Bibliotekarforbundet: Bibliotekarer kan løfte den digitale dannelse

Af Tine Jørgensen
Formand for Bibliotekarforbundet

Digitalisér erhvervsuddannelserne, skrev Camilla Hutters fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 14. december 2016 i et meget relevant indlæg i Altinget.

Hun fremhævede fire indsatsområder, som man med fordel kan tage fat i på erhvervsuddannelserne for at løfte elevernes digitale færdigheder og viden: Vi skal styrke de unges digitale kompetencer, skrue op for den digitale dannelse, udnytte potentialerne ved it i undervisningen og sørge for dygtige lærere og godt udstyr.

Lav digital dannelse 
Som formand for 4.500 bibliotekarer, heriblandt ansatte på forskellige ungdomsuddannelser, hører jeg ofte, at basisniveauet for digital dannelse er for lavt, hvilket Hutters også påpeger. Man kunne godt tro, at eleverne på ungdomsuddannelserne, som er vokset op i et digitalt samfund i højere grad var digitalt dannede og kompetente til at anvende forskelligt it til læring. Også fordi vi i flere år har haft fokus på problemstillingen allerede i folkeskolen. Men det er eleverne ikke endnu.

Nogle elever har dog et forspring. Det er dem, som går på en ungdomsuddannelse, der har en bibliotekar ansat, og som nyder godt af de superkompetencer inden for informationssøgning, kildekritik og digitale læremidler, som bibliotekarerne har.

Ansæt bibliotekarer
Bibliotekarerne hjælper både eleverne og lærerne med at løfte niveauet for de digitale færdigheder og kompetencer. Derfor vil jeg som supplement til Camilla Hutters fire forslag foreslå en femte vej: Ansæt bibliotekarer på ungdomsuddannelserne, og styrk samarbejdet mellem lærerne og bibliotekarerne.

Nogle elever har dog et forspring. Det er dem, som går på en ungdomsuddannelse, der har en bibliotekar ansat, og som nyder godt af de superkompetencer inden for informationssøgning, kildekritik og digitale læremidler, som bibliotekarerne har.

Tine Jørgensen
Formand for Bibliotekarforbundet

Hvis man på ungdomsuddannelserne vil lykkes med at løfte elevernes informationskompetencer, skal man tænke på bibliotekaren som en sparringspartner. I forskningen taler man i nogle sammenhænge om en ”embedded librarian”, altså en bibliotekar, som er en aktiv del af et undervisningsteam på lige for med lærerne. Det har man stor succes med på universiteter rundt omkring i verden, og den tankegang kan man med fordel anvende også på de danske ungdomsuddannelser. Det kræver, at man tør tænke nyt. Og det gælder både lærere og bibliotekarer.

Ikke gratis af løfte det digitale dannelsesniveau 
I bund og grund er det ledelsen på de respektive ungdomsuddannelser, som skal se potentialet og turde satse på det. Derfor sendte jeg i 2015 som led i Bibliotekarforbundets kampagne Fra Google til grundighed et brev til alle rektorer på ungdomsuddannelserne, hvor jeg beskrev mine medlemmers gode erfaringer med at løfte de unges digitale kompetencer og opfordrede til mere samarbejde med lærerne. Alligevel oplever vi fortsat besparelser på bibliotekerne på ungdomsuddannelserne. En helt forkert prioritering.

Vi skal ikke bilde os selv ind, at det er gratis for samfundet at løfte det digitale dannelsesniveau. Men det er en investering, vi ikke kommer udenom. Det er ikke nok med Google og Facebook. De unge skal have adgang til databaser med troværdig viden, og de skal undervises af fagligt uddannet personale, der kan lære dem selvstændigt at navigere i et informationsflow og nogle magtstrukturer, der er markant forandret i løbet af blot få år.

Uudnyttet potentiale i bibliotekarernes kompetencer
Lærerne skal naturligvis være en drivkraft i dette, og de skal efteruddannes. Der ligger dog et stort uudnyttet potentiale i at bruge bibliotekarernes kompetencer til at hjælpe den digitale dannelse på vej, fordi de allerede har værktøjerne.

På kort sigt handler det om færdigheder og kompetencer, som den enkelte unge skal mestre for at få sig et arbejde, uanset om de er faglærte eller har en længere videregående uddannelse. På lang sigt handler det om at værne om, at vi bliver ved med at uddanne oplyste, dannede borgere, som forstår at gebærde sig digitalt på alle parametre, sociale, faglige, etiske og tekniske.