DA: Vi mangler at nytænke 10. klasse

Af Jannik Bay
Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening

Det er nu over en måned siden, at Hermann-udvalget fremlagde deres anbefalinger til, hvordan vi kan få flere unge videre fra folkeskolen til uddannelse eller beskæftigelse. 

Mens vi venter i spænding på, at regeringen følger op med et politisk udspil, har det været opløftende at følge den generelt meget positive modtagelse, ekspertgruppens anbefalinger har fået.

Udover mindre justeringer hist og her, er det svært at finde noget i ekspertgruppens arbejde, der rammer helt ved siden af. Men når man nu ikke kan finde større hår i suppen, så kan vi jo i stedet pege på den ekstra ingrediens, der kunne have gjort suppen endnu bedre. Og her er det klart, hvad der savnes: En nytænkning af 10. klasse.

Det er derfor min forhåbning, at en nytænkning af 10. klasse også vil indgå i det politiske udspil, vi inden længe får fra regeringen. I diskussionen om, hvad vi skal gøre for de unge, der har svært ved at komme videre i livet efter folkeskolen, glimrer 10. klasse ved sit fravær.

Jannik Bay

Ingen gentagelse 
Det skal retfærdigvis nævnes, at 10. klasse ikke var en del af det kommissorium, der lå til grund for ekspertgruppens arbejde. Så ingen kan anklage udvalget for at forsømme sin opgave.

Men når vi har et tilbud, der ligger mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og som 50 procent af en ungdomsårgang benytter sig af, ville det nu engang være ærgerligt, hvis det ikke tænkes med i en reform af overgangstilbudene. For der er bestemt et behov for, at 10. klasse får den samme grundlæggende nytænkning, som overgangstilbudene nu får. 

En nytænkning er naturligvis ikke ensbetydende med, at 10. klasse skal hældes helt ned ad brættet. Slet ikke. 10. klasse har sin eksistensberettigelse, og jeg anerkender fuldt ud, at mange unge kan have gavn af et ekstra år at modnes i. Men 10. klasse må bare ikke blive en gentagelse af folkeskolen. 

Afsæt i virkeligheden
10. klasse skal være et tilbud, der griber de unge, der er i tvivl om, hvilken vej de skal tage i deres videre uddannelses- og arbejdsliv. De føler sig måske ikke indstillet på gymnasiet og har hidtil ikke lært nok om andre muligheder.

I nogle tilfælde er disse unge netop de samme som dem, der senere ender på et af overgangstilbudene, og som vi giver det ikke videre flatterende mærkat ”restgruppen”.

10. klasse bør derfor som udgangspunkt være erhvervsrettet og have udgangspunkt i virkeligheden. Den skal klart og tydeligt lære de unge, hvordan erhvervsskolen er strikket sammen, og hvad livet kan tilbyde én, hvis man har en erhvervsuddannelse i ryggen.

Sideløbende, naturligvis, med, at elevernes generelle modenhed og kompetencer i de traditionelle folkeskolefag styrkes – ikke mindst i dansk og matematik, så de også kan klare det nye karakterkrav på minimum 2 til erhvervsskolerne. Men det skal foregå i et mere praktisk orienteret miljø, så de unge samtidig kan se, hvad de kan bruge de boglige fag til, og hvorfor det er meningsfuldt at lægge sin energi i dem.

Glimrer ved sit fravær
Det er derfor min forhåbning, at en nytænkning af 10. klasse også vil indgå i det politiske udspil, vi inden længe får fra regeringen.

I diskussionen om, hvad vi skal gøre for de unge, der har svært ved at komme videre i livet efter folkeskolen, glimrer 10. klasse ved sit fravær.

Vi bør nemlig ikke se 10. klasse som endnu et folkeskoleår, men som et nyt og anderledes tilbud, der kan hjælpe de unge med at finde eller genfinde deres fodfæste i uddannelsesverdenen.