Bent Hansen: Vi skal presse de unge på den rigtige måde

DEBAT: Alle børn har drømme for livet. De voksnes ansvar er at presse på den rigtige måde for at opnå dem. Det skriver Bent Hansen, formand for Danske Regioner, der her stiller en række spørgsmål til regeringens reform for bedre uddannelsestilbud.

Af Bent Hansen (S)
Formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland

Regeringen har under overskriften "Tro på dig selv – Det gør vi" leveret et reformudspil, der skal sikre unge med sociale, faglige eller personlige problemer bedre uddannelsestilbud.

Det er en god ambition, men desværre rejser den foreslåede model en række spørgsmål, som bør besvares, inden kursen lægges fast. De spørgsmål vil jeg adressere her:

Skal alle unge under 25 år behandles ens?
Med udspillet vil regeringen skabe en ny fælles vej ind i uddannelsessystemet for de unge med et fælles forberedende tilbud, som skal sikre, at så mange som muligt lander på rette hylde. Det forslag har bestemt gode takter, men også udfordringer.

De nye institutioner skal nemlig rumme alle normalt fungerende voksne under 25 år, der har behov for uddannelse på 8., 9. og 10. klasses niveau, og der er altså stor forskel på unge, der skal have en uddannelse, og unge, der har behov for støtteordninger. 

Normalt fungerende voksne over 18 bør ikke tvinges på en ny Forberedende Grunduddannelse sammen med udsatte unge fra 15 til 25 år. Det er simpelthen ikke motiverende for en normalt fungerende voksen person i 20’erne at skulle gå i skole med 16-årige med indlærings- og/eller adfærdsvanskeligheder.

Hvem skal løse opgaven fremover?
Det foreslås i udspillet, at der skal etableres 25 nye institutioner for Forberedende Grunduddannelse og 50 filialer. Dette skal gøres ved at lukke produktionsskolerne og overføre dem til de nye institutioner, flytte uddannelsesaktiviteter fra VUC’erne, virksomhedsoverdrage medarbejdere og overdrage bygningsmasse til de nye institutioner. 

Det i sig selv er en omkostnings- og tidskrævende manøvre. For mig at se bør samfundets knappe ressourcer bruges på uddannelser frem for institutionsdannelser.

Vi må derfor spørge, om eksisterende institutioner ikke kan løse opgaven gennem konsortiedannelser frem for at bruge penge og tid på at opbygge helt nye institutioner og samtidig svække de eksisterende institutioner, som vil kunne få svært ved at opretholde den kritiske masse, der sikrer økonomi og fagligt niveau.

Hvad med den generelle opkvalificering?
Kravene til at kunne læse og forstå er stigende for at kunne fastholdes på et arbejdsmarked i global konkurrence. Derfor satte vi i Region Midtjylland i 2007 det mål at hæve deltagelsen på forberedende voksenuddannelse fra 5.000 elever årligt til 9.000 elever årligt i 2015. Vi har nu en deltagelse på 12.000 elever årligt.

Denne positive udvikling kan blive ødelagt ved, at unge og voksne med udspillet skal adskilles, mens kravene til holdstørrelser ikke ændres. Vi risikerer, at mange hold aflyses pga. holdstørrelsen, og dermed risikerer vi at miste nødvendige kompetencer i den aktive del af arbejdsstyrken.

Giver samlingen af uddannelsessteder geografisk slagside?
Jeg tror på, at nærhed betyder meget for fremmøde og gennemførelse af en uddannelse. Er afstanden for stor, bliver tanken om at tage en "fridag" mere nærliggende. Jeg kan derfor være bekymret for, om udspillet blot vil føre til et endnu større frafald, særligt fra de unge, som ikke lige bor i de større byer.

Sikrer modellen tilstrækkelig kobling mellem skole og erhverv?
I regeringens udspil, er der ikke lagt op til, at den virksomhedsrettede indgang til uddannelse får nødvendig opmærksomhed.

De unge, som går på et forberedende tilbud, har typisk ikke haft en succesfuld oplevelse i grundskolen, og netop disse unge oplever ofte succes, når de kommer ud på en virksomhed og får konkrete og praktiske opgaver. Det får dem nemlig til at erkende, at de mangler kompetencer for at løse opgaverne, og det motiverer til uddannelse.

Understøtter finansieringsmodellen kvaliteten?
Når tilbuddene styres kommunalt og finansieres gennem bloktilskuddet, ser jeg stor risiko for, at uddannelserne kommer til at gennemgå samme besparelser, som andre kommunale tilbud på f.eks. folkeskoleområdet, sociale tilbud og ældreplejen de seneste år har været igennem. Budgetterne skal jo hænge sammen – det har vi alle stor respekt for.

Men slækkes der på kvaliteten, får det konsekvenser for effekten, for omdømmet og for de unges motivation, og man risikerer en negativ spiral, hvor det forberedende tilbud ikke indfrier sit potentiale og med tiden bliver mindre og mindre attraktivt for målgruppen. 

Afslutningsvis vil jeg minde om, at alle børn som udgangspunkt tror på sig selv og har drømme om voksenlivet. Vi skal som de voksne huske vores ansvar og sikre, at vi presser de unge på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt.

Forrige artikel Skolekonsulent: Lærerstuderende skal fokusere på relationskompetencer Skolekonsulent: Lærerstuderende skal fokusere på relationskompetencer Næste artikel DA: VEU-ekspertgruppe har både plet- og fejlskud DA: VEU-ekspertgruppe har både plet- og fejlskud
  • Anmeld

    Steen Devantier · forstander, Kompetencehuset

    Brug ressourcerne på uddannelse

    Bent Hansen har fat i den lange ende, når han foreslår at bruge ressourcerne på uddannelse i stedet for institutionsdannelse.
    Hvis man lovgivningsmæssigt fjerner de administrative og økonomiske barrierer mellem de eksisterende institutioner, løser man reelt problemet.
    Så opnår man både det nødvendige samarbejde i konsortier og kan bibeholde de nære lokale tilbud, som er så vigtige for denne gruppe udsatte unge.
    Regeringens forslag bygger kun på AVU og produktionsskolernes praksis og er dermed en indsnævring i.f.t. de nuværende tilbud og vil derfor kun nå en mindre del af målgruppen. Behovet er det modsatte. Vi har brug for et bredt tilbud, som kan få endnu flere unge med i.f.t. uddannelse og arbejde.
    Det er mindre end to år siden den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse blev sat i søen. Det kunne være dejligt, hvis politikerne også indhøstede erfaringerne herfra og fik skabt en bred, holdbar løsning, der tager udgangspunkt i de unge.