Arbejdsgruppe: Stor forskel på kommunernes investering i unge med særlige behov

Af Thomas Holberg, Esben Kullberg og Mogens Wiederholt
Hhv. Politisk konsulent i LEV, sekretariatschef, Foreningensfællesskabet Ligeværd og direktør Spastikerforeningen

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er en succes. Det slår den netop offentliggjorte evaluering fast. Var vi nogen, der på forhånd frygtede evalueringen som en brændende platform for store reformer og et maskeret angreb på retskravet til uddannelse, så må det hermed være aflyst.

Både elever, forældre, uddannelsesstedet og vejledere tilkendegiver samstemmende, at uddannelsen leverer varen. På tværs af den meget forskelligartede målgruppe og uanset elevens forudsætninger indløses den enkelte elevs potentiale og giver elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer et seriøst løft.

STU'en leverer på alle de centrale parametre, som er indskrevet i uddannelsens formålsbestemmelse. 

Visitationen virker
Det har været flittigt diskuteret, hvorvidt det er de rette unge, der visiteres til uddannelsen. Evalueringen konkluderer meget tydeligt, at det er tilfældet. Der er intet, der tyder på, at der er mange, som fejlagtigt visiteres til STU.

75 procent af visitationerne ”giver sig selv”, mens de resterende 25 procent kræver en mere omfattende visitation, men også de sidste 25 procent hører ifølge rapporten til uddannelsens målgruppe.

På kommunernes hjemmesider fremgår typisk kun egne tilbud, og de glemmer stort set altid at fortælle, at man har et retskrav på et STU-tilbud.

Thomas Holberg, Esben Kullberg og Mogens Wiederholt

Evalueringen konkluderer også, at STU’en i langt de fleste tilfælde opleves som individuelt tilrettelagt og tilpasset den enkelte elev, ligesom uddannelsesplanerne tilrettes jævnligt og mindst den ene gang om året, som loven foreskriver. 

Overgang til videre uddannelse eller beskæftigelse
Evalueringen undersøger også STU'ens effekt på videre uddannelse eller beskæftigelse. Vi har igennem hele processen være stærkt skeptisk over for dette fokus, ganske enkelt fordi det primære formål med STU'en -  på grund af målgruppen - er et andet.

Men når man nu alligevel har undersøgt overgangen til videre uddannelse eller beskæftigelse, så må man da konstatere, at 22 procent er et positivt og måske lidt overraskende tal. Særligt set i lyset af, at man ikke i det tal har medregnet beskyttet beskæftigelse, som jo er det eneste realistiske beskæftigelsesperspektiv for en stor del af STU-målgruppen. 

Ingen ost uden huller
At STU'en er en succes betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer. Evalueringen peger på en række områder, hvor uddannelsen kan gøres bedre. Den væsentligste udfordring for STU’en er overleveringen til det, der skal komme efter STU. Alt for mange afsluttede elever kastes uforberedt og ueskorteret ind i en jobcentervirkelighed, som fungerer på helt andre præmisser end det univers, de kommer fra.

Det betyder ny kontaktperson, nye regler og et helt nyt værdisæt i sagsbehandlingen. Men overgangene er typisk ubemandet, og mange unge tabes på gulvet. Her er der virkelig brug for, at der strammes op på de kommunale procedurer.

25 procent af de unge afbryder deres uddannelse. Det er et stort frafald på en uddannelse, hvor eleverne er visiteret. En del af frafaldet er positivt forstået på den måde, at eleverne afbryder for at gå videre i noget andet.  

Evalueringen siger imidlertid ikke noget om, hvor størstedelen (80 procent) af de frafaldne unge forsvinder hen. Men vi ved, at vi har at gøre med unge, der har svært ved selv at strukturere en hverdag. Derfor kan det have meget alvorlige konsekvenser, at de overlades til sig selv. Her er der brug for både en forebyggende indsats og et arbejde med at samle de elever, som falder ud af uddannelsen.

Manglende valgmuligheder
Rapporten peger også på, at alt for mange elever kun får tilbudt ét valg – og det er typisk den lokale kommunale STU-skole. Ret få får to eller flere tilbud at vælge mellem, når de præsenteres for STU. Her er der et udpræget opmærksomhedspunkt.

Denne problematik afspejles også i kommunernes information om STU. På kommunernes hjemmesider fremgår typisk kun egne tilbud, og de ”glemmer” stort set altid at fortælle, at man har et retskrav på et STU-tilbud.

Økonomien i STU er et tema, som har fyldt en del i debatten og i de kommunale forvaltninger. Og økonomi spiller åbenlyst en afgørende rolle, når den enkelte kommune skal vælge STU-udbyder. Evalueringen viser, at der er endog meget stor forskel på, hvad kommunerne anvender på dette område.

Det giver anledning til eftertanke, også fordi der er noget, der tyder på, at de kommuner, der investerer flest penge i de unges uddannelse, også er de kommuner, der får det største udbytte både i form af tilfredshed og livskvalitet. Det betaler sig at investere i kvalitet.

Mangel på kvalitetsstandard betyder ujævn kvalitet
Uanset den unges forudsætninger, så viser evalueringen, at alle elevgrupper profiterer af uddannelsen. Her er ingen ”uunderviselige”. Men noget tyder også på, at succesen er på trods – og i hvert fald i højere grad må tilskrives engagement, dygtighed og solide værdier hos de, der varetager opgaven med at lave uddannelse, end den lovgivningsmæssige ramme.

Uddannelsen er indholdsmæssigt hverken hegnet ind af kvalitetsstandarder eller indholdsmæssigt tilsyn med udbyderne af STU.

Uddannelsen er fortsat præget af en stor mangfoldighed af udbydere. Evalueringen identificerer 234 udbydere, men der er givet en del flere. Mangfoldighed er efter vores opfattelse en garant for, at vi kan sikre det særligt tilrettelagte.

Men skal vi fortsat sikre mangfoldigheden og ikke mindst kvaliteten, så er det nødvendigt, at vi de kommende år kigger på modeller for kvalitet og for muligheden af tilsyn. Vi skal sikre mangfoldigheden, men forebygge tilfældighed. 

Som følge af de manglende kvalitetsstandarder kan alle udbyde en STU-uddannelse. At STU-udbuddet lever på markedsvilkår har sine fordele. Evalueringen peger dog på, at konkurrencen mellem de private og de offentlige tilbud på området ikke altid foregår fair.

Rapporten nævner blandt andet eksempler på, at den offentlige tilbudsleder sidder med i kommunens visitationsudvalg. Det er med til at forvride både konkurrence og mangfoldighed, og det er selvfølgelig ikke i orden.

Håber på god dialog med ministeriet og KL  
Nu ligger evalueringen færdig. Vi har fået et godt og solidt grundlag for at vurdere uddannelsen – dens effekter og interessenternes vurdering af elevernes udbytte. 

Konklusionen er efter vores opfattelse entydig. STU’en udfylder sin rolle. Men der er, som vi har peget på ovenfor, behov for at få justeret på en række områder. Det er vores håb, at den konstruktive dialog, som har præget arbejdet med evalueringen, kan videreføres i et lige så konstruktivt arbejde med at få nogle af disse justeringer på plads. Vi er i hvert fald klar.