Borgmester om besparelser på uddannelse: Alle lamper lyser rødt

DEBAT: Regeringens finanslov får ikke Danmark i balance. Udflytning af arbejdspladser hjælper ikke meget, når lokale uddannelsestilbud samtidig beskæres, skriver Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen.

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester i Lolland Kommune

Der har været travlt i regeringskontorerne. Forslag til skattereform, forslag til vækstpakke og forslag til finanslov er kommet som perler på en snor. I substans indeholdende fra det rigtig smarte, meget ideologiske, til det mærkværdige og direkte hovedrystende. Lidt ligesom den efterfølgende debat. Alt er med andre ord helt, som det plejer.

Set herude fra den anden side af Valby Bakke. Herude, langt fra velhaverkvartererne i hovedstaden, de nordsjællandske kommuner og de store provinsbyer.

Herude i provinsen, hvor størstedelen af befolkningen bor, og hvor størstedelen af befolkningen har helt almindelige indkomster, gæld og formuer, her rystes der lidt mere på hovedet end inde på den anden side. For alle de store planer til trods, så er der ikke meget, der blæser vores vej.

”Danmark i balance” snakker regering og folketing meget om. Hvor ville det være rart, hvis man også i praksis bakkede op om disse gode og rigtige intentioner.

Først kom skatteudspillet om skat og registreringsafgift på vores biler, hvor – nøgternt set – dem, der har, skal have mere. Jo mere du tjener, jo større skattelettelse, både i kroner og øre, men også relativt set, og jo dyrere bil, jo større besparelser.

Billigere Porscher hjælper ikke Lolland
Jeg kan konstatere, at det ikke er i Lolland Kommune eller andre landdistriktskommuner, man får størst glæde af de skattelettelser, eller glæde af, at Porschen bliver 600.000 kroner billigere. Tværtimod, de mange pensionister og borgere på overførselsindkomst kan kigge langt efter nogen som helst lettelse.

Mere til dem, der har, er selvfølgelig en legitim politisk prioritering, men jeg savner, at man lægger vejen foran sig i stedet for bag sig.

Hele verden er i gang med en grøn omstilling, Danmark er førende, på Lolland er vi førende. På Lolland producerer vi meget mere grøn energi, end vi selv kan bruge. Hvorfor så tilgodese Lamborghiniens fem kilometer på literen fremfor elbiler og andre miljøvenlige alternativer, eller som minimum bare de miljørigtige benzin- og dieselbiler?

Kun få penge til udflytning
Så kom selve forslaget til finanslov. Den adresserer faktisk spørgsmålet om Danmark i balance, men det er i det små. Der afsættes ganske vist 150 millioner kr. til fortsat udflytning, men her er det et lille beløb sammenlignet med de tidligere år, der springer i øjnene.

Et lille beløb, der giver anledning til bekymring over, om der er skruet ned for ambitionerne om at få de statslige arbejdspladser ud i hele landet. Det håber jeg ikke, men advarselslamperne lyser, for man mangler jo stadig udflytning til områder, hvor behovet og effekten er størst.

Og ja, det gælder også udflytning til Lolland Kommune

Advarselslamper lyser rødt
Alle advarselslamper lyser også rødt ved tanken om finanslovens fortsatte besparelser på vores uddannelser.

Lokalt forankrede uddannelsestilbud er både afgørende for, at vi kan holde på vores unge, og det er afgørende for, at vi kan rekruttere de sygeplejesker, socialrådgivere, håndværkere og andet nøglepersonel, som er afgørende for vores offentlige velfærd og for vores mange virksomheder.

Vi glemmer alt for ofte, at det ikke kun er størstedelen af befolkningen, som bor i provinsen, men det er også herude, at pengene tjenes hjem til Danmark.

Med den fortsatte centralisering og besparelser på vores uddannelser er man langsomt, men sikkert ved at trække tæppet væk under det lokale Danmarks samfundsbærende funktioner. Statslige arbejdspladser er nok vigtige, ingen tvivl om det, men det her, uddannelser til vores unge, er rigtig vigtigt.

Alle de flotte ord til trods, så bliver tanken om et Danmark i balance til for meget bare ord, når de ikke bakkes op af konkret handling. Det gælder også her.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Eleverne skal kunne se formålet med matematikken Dansk Erhverv: Eleverne skal kunne se formålet med matematikken Næste artikel Professor: Teknologi forandrer ikke altid til det bedre Professor: Teknologi forandrer ikke altid til det bedre
  • Anmeld

    Steen Hansen · Centerchef

    Lyt til borgmesteren kære regering.

    Her rammes noget centralt i regeringens udspil og spørgsmålet er efterhånden, om man kan tro på regeringens intentioner på erhvervsuddannelsesområdet. Som det ligeledes fremgår af en artikel i Politiken i dag, skriver Per Michael Jespersen, at i forslag til Finansloven 2018 kalkulerer regeringen med, at der vil være ca. 41.000 årselever på landets tekniske skoler mod 48.000 årelever i 2017. Med sådan en central forventning kan det tyde på, at selv regeringen ikke tror på målsætningen, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er stærkt bekymrende, at folkeskolerne, erhvervsskolerne, UU-centrene, ja selv STX-gymnasierne arbejder loyalt på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, men at de bevilgende instanser ikke selv tror og arbejder med at opfylde målsætningen samt det samfundsmæssige behov.
    Lyt til borgmesteren fra Lolland og styrk erhvervsuddannelserne.