Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Jeg føler mig næsten hensat til 6. klasse og kærestebreve, når jeg skal vurdere, om gymnasieaftalen reelt kommer til at sikre et fagligt løft af vores gymnasiale uddannelser og deres elever.

Det smager nemlig lidt af JA / NEJ / MÅSKE – samme svarkategorier, der var i kærestebrevene. Spørgsmålet er, hvor krydset skal sættes?

En fair kattelem
Er adgangskravene strammere end før? Ja, det er de, men sikrer de det nødvendige faglige fundament, som mange har efterlyst i forbindelse med forhandlingerne? Måske.

Med reformen har forligspartierne fundet grensaksen frem og har trimmet den vildtvoksende skov af studieretninger, der over årene var groet frem på gymnasierne.

Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Eleverne kan komme i gymnasiet, hvis de er erklæret uddannelsesparate og har et gennemsnit på 5 i standpunktskarakter i 8. klasse og 9. klasse og igen til folkeskolen afgangseksamen.

Der er dog en kattelem, som faktisk er forståelig. Brænder eleven sammen til eksaminer, så han eller hun ikke kan præstere til et 5-tal, men kun får 3 i gennemsnit, kan eleven stadig komme i gymnasiet.

Kattelemme er på mange måder en fair løsning. Ikke mindst, fordi eleverne, som er uheldige eller på en eller anden måde klokker i det til eksamen, har vist i deres 8. klasse og 9. klasse, at de har det faglige fundament på plads.

Kattelem bliver til ladeport
Det bliver dog lidt problematisk, når der er tale om aftalens anden kattelem. Det er en mulighed for elever, der er erklæret uddannelsesparate og har 5 i karaktergennemsnit på plads i 8 og 9.klasse, men præsenterer så dårligt til eksamen, at det kun bliver til et karaktergennemsnit på 2.

De skal ifølge aftalen gennem en vejledningssamtale, men de kan forsat optages på gymnasieuddannelserne. Problemet er, at kravet 2 pludselig adskiller sig fra adgangskravet til erhvervsuddannelserne. Det kræver nemlig 2 i dansk og matematik at komme ind på en erhvervsskole, mens det i denne anden kattelemsmodel kræver et samlet karaktergennemsnit på 2 til eksaminerne.

Jeg kan godt være bekymret for, at denne kattelem bliver til en ladeport. Og sker det, så ryger det faglige løft, og vi får ikke mindsket frafaldet eller dobbelt ungdomsuddannelse.

Tiltrængt trimning
For Dansk Erhverv er det afgørende, at gymnasieaftalen giver de gymnasiale uddannelser et tiltrængt fagligt løft. Og heldigvis er der mange dele af aftalen, som faktisk kan være med til at sikre kvalitet og fokus på fagligheden. Med reformen har forligspartierne nemlig fundet grensaksen frem og har trimmet den vildtvoksende skov af studieretninger, der over årene var groet frem på gymnasierne.

Med reformen trimmes skoven af uddannelsesretninger til 49 studieretninger fordelt på HHX, STX og HTX. Samtidig bliver studieretningerne målrettet de videregående uddannelser. Det betyder, at eleverne ikke i samme omfang som tidligere skal ud og supplere deres studentereksamen med forskellige fag og niveauer.

Elementerne er på plads
Gymnasiet er også med aftalen gjort mere tidssvarende med nye fag, som bioteknologi, geovidenskab og informatik. Kompetencer og viden, der allerede efterspørges på arbejdsmarkedet, og som vil give eleverne mere bredde i deres tanker om uddannelsesvalg.

Elementerne til at sikre et faglig løft af gymnasierne er tilstede med aftalen, og muligheden for at udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg gennem uddannelsesparathedsvurderingen ligger også i den.

Om aftalen har den effekt, som vi håber på – nemlig at eleverne ved, hvad det kræver at gennemføre en gymnasieuddannelse, og at studenterne, der springer ud, er klædt bedre på til de videregående uddannelser – det må vi se.

Men aftalen rummer så mange gode takter, at jeg vover at sætte krydset i JA.