Debat

Dansk Friskoleforening: Civilsamfundets kræfter skal man ikke tage fejl af

DEBAT: Friskolerne har i en årrække skullet spare mere end folkeskolerne. Men det er positivt, at det nye regeringsgrundlag nævner friskoler og private grundskoler som et område, der skal tilføres flere ressourcer, skriver Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.

Det er godt for forældrenes frie skolevalg, hvis friskolerne tildeles flere ressourcer, skriver Peter Bendix Pedersen.
Det er godt for forældrenes frie skolevalg, hvis friskolerne tildeles flere ressourcer, skriver Peter Bendix Pedersen.
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Bendix Pedersen
Formand for Dansk Friskoleforening

Bølgen af skolenedlæggelser har været på tapetet, siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007. Højere faglighed og bedre økonomi er blevet brugt som argumenter for at reducere bestanden af folkeskoler med cirka 300.

Det skorter dog fortsat på forskningsmæssig dokumentation for, at stordrift i grundskoleregi skulle være at foretrække. På 10 år er tilvæksten af friskoler og private grundskoler samtidigt steget med 60 skoler.

Mange af folkeskolenedlæggelserne handler dog om, at små skoler er lagt sammen til større enheder, hvor den lille skole bliver en afdeling under storskolen med kun én skoleleder og én skolebestyrelse.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Friskoler som supplement 
Jeg tror, at man i de kommunale manøvrer for at »omstrukturere« folkeskolen har overset værdien af forældrenes indflydelsesmuligheder og den kraft, der ligger i at sikre forældrene ansvar og engagement i deres børns skole.

Og jeg tror, at det i mange kommuner kunne have set anderledes ud, hvis man undervejs havde inddraget lokalbefolkningen eller tænkt kreativt for at redde de mindre skoler og børnehaver, som børn og forældre ofte gerne vil bevare.

Mange forældre vægter værdien af den lokale skole og det nærvær og engagement, som det skaber. Civilsamfundets kræfter skal man ikke tage fejl af.

Peter Bendix Pedersen
Formand for Dansk Friskoleforening

Jeg ser ikke friskolerne som en konkurrent til folkeskolerne, men snarere som et supplement, der vidner om den danske tradition for at tage forældrenes opdragelsesmandat seriøst.

Når lokalpolitikere ønsker at nedlægge skoler, er forældrene sikret et alternativ via Grundlovens §76, som slår fast, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt.

Civilsamfundets modsvar
Evalueringerne af kommunalreformen viser, at borgerne på nogle områder føler en vis fremmedgørelse i forhold til storkommunerne. Der er måske blevet for langt fra beslutningstagerne til de udøvende. De nye friskoler, der er etableret i kølvandet på lukkede folkeskoler, er et modsvar til denne tendens.

Mange forældre vægter værdien af den lokale skole og det nærvær og engagement, som det skaber. Civilsamfundets kræfter skal man ikke tage fejl af.

Friskolerne har i en årrække skullet spare mere end folkeskolerne, foruden at skolerne jo i forvejen modtager ca. to tredjedele af udgifterne til folkeskolerne. Men med den nye regering og medfølgende regeringsgrundlag er friskoler og private grundskoler nævnt som et område, der skal tilføres flere ressourcer – også til de opgaver, der handler om børn med særlige behov.

Denne fornyede positive opmærksomhed på vores område vil blandt andet betyde, at skolepengene ikke fortsætter himmelflugten, og at friskolerne får forbedrede muligheder for at tage vare på sociale opgaver.

Jeg hører ikke til dem, der tror, at forbedrede muligheder for friskolerne vil afstedkomme et boom i antallet af nye friskoler. Men jeg tror, at det kan være med til at skabe gode muligheder for, at alle forældre har et reelt skolevalg. Både dem med lave indkomster og dem, der har børn med særlige behov.

Sociale opgaver er omkostningstunge, og derfor er det indlysende vigtigt, at friskolerne ikke udsultes, som det skete med »genopretningspakken«. Det er lige så indlysende, at støtten til friskolerne ikke tages fra folkeskolerne, sådan som kritikerne indimellem påstår.

Friskolernes fremtid ser lys ud
Virkeligheden er, at friskolernes økonomi er koblet op på udgiften i folkeskolerne, og at fornyede ressourcer til friskolerne er udgiftsneutrale for kommunerne. Det siges, at vi har et af de dyreste skolesystemer i verden. Jeg tror, at en god skole både har brug for ressourcer i form af økonomi men også i form af mennesker, relationer, engagement og frihed.

Begge dele kan politikerne sørge for, og med undervisningsminister Merete Riisager ved roret ser det ud til, at netop disse værdier vil blive håndhævet. Det er godt for folkeskolen som institution, og det er godt for forældrenes frie skolevalg, som friskolerne er et udtryk for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00