Byrådsmedlem: Alle unge skal have lige muligheder

Af Henrik Mosbæk (R)
Byrådsmedlem i Holbæk Kommune og næstformand i Uddannelses- og Jobudvalget

Regeringen er netop udkommet med et udspil til reform af uddannelsesindsatsen over for de unge under 25 år kaldet ”Tro på dig selv – det gør vi”. Et udspil, der har en ny målsætning om, at 90 procent af de 25-årige skal gennemføre uddannelse, og at andelen af unge op til 25 år, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030.

Reformudspillet er lavet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe, hvor Stefan Hermann har siddet som formand, og forskere, skolefolk, erhvervsfolk med videre har siddet med. Anbefalingerne fra ekspertgruppen var efter min opfattelse et godt skridt i den rigtige retning, men desværre sigter regeringens udspil for snævert til at nå målet.

Udspillet forholder sig primært til etableringen af en Forberedende GrundUddannelse, FGU, og hvordan den skal erstatte seks nuværende uddannelsestilbud gennem etablering af en ny uddannelsesinstitution med tre spor: Produktions-, Erhvervs- og Almen grunduddannelse. Og så skal ansvaret for den forberedende entydigt placeres hos kommunerne.

De unges behov
Men hvad er det, vi fra kommunal side har behov for? Og hvad har de unge behov for?

Fra kommunernes side har vi først og fremmest brug for det rigtige tilbud til den enkelte unge. Det skal være et tilbud, der er tilgængeligt og baseret på den enkelte unges potentialer, udfordringer, baggrundsvilkår med videre. De unge under 25 år i denne målgruppe er først og fremmest karakteriseret ved, at det er en meget differentieret og nuanceret gruppe, der har vidt forskellige individuelle behov. Og det skal vi fra kommunal side kunne matche i den kvalitet, der betyder, at de unge kommer godt videre i uddannelse eller arbejde – også med et langtidsholdbart sigte. Det kræver, at vi ikke styres af kortsigtede økonomiske interesser, men at vi sammen med den unge kan lægge en plan over flere år.

De unge under 25 år i denne målgruppe er først og fremmest karakteriseret ved, at det er en meget differentieret og nuanceret gruppe, der har vidt forskellige individuelle behov. Og det skal vi fra kommunal side kunne matche i den kvalitet, der betyder, at de unge kommer godt videre i uddannelse eller arbejde.

Henrik Mosbæk (R)
Byrådsmedlem i Holbæk Kommune

Vi har som samfund brug for, at vi for denne målgruppe tager et seriøst ansvar for endelig at få brudt den negative sociale arv. Og det kan ikke klares ved udgiftsneutrale løsninger, men kræver en investering, for det er kun i begrænset omfang lykkedes de seneste 20 år, trods mange gode hensigter og reformer. Det dokumenteres netop nu af Danmarks Statistik i en undersøgelse af ulighed i Danmark.

Ligestilling af tilbud til de unge
Allerede i ekspertgruppens anbefalinger lå en hensigt om at ligestille de forberedende uddannelsestilbud, sådan at den enkelte unge kan benytte det helt rigtige tilbud uanset deres forældres økonomiske baggrund. Det gælder om at udnytte hele det stærke felt af uddannelsestilbud, som vi råder over i Danmark, og det indbefatter 11. klasse på efterskole, frie fagskoler (de tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler), højskoler, inklusive ungdomshøjskoler, TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser), daghøjskoler og STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).

Skal vi i kommunerne virkelig lykkes med at rykke den store gruppe af unge, der ikke har uddannelse eller arbejde, når de fylder 25 år, kræver det altså, at Folketinget giver de unge de bedste muligheder for at lykkes med at komme igennem uddannelse eller få et arbejde. Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til, at der er lige vilkår for de unges brug af uddannelsestilbud.

Kvalitet i tilbuddene
Det betyder også, at kvaliteten i uddannelsestilbud til de unge er helt afgørende for endelig at opnå de ambitiøse mål om at få alle unge i uddannelse eller arbejde. Kvaliteten kan bedst sikres ved en statslig finansiering af såvel uddannelserne som ydelse til de unge selv. Det kan sikre en ensartet kvalitet og udbud af forberedende uddannelsestilbud uden hensyn til den kommunale økonomi, der ofte er presset.

I udspillet er der lagt op til, at kommunerne skal have et incitament til IKKE at benytte uddannelsestilbuddene, men måske i stedet selv skabe billigere tilbud. Et sådant incitament vil være en meget dårlig idé. Vi skulle tværtimod give kommunerne incitament til at benytte det bedst mulige tilbud til den enkelte unge. Og endelig er forslaget om 25 såkaldte ”moderinstitutioner” overflødigt og vil formentlig betyde ressourcespild.

Jeg håber, at Folketinget vil være ambitiøse på denne meget væsentlige reform af uddannelsesområdet. Det er nu, at grundlaget for de næste generationers evne til at bryde den negative sociale arv og skabe større lighed skal lægges. Og vi ønsker alle, at denne målsætning skal lykkes, for de unges skyld og for samfundets skyld.