DA og DI: Vi er helt bevidste om vores ansvar
Per Bang Thomsen
JournalistDe danske arbejdsgivere er fuldt ud bevidste om deres ansvar over for de unge på erhvervsuddannelserne, og de opretter lige så mange virksomhedspraktikpladser, som det er praktisk - og økonomisk - muligt.Vores virksomheder opretter så mange praktikpladser, som det overhovedet er muligt, når man tager de økonomiske vilkår og konjunkturerne i betragtning.
Simon Neergaard-Holm
Chefkonsulent i DA
Det er fællesmeldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Industri (DI), efter fagforbundet 3F i sidste uge beskyldte dem for at se stort på deres samfundsansvar.
Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet stod godt 6.800 erhvervsskoleelever uden en praktikplads i juni, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til samme måned sidste år. Derfor bliver arbejdsgiverne nødt til at stramme sig an og oprette flere virksomhedspraktikpladser, mener Per Christensen, forbundssekretær i 3F.
Men den kritik er ubegrundet, mener Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i DA.