtere forandringspresset åbent, kritisk og ansvarsfuldt.

I sit indlæg sammenligner Henrik Dahl Finlands nye kernepensum med "modeprægede tanker om projektundervisning, tværfag, ansvar for egen læring, læreren som vejleder og stærkt moraliserende indoktrinering med den kreative klasses yndlingsforestillinger om social konstruktion, vindmøller og mangfoldighed".

Hold nu op. Det er noget af en påstand, at dette skulle ligge til grund for det gedigne finske værk – uagtet om man er enig eller ej i reformpædagogikken (eller i Henrik Dahls udlægning af den!).

Finland gør jo netop – og det anfører Henrik Dahl også selv – en stor dyd ud af at tildele kommuner (som driver skolerne) stor autonomi i forhold til hvordan det nationale kernepensum skal føres ud i livet.

Ikke hastighed, men alvor
Henrik Dahls påstand er, at uddannelse skal give de unge mennesker et robust fundament af viden og færdigheder, som kan bruges resten af livet, men derudover ikke indskrive elevernes forhold til og ageren ud fra særlige samfundsudfordringer i pensum. Eleverne skal selv – på basis af deres erhvervede kundskaber – kunne handle adækvat i forhold til samfundets udvikling. Han underbygger sin påstand med det argument, at verden jo tidligere har udviklet sig væsentligt hurtigere end den gør i dag – med psykoanalysen, relativitetsteorien og kubismen som eksempler.

Men Henrik Dahl tager fejl, når han anvender hastighed som præmis for, om skolen skal indrette sig efter samfundsudviklingen eller ej. Det handler ikke om hastighed. Det handler om alvor. Og alvoren i disse tider er, at vi står over for klimaforandringer, der – hastigt eller ej, men ifølge stort set alle verdens førende forskere – tager livet af vores klode inden for en overskuelig fremtid.

Og i en ganske nær fremtid betyder, at vores børn og børnebørn får væsentlig anderledes levevilkår end vores generation, simpelthen fordi jordens ressourcer blive færre. Vand bliver en mangelvare, og klimaflygtninge en realitet. Det handler ikke om hastighed. Men om alvor.

Danmark har meget at indhente
Da vi i Alternativet præsenterede vores skolepolitiske udspil i februar måned, hvor vi netop argumenterer for et indbygget fokus på bæredygtighed i grundskolen, mente Henrik Dahl, at det var politiserende.

Undskyld mig, men at tage klimaforandringerne, som hele verden står over for, alvorligt, har altså ikke nogen politisk farve. Det er derfor også en afgørende pointe, at beslutningen om at indskrive bæredygtighed i det finske kernepensum ikke kom efter politisk pres, men derimod alene er resultat af faglig overvejelser, som den finske styrelse for undervisning, har gjort sig.

Og det at lægge ansvaret for indholdet og udviklingen af vores børns undervisning ud til fagfolk og ikke politikere, er i mine øjne en sund og rigtig indstilling. Den holdning troede jeg egentlig også, at Liberal Alliance abonnerede på. Så nej, kære Henrik, Finland er ikke på vej i forkert retning; tværtimod. Og vi har så meget at indhente.

Forrige artikel Uddannelsesforbundet: Lad moderskoler sikre det lokale FGU-tilbud Uddannelsesforbundet: Lad moderskoler sikre det lokale FGU-tilbud Næste artikel Forstander om FGU: Fastsæt rammen centralt, men byg op lokalt Forstander om FGU: Fastsæt rammen centralt, men byg op lokalt
  • Anmeld

    Ete · Forchhammer

    Finsk kovending?

    Jeg tvivler. For et halvt hundrede år siden var finske skoler flere hestehoveder foran de danske mht. musik. Man tog det alvorligt at det er et fag hvor det drejer sig om undervisning og ikke underholdning, OG børnene fik muligheder for at være aktive som vist ellers kun i Ungarn - også fordi de positive bivirkninger i de andre fag af beskæftigelse med musik anerkendtes. Undrer mig såre, hvis ikke CMM har ret i sin påstand om det finske skolevæsens placering i forhold til det danske ditto.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Hold Alternativets økolisme ude af folkeskolen

    Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling, herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler, imod forventning ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

  • Anmeld

    Ritva Heinonen · Forhenværende folkeskolelærer

    Det finske skolevæsen

    Det er desværre rigtigt, at udviklingen i det finske skolesystem er nedadgående. De politiker, som inden valget lovede, at de under ingen omstændigheder vil spare i skoleområdet endte med at spare i skoleområdet. Også respekt for lærerne er nedadgående med efterfølgende uro og konflikter i klasseværelserne. Alt det kan man ikke fornemme i løbet af en hurtig studietur men viser sig tydeligt, hvis man kan følge skoledebatten i de finske medier samt høre hvordan det går fra finske lærere.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Ritva Heininen

    Interessant og trist kommentar, du bringer! Men er der mere end en lang ende at ha' fat i her, også her??

