AOF: Der mangler et opgør med centralt styret voksen- og efteruddannelse

DEBAT: Vi skal droppe tanken om central styring af efteruddannelserne og kigge mere mod en privat model, som giver plads til innovation, skriver John Meinert Jacobsen, direktør i AOF.

Af John Meinert Jacobsen
Administrerende direktør, AOF

Danske virksomheder, både private og offentlige, er ifølge en dugfrisk analyse lavet for ekspertgruppen for voksen– og efteruddannelse gode til at opkvalificere medarbejdernes kompetencer. Det er dejlige nyheder, men så kommer tømmermændene: Halvdelen af medarbejderne mener ikke, at de har modtaget efteruddannelse i 2016. Medarbejderne og virksomhederne har åbenbart ikke den samme opfattelse af, hvornår man er på efteruddannelse.

En anden bekymrende konklusion er, at hver anden ufaglærte medarbejder faktisk ikke mener, at de har behov for at opkvalificere sig og 80 procent af danskere på tværs af uddannelsesniveau frygter ikke at miste deres job som følge af, at deres faglige kvalifikationer ikke længere kan følge med arbejdsmarkedets krav.

Interne kurser er populære og fleksible
Den mest anvendte form for voksen– og efteruddannelse på danske virksomheder er sidemandsoplæring (68 procent) og interne kurser (45 procent).

Sidemandsoplæring og interne kurser har altid været en vigtig kilde til læring i mange virksomheder. Den høje brug af interne kurser skyldes høj fleksibilitet og det giver større mulighed for at få skræddersyet det efter medarbejdernes behov, og det er også en af grundene til, at når virksomhederne vælger eksterne leverandører, så bliver de private aktører valgt til og de offentlige valgt fra.

Drop idéen om central styring
I Danmark er efteruddannelse blevet et system med en idé om, at en central intelligens kan stå på mål for, at systemet har den rette finansielle styring og kan sikre en optimering af behovsdækkende udbud. Men faktum er, at den centrale intelligens har affødt en mangel på fleksibilitet og i stedet skabt et regelstyret system uden videre eksperimentering og involvering i forhold til at afsøge nye veje og mål for virksomheder og ansatte.

Man tager ikke udgangspunkt i, om kursisterne eller virksomhederne kan gøre en forskel.

I Danmark bør vi se mod Tyskland, hvor udbud af efteruddannelsesområdet foregår på et frit marked med få offentlige udbydere. De private udbydere af voksen– og efteruddannelse er nemlig en nødvendighed for at sikre medarbejderne de nødvendige kvalifikationer. Dette bakkes op af virksomhederne i analyserne, som påpeger, at private aktører bedst understøtter deres specifikke kompetencebehov og giver, i modsætning til offentlige aktører, mulighed for fleksibel og skræddersyet efteruddannelse til deres medarbejdere.

I en fremtidsorienteret tilgang kunne omfavnelsen af den tyske tænkning åbne op for, at vi accepterer den disruption, der er godt i gang på efteruddannelsesområdet, og i stedet laver små tilpasninger på en alt for udfordret indretning.

Der burde derfor sættes nye dogmeregler for efteruddannelse i Danmark:

  1. Belønne virksomheder, der investerer i uddannelse for de ansatte.
  2. Mest mulig efteruddannelse skal ske uden fysisk afvikling på en institution, men skal foregå på eller i tilknytning til virksomhederne og deres teknologi.
  3. Faste centrale råd skal erstattes af tænketank, med løbende udskiftning, der har til opgave at udfordre ideen om, at efteruddannelse er et system og de afledte konsekvenser af denne tænkning.
  4. Lave samfundskontrakter, der følger overenskomstperioderne og involverer arbejdsmarkedsparter i at skabe ambitiøse mål.
  5. Opgive målstyring på indhold og skabe rammer for fleksibel tilpasning og behovsopfyldelse.

Der skal ske markante ændringer i vores VEU–system, hvis vi skal tiltrække flere. VEU–systemet har ikke fulgt med udviklingen, og i stedet for at det er institutionspolitisk, så skal der skabes større frihed til at byde ind på en konkret opgave.

Forrige artikel Regionerne og 3F: Manglende arbejdskraft skal udløse mere efteruddannelse Regionerne og 3F: Manglende arbejdskraft skal udløse mere efteruddannelse Næste artikel Venstre: Læring og arbejde går hånd i hånd Venstre: Læring og arbejde går hånd i hånd