I en ny undersøgelse fra Arbejdsbevægelses Erhvervsråd, AE, fremhæver chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fleksible tilbud som en nøglefaktor for at få flere unge i uddannelse. Det er vi helt enige i; men der noget, der mangler.

AE's undersøgelse fokuserer nemlig kun på de fleksible tilbud inden for det formelle uddannelsessystem. Det er vigtige tilbud, som helt afgjort gør en forskel for mange af de unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse.

Men AE overser helt det ikke-formelle uddannelsessystem som eksempelvis daghøjskoler og oplysningsforbund repræsenterer. Det er problematisk, da de ikke-formelle tilbud har en ekstra fleksibilitet der for mange i målgruppen er en hel nødvendig forudsætning for, at der kan bygges bro til uddannelse og beskæftigelse.

Hyper-fleksible løsninger

I det formelle uddannelsessystem er der per definition nogle bestemte faglige mål, du skal arbejde hen mod at kunne opfylde. Det gælder også VUC, AMU og FGU, selv om de i et vist omfang imødekommer individuelle behov.

Der er behov for bedre muligheder for støtte i overgangsfaserne. For disse unge er der sjældent tale om én lige vej frem.

Marlene Berth Nielsen og Randi Jensen
Souschef, Fora og sekretariatsleder, Daghøjskoleforeningen

I det ikke-formelle system kan der imidlertid arbejdes med mere forskellige, åbne og foreløbige mål, og det er en afgørende forskel i forhold til denne målgruppe.

Det giver muligheden for at arbejde reelt helhedsorienteret med en ganske radikal undervisningsdifferentiering i ikke skoleprægede miljøer. Det indebærer en hyperfleksibel tilgang til læring, hvor de unge mødes lige præcis der, hvor de er, og tilbydes læring og opkvalificering lige præcis i det øjeblik, hvor motivationen melder sig.

Noget af det, der virker for disse unge, kan være skræddersyede forløb med fokus på både almen opkvalificering via for eksempel FVU og OBU. Men også fag og forløb, der fokuserer på at opbygge tillid, styrke motivationen og sociale og personlige kompetencer.

Fleksibilitet, tillidsopbygning og motivation er en tilgang, der er afgørende for mange af de unge, der bøvler med komplekse udfordringer. Og dem er der desværre mange af. Tal fra Reformkommissionen viser, at 42 procent af de 50.000 unge uden uddannelse eller beskæftigelse har en psykisk lidelse. Og mange trives dårligt i de skoleprægede miljøer i det formelle uddannelsessystem.

Bedre støtte til de unge i overgange

Der er behov for bedre muligheder for støtte i overgangsfaserne. For disse unge er der sjældent tale om én lige vej frem. Bump på vejen kan nemt vælte hele læsset og overgange er kritiske faser.

Det er oplagt at kigge på, hvordan vi kan understøtte et bedre og tættere samarbejde mellem det formelle og det uformelle uddannelsessystem via fleksible brobygningsforløb og finansieringsmuligheder af den ekstra støtte til unge i overgangsfaserne.

På Daghøjskolen i Randers og IDA i Aarhus udvikler de fleksible modeller til støtte i overgange til uddannelse og beskæftigelse i et tæt samarbejde med erhvervsskolerne. Og på Frederiksberg tilbyder daghøjskolen i samarbejde med VUC eksempelvis en brobygningsindsats for unge mellem 18 og 30 år, der ikke har afsluttet 9. klasse, eller som har for dårlige karakterer til at komme ind på en uddannelse.

Der er også brug for at hæve blikket og se på tværs af den formelle undervisningssektor og beskæftigelsesindsatsen, der er ramme om de fleste af de ikke-formelle tilbud til unge i målgruppen. Her skal der kigges på, hvordan incitamentsstrukturerne i systemerne i højere grad kan medvirke til at understøtte fleksibel brug af flere forskellige indgange og læringsmiljøer for udsatte unge på vej til uddannelse eller arbejdsmarked.

Vi tror på, at vi kan løfte flere unge fra denne målgruppe, men vi gør det ikke med én løsning, én vej, én model, én institution. Der er behov for, at vi breder perspektiverne og finansieringen ud. Folkeoplysningens fleksible tilbud er et vigtigt bidrag i den sammenhæng.