BUPL: Anerkend 15.000 pædagogers arbejde i skolen

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Flere politikere, embedsmænd og fagfolk var for nylig på besøg på tre skoler i Syddanmark. En slags ”Skoledanmark på roadtrip” for at se, hvordan det går med den varierede skoledag, understøttende undervisning og samarbejdet mellem pædagoger og lærere.

Politiken Skoleliv var med i bussen og fik følgende citater med hjem fra to lærere på Sønderrisskolen i Esbjerg:

”Jeg kan ikke undvære min pædagog. Hun giver mig et bredere syn på børnene. Barbara kan observere ting, hvor jeg tænker hold da op.”

”Lajla og jeg spiller hinanden bedre. Jeg oplever mere succes i min klasse, efter Lajla kom på banen.”

To dejlige eksempler på, hvordan pædagoger og lærere gør hinanden bedre - til glæde for børnene. Og det er ikke kun vores lærerkollegaer, der er glade for pædagogerne i den nye skole.

Jeg savner en politisk anerkendelse på vegne af vores 15.000 skolepædagoger, der sammen med lærerne de seneste tre år har kæmpet hårdt for at få nye elementer og et nyt samarbejde til at fungere.

Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Manglende politisk anerkendelse
I en ny undersøgelse fra Epinion svarer knap ni ud af ti forældre, at pædagoger i skolen har en positiv betydning for deres børn. Og elevorganisationen Danske Skoleelever har tidligere efterlyst pædagoger på alle klassetrin - og ikke kun i indskolingen, hvor de primært er i dag.

Men den politiske anerkendelse af pædagogernes bidrag til folkeskolen er til at overse. For nylig var undervisningsminister Merete Riisager (LA) i Jyllands-Posten med en kritik af, at den understøttende undervisning, hvor pædagoger spiller en stor rolle, fylder for meget på skoleskemaet.

Og ministerens eget parti, Liberal Alliance, fulgte trop og kaldte nedladende den understøttende undervisning for ”hullahoptimer”.

Som om pædagogernes arbejde er en slags underholdning – i modsætning til det ”rigtige (skole-)arbejde”. Og det til trods for at vi ved, hvor afgørende det er for børn og unges liv og muligheder, at vi styrker evnen til at indgå i og bidrage til fællesskabet.

Understøttende undervisning skal netop understøtte
Få dage senere måtte Undervisningsministeriet i øvrigt sende nye tal til medierne, da ministeriet havde regnet forkert på antallet af timer i understøttende undervisning. Den fyldte ikke nær så meget på skoleskemaet alligevel. Trods alt.

Det kan også være svært at forholde sig til det nye element i skolereformen. Man kender jo fagene dansk og matematik, men den understøttende undervisning er den nye dreng i klassen.

Men det er en dårlig ide at fokusere blindt på kvantiteten - hvor meget den understøttende undervisning fylder i forhold til andre fag. Den understøttende undervisning skal jo netop understøtte fagene, børnene og folkeskolens formål.

Ikke mere af det samme
Lad mig give et konkret eksempel fra virkeligheden.

På Nyager skole i Rødovre har pædagoger og lærere et tæt samarbejde omkring den understøttende undervisning. Pædagogerne står for trivselstimer på alle klassetrin for at styrke børnenes trivsel og dannelse. Det styrker klassefællesskabet i indskolingen, årgangsfællesskabet på mellemtrinet og de unges teenageudfordringer i udskolingen.

Det er den slags erfaringer, vi skal have bredt ud og talt op. I stedet for at tælle timer.

Jeg savner en politisk anerkendelse på vegne af vores 15.000 skolepædagoger, der sammen med lærerne de seneste tre år har kæmpet hårdt for at få nye elementer og et nyt samarbejde til at fungere.

For det er svært at løbe et nyt element som understøttende undervisning i gang. Det er knap så svært at sætte to ekstra matematiktimer ind. Der kender vi. Vi skal ikke bare have mere af det samme.

Fokus på folkeskolens almendannende formål
Folkeskolens centrale opgave er undervisning. Det anerkender jeg fuldt ud. Men styrken i pædagogernes tilstedeværelse er, at vi kan supplere med et bredere perspektiv, hvor fokus ikke alene er på de faglige mål, men på folkeskolens almendannende formål.

Populært sagt vil pædagogerne se børnene som børn - og ikke kun som elever. Man skal blive til nogen - og ikke kun til noget. Og det skal der være plads til i skolen, hvis vi skal have alle med.

Derfor vil jeg advare mod, at politikerne fortsætter kursen med at pille de nye elementer ud af reformen. Dem, der understøtter trivsel og fællesskabet. Undervisning og tilegnelse af verden på nye måder. Børn skal trives, før de kan lære - og her spiller pædagogerne altså en stor rolle i skolen.