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    ..? At gå over åen efter vand?....

    Fuld anerkendelse af, at Undervisningsudvalget søger viden og inspiration....i udlandet....i Finland og i Skotland.
    MEN:
    HVORFOR sørger man ikke for.. sammen med den store vidensbank, vi på undervisnings- og grundskoleområdet har i Danmark ...først og fremmet at søge viden og indsigt på hjemmebanen og få lavet en GRUNDIG
    **evaluering af folkeskolen og af folkesskolereformen**?
    Hvad lykkes?
    Hvad lykkes ikke?
    Hvorfor?
    Hvad skal der gøres?
    Hvordan kommer vi videre?
    Hvad skal der til?
    ....
    Der tales i øst og vest om 'dannelse', 'it-implimentering', 'eleverne kan ikke læse'. 'eleverne kan ikke regne', 'lange skoledage', 'Pisa', 'ændring af læreruddannelsen', 'læring og relationer', 'måling af effektivitet', 'måling af kvalitet','friskolerne stjæler eleverne', 'børnene skal røre sig',.... og meget, meget mere.
    Men alle indsparkene og udmeldingerne fra de mennesker, der til dagligt bruger deres uddannelser, erfaringer og know hov, bliver reelt IKKE brugt.
    Som ansvarlig ledende politiker kan man selvfølgelig ikke selv være i besiddelse af den fagprofessionelle viden, så man MÅ søge indsigt og viden
    ....Tør man ikke?
    ....Tør man ikke se i øjnene, at når klassekvorienten kan være helt oppe på 30 incl elever med særlige og/eller specifikke vanskeligheder..samt dem med særlige forudsætninger....(incl en ofte uuddannet støttelærer).... SÅ har man et stort, omkostningsfuldt problem.
    Hvordan skal hver enkelt elev i løbet af en lektion på 45 minutter kunne nå at mærke
    **Relationen imellem elev og lærer, hvilket er forudsætningen for al læring....tilegnelse af viden**
    Som voksen kan du simpelthen ikke nå hver enkelt elev på de betingelser.
    Tilbage står eleven, overladt til børnehierakiets skrappe vilkår...måske i udenforskab.
    Tør man ikke se i øjnene, at god undervisning og læring forudsætter, at fundamentet er på plads:
    *En rimelig klassekvotien
    *Den nødvendige tid til nærvær og relationer
    *De nødvendige undervisningsressourcer*
    *De nødvendige, formålstjenlige bygningsmæssige indretninger til såvel fagene som til elever og medarbejdere.
    *Den nødvendige tid til forberedelse og evaluering
    *Den nødvendige, kontinuerlige efteruddannelse.
    ....
    God undervisning og harmoniske betingelser og udvikling for eleverne kræver
    at
    **Der er TID og RUM til relationsskabende nærvær og læring.**
    og
    DET koster kroner og ører!
    Midler, jeg er overbevist om, at danskerne synes er gode investeringer i vores allesammens børn og fremtid.
    Tør man ikke se i øjnene, at hvis man sætter en for lille motor i en for stor bil, så går det ud over kørselssikkerheden...og man risikerer, at motoren brænder sammen, så man ikke når frem?
    PS. Som pensioneret lærer møder jeg mange gamle elever. Det, der fylder mest i samtalerne er erindringer om, når de gode relationer lykkedes og gav pote. DET bærer de med sig i arbejds- og voksenlivet.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    @ Ete Forchhammer

    Du har fuldstændigt ret. Elever er forskellige, har forskellige kompetencer (intelligenser). Alsidigheden i undervisningstilbuddene er fundamentalt. Det er SÅ vigtigt, at man uddannelsesmæssigt bruger ALLE strengene på instrumentet. De musiske, de kreative og de praktiske fag har pt ringe betingelser. Bekymrende, når vi netop har brug for voksne, kreative, iværksættende, rummelige mennesker, der er blevet inspireret til og har fået lyst til at bruge deres særlige kompetencer.