Anne Vang: Plads til kreativitet i erhvervsuddannelser

Vores elever efterspørger ikke forløb, der er en fortsættelse af folkeskolens almindelige dansk- og matematikundervisning. Erhvervsuddannelserne er gode, fordi de netop kan noget andet: Det erhvervsrettede, det fokuserede, det praktiske.

Anne Vang
Erhvervsuddannelsesdirektør ved Niels Brock

Af Anne Vang
Erhvervsuddannelsesdirektør ved Niels Brock

Mandag i sidste uge landede folketingspolitikerne en reform af erhvervsuddannelserne. Den får stor betydning for vores elever.

Vores elever har fremtidsdrømme. Vi uddanner iværksættere, handelsfolk og de sekretærer, der er uundværlige for, at mange af os andre kan udføre vores jobs. Vi har mange meget ambitiøse elever. Elever, der målrettet har valgt en erhvervsuddannelse inden for handel eller kontor, fordi de ved, hvad de vil. De behøver ikke tre års alment forberedende forløb i gymnasiet. De er afklarede.

Vi har også mindre ambitiøse elever. Og vi har elever, der er trætte af bøger og har brug for undervisning, hvor teori og praksis veksler. Hvor de dekorerer butiksvinduer, designer hjemmesider, sætter webshops og applikationer op og laver virksomhedsplaner. Det er både kreative og praktiske forløb, der er meget specifikke på den fremtid, eleverne drømmer om.

Vi skal passe på med for generelle forløb
Politikerne har valgt en tilgang, hvor der skal være så få indgange som muligt til en erhvervsuddannelse. Det er på mange måder en god ting. Det kan gøre vejledningen af de unge nemmere. Men vi skal passe på ikke at lave alt for generelle forløb – så taber vi barnet med badevandet.

Vores elever efterspørger ikke forløb, der er en fortsættelse af folkeskolens almindelige dansk- og matematikundervisning. Erhvervsuddannelserne er gode, fordi de netop kan noget andet: Det erhvervsrettede, det fokuserede, det praktiske.

Frihed til implementeringen af reformen er vigtigt
Jeg krydser fingre for en reformimplementering, hvor man lader skolerne være kreative, legende og virksomhedsfokuserede i tegningen af de nye grundforløb. Det kræver lidt frihed – og der mangler vi endnu at se, hvordan ministeriet udlægger lovteksten.

Vores opgave som skoler er at få reformen til at lykkes så godt som muligt – også selvom der er elementer, vi er kede af. For eksempel at de unge overordnet set skal uddannes i kortere tid. Det harmonerer skidt med en ambition om så dygtigt et Danmark som muligt.

Men for de unges skyld skal vi nu se fremad; lave så gode forløb, vi overhovedet kan. Og der er meget positive takter. Særligt i de nye EUX-linjer. Det er forløb for de ambitiøse erhvervsskoleelever, der ønsker højniveaufag, så de både er knalddygtige, når de går i praktik, og har mulighed for at læse videre. De forløb glæder jeg mig til at være med til at tegne.

Erhvervsskoleforløbet skal også være for unge over 25 år
Jeg glæder mig både til at tegne gode erhvervsskoleforløb for de helt unge og på voksenområdet. Det sidste kræver noget afklaring. Det er ikke i reformen ret præcist, hvad unge over 25 år egentlig får ret til af uddannelse. Jeg håber meget, at Antorini og Undervisningsministeriet melder klart ud hurtigt.

Det tror jeg også, de krydser fingre for ovre i Beskæftigelsesministeriet. Når den nye kontanthjælpsreform er trådt i kraft, er det vigtigt, at der også er fornuftige uddannelsestilbud, der kan træde i stedet for den mistede kontanthjælp. Uddannelser, der klæder eleverne på til en fremtid i job.

Dem vil vi gerne være med til at skabe.