AMU og 3F: Arbejdsmarkedsuddannelser amputeres

Af Søren Heisel og Torben Pedersen
Hhv. forbundssekretær i 3F og direktør i AMU Vest

I de seneste måneder har virksomheder og arbejdsgiverorganisationerne nærmest været ved at falde over hinanden i medierne i deres efterlysning efter kvalificeret arbejdskraft. Og selv om manglen på kvalificeret arbejdskraft fortsat er til at overse, så er der ingen tvivl om, at vi inden for kort tid kommer til at opleve en mangelsituation.

Som udgangspunkt kan udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft løses på én af to måder. Enten vælger man sikre sin egen arbejdsstyrke de nødvendige kvalifikationer, eller også importerer man arbejdskraften udefra.

Kedelige besparelser
Med regeringens forslag til finanslov har Venstre tonet rent flag. Regeringen ønsker at løse fremtidens udfordringer ved at importere arbejdskraft.

Konsekvensen af ovenstående forslag er for os entydig: Bliver besparelserne vedtaget, så amputerer man fuldstændig det uddannelsestilbud (AMU), der gennem historien har været den absolut vigtigste i sikringen af vækst og velfærd i Danmark.

Af Søren Heisel og Torben Pedersen
Hhv. forbundssekretær i 3F og direktør i AMU Vest

Når vi kommer til den entydige konklusion, så skyldes det først og fremmest, at Venstre lægger op til et veritabelt økonomisk blodbad på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). For det første bliver skolerne skåret med 2 procent hvert år på alle taxametre og grundtilskud – det kalder regeringen omprioriteringsbidrag. Vi andre dødelige kalder det en kedelig besparelse.

Derudover bliver fællestaxamestrene på AMU beskåret med yderligere 0,2 procent som følge af statens indkøbsprogram.

Og så batter det ikke meget, at AMU få 1 procent ekstra på bygningstaxamester og 0,1 procent på øvrige taxametre. De ekstra penge ædes op af inflationen.

En såkaldt målretning
Men besparelserne ender ikke her. Regeringen foreslår samtidig en målretning af AMU, som skal give 46 mio. kr. ekstra i statskassen. Uagtet at regeringen forsøger at spinne en positiv historie over den manøvre ved at kalde det en målretning, så ændrer det ikke ved, at det også er en besparelse.

På toppen af kransekagen kommer så et forslag om en forhøjet deltagerbetaling på de fælles kurser, som bruges af alle brancher og som blandt andet bidrager til fælles forståelse for hele arbejdsmarkedet.

Konsekvensen af ovenstående forslag er for os entydig: Bliver besparelserne vedtaget, så amputerer man fuldstændig det uddannelsestilbud (AMU), der gennem historien har været den absolut vigtigste i sikringen af vækst og velfærd i Danmark. Med al respekt for de videregående uddannelser og deres store arbejde, så er det danske velfærdssamfund altså baseret på, at vi blandt både ufaglærte og faglærte har haft en, i international sammenhæng, ekstremt velkvalificeret arbejdskraft. Den førerstilling kompromitterer regeringen nu endegyldigt.

Guldæg mistes
Regeringen risikerer at skubbe et af arbejdsmarkedets mest værdifulde guldæg ud over kanten. I forvejen har diverse ændringer på AMU-området betydet, at kursusaktivteten i perioden 2009-2014 næsten er blevet halveret – værst har det været på industriområdet, hvor aktiviteten er faldet med 70 procent.

Regeringens forslag efterlader både lønmodtagere og virksomhederne på perronen. Lønmodtagerne får i stigende grad vanskeligt ved at få adgang til den kompetenceudvikling, som er helt afgørende for, at de kan fastholde solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Og virksomhederne får til stadighed vanskeligere ved at finde kvalificerede medarbejdere i den danske arbejdsstyrke.

Vi kan kun på det kraftigste opfordre Folketinget til ikke at gennemføre så skæbnesvangre besparelser